Afgørelse

Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.

Sagsnummer:	201a/2005
Dato:	02-11-2005
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:	Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
Ledetekst:	Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.
Indklagede:	SkandiaBanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod størrelsen af stiftelsesomkostning­erne på en købekontrakt, som blev transporteret til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved købekontrakt med ejendomsforbehold købte klageren i marts 2005 hos en forhandler en bil til en kontantpris på 124.967 kr. med en udbetaling af på 24.994 kr. Restbeløbet på 99.973 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 11.995 kr., eller i alt 111.968 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.554 kr. Den pålydende rente var på 4,45 %, og de årlige omkostninger i procent var 8,21.

Etableringsomkostningerne var specificeret således:

"…

Stiftelsesprovision	kr.	3.000,00
Dokumentgebyr	kr.	3.000,00
Administrationsgebyr	kr.	2.595,00
Panthaverdeklaration	kr.	600,00
Tinglysningsgebyr	kr.	1.400,00
Tinglysningsafgift	kr.	1.400,00
Etableringsomkostninger i alt	kr.	11.995,00
…"

Den samlede rente i løbetiden blev opgjort til 19.004,83 kr., hvorefter de samlede kreditomkostninger var på 30.999,83 kr.

Købekontrakten blev transporteret til indklagede.

Den 4. maj 2005 omtalte TV-udsendelsen "Rabatten" stiftelsesomkostninger på billån, herunder praksis ved Ankenævnet.

Ved skrivelse af 22. maj 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om etableringsomkostninger på i alt 11.995 kr. På baggrund af udsendelse gjorde klageren gældende, at omkostningerne ikke burde overstige 3.000 kr., og at det var ulovligt at sikre lånet ved pant.

Ved skrivelse af 6. juni 2005 redegjorde indklagede for, at der ikke som antaget af klageren var tale om et gældsbrev med sikkerhed i et ejerpantebrev, men en købekontrakt med ejendomsforbehold. Der var efter indklagedes opfattelse ikke tale om uretmæssig opkrævning af gebyr vedrørende ejendomsforbeholdet. Indklagede redegjorde endvidere for baggrunden for etableringsomkostningerne og for beregningen af de årlige omkostninger i procent.

Den 14. juli 2005 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle refundere 9.000 kr. af etableringsomkostningerne på billånet.

I indklagedes svar af 29. august 2005 på klagen anmodede indklagede om, at sagen blev sat i bero, indtil der forelå en endelig afgørelse af en tilsvarende ankenævnssag, der nu var indbragt for domstolene. Indklagede anførte endvidere:

"…

Såfremt Pengeinstitutankenævnet ikke ønsker at følge vores anmodning vil vi subsidiært tilbyde kunden pr. konduite at nedsætte bankens etablerings- og ekspeditionsgebyrer med 6.095 kr., således at kunden betaler 2.500 kr. i etablerings- og ekspeditionsgebyrer, 600 kr. for notering af panthaverdeklaration til forsikringsselskab samt 2.800 kr. i offentlige afgifter til tinglysning mod at kunden tilbagekalder klagen.

Såfremt klagerens krav bliver behandlet af Pengeinstitutankenævnet, vil vi påstå frifindelse."

Ved skrivelse af 16. september 2005 meddelte klageren, at han accepterede indklagedes "tilbud om at tilbagebetale mig kr. 6.095,- - mod at jeg så tilbagekalder klagen".

Ved skrivelse af 21. september 2005 meddelte indklagede, at man, kun hvis Ankenævnet ikke følger anmodningen om at stille sagen i bero, pr. konduite vil tilbyde at nedsætte etableringsomkostningerne.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 9.000 kr., subsidiært 6.095 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om udsættelse med sagens behandling, indtil der foreligger en domstolsafgørelse i den tilsvarende ankenævnssag, der nu er indbragt for domstolene, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at etableringsomkostningerne på billånet er urimelig høje. Omkostningerne bør højst udgøre 3.000 kr., jf. TV-udsendelsen "Rabatten". Indklagede bør derfor refundere 9.000 kr.

Indklagede bør i hvert fald refundere 6.095 kr. i henhold til tilbuddet af 29. august 2005, som han accepterede ved skrivelse af 16. september 2005.

Indklagede har anført, at sagen bør stilles i bero, indtil der foreligger en domstolsafgørelse, i den tilsvarende ankenævnssag, der nu verserer ved domstolene.

Kun hvis Ankenævnet mod forventning ikke følger anmodningen om at sætte sagen i bero, vil man pr. konduite tilbyde klageren at nedsætte omkostningerne med 6.095 kr.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagedes forretningskoncept adskiller sig fra almindelig bankfinansiering, hvilket afspejler sig i etableringsomkostningerne. Distributionen sker via samarbejde med bilimportører, forhandlerforeninger og autoriserede forhandlere, og finansieringen foregår via købekontrakter. Indklagede påtager sig dermed risikoen for eventuelle krav efter købeloven om fejl og mangler ved den finansierede bil, hvis forhandleren måtte lukke på grund af konkurs eller lignende. For denne risiko modtager indklagede et beløb pr. finansiering. De øvrige omkostninger er gebyr og provision til forhandleren for at formidle finansieringen, dokumenthåndtering m.v. samt omkostninger til staten og forsikringsselskab for registrering af købekontrakten.

Ejendomsforbeholdet er en tingligt beskyttet ret til at tage den solgte genstand tilbage, hvis den aftalte afviklingsordning ikke overholdes. Ejendomsforbehold skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om bilen og mod retsforfølgning. Tinglysningen er forbundet med offentlige omkostninger, der også skal betales ved en eventuel alternativ bankfinansiering.

Panthaverdeklarationen er notering af indklagedes pant i låntagerens forsikringsselskab. Hvis bilen bliver stjålet eller beskadiget, kan forsikringsselskabet ikke udbetale erstatning direkte til kunden men kun via panthaver. Forsikringsselskaberne opkræver et gebyr på 600 kr. for notering af en panthaverdeklaration, hvilket belastes kunden.

Alle omkostningerne ved oprettelsen af lånet og i lånets løbetid er indregnet i de årlige omkostninger i procent, som således viser den samlede pris for lånet, udtrykt i procent pr. år af lånebeløbet. I den konkrete sag er de årlige omkostninger i procent på 8,45, hvilket ikke er urimeligt sammenlignet med eksempelvis traditionel bankfinansiering med sikkerhed i et ejerpantebrev.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnets kendelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004, der vedrører et tilsvarende spørgsmål, som det i denne sag foreliggende, er af pågældende klager indbragt for domstolene, idet indklagede i sagen i medfør at Ankenævnets vedtægter § 11, stk. 2, har meddelt, at man ikke ønsker at være bundet af afgørelsen. Retssagen blev i juni 2005 på baggrund af sagens principielle karakter henvist til Østre Landsret.

Ankenævnet finder som følge heraf, at behandlingen af nærværende klage bør udsættes, indtil der foreligger en endelig afgørelse i sagen, der er indbragt for Østre Landsret.

På trods af den noget uheldige formulering finder Ankenævnet, at kulancetilbuddet i klagesvaret af 29. august 2005 som anført af indklagede skal forstås som et betinget tilbud. Da betingelsen på grund af ovennævnte beslutning om at udsætte sagen ikke er opfyldt, er indklagede ikke bundet af tilbuddet.

Som følge heraf

Behandlingen af denne sag udsættes, indtil der foreligger en endelig afgørelse i sag nr. 185/2004, der er indbragt for Østre Landsret.