Hæftelse for lån efter tvangsauktion. Spørgsmål om berettiget forventning om, at kravet var frafaldet. Klagen ikke taget til følge, da klageren havde godkendt indklagedes krav i fogedretten.
| Sagsnummer: | 582/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse for lån efter tvangsauktion. Spørgsmål om berettiget forventning om, at kravet var frafaldet. Klagen ikke taget til følge, da klageren havde godkendt indklagedes krav i fogedretten. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. maj 1981 ydede den daværende Roskilde Sparekasse, Hvalsø afdeling, nu indklagede, klagerne ægtefællerne M og H et pantebrevslån på 213.000 kr. med pant i klagernes ejendom. Den 1. oktober 1981 ydede samme afdeling klagerne et lån på 97.000 kr. Til sikkerhed for lånet fik sparekassen håndpant i et ejerpantebrev på 150.000 kr. i klagernes ejendom og et pantebrev på 50.000 kr.
Den 5. oktober 1982 blev klagernes ejendom solgt på tvangsauktion.
Ved skrivelse af 20. januar 1989 fremsatte DK Sparekassen, der havde overtaget Roskilde Sparekasse, krav om betaling af restgælden på de to lån, opgjort til henholdsvis 210.982,02 kr. og 89.803,62 kr. pr. 8. februar 1983. På foranledning af skrivelsen henvendte klagerne sig til en advokat, der indledte en korrespondance med sparekassen vedrørende kravet. Af advokatens skrivelse af 16. februar 1989 fremgår, at klagerne var forundret over det fremsatte krav. I øvrigt fremgår bl.a.:
"[Klagerne] har været af den opfattelse, at sparekassen havde akkviesceret det provenu, der var fremkommet ved tvangsauktionen over ejendommen og gennem realisation af det håndpantsatte pantebrev ......"
Advokaten udbad sig endvidere en specificeret opgørelse af kravet, hvilket sparekassen fremsendte ved skrivelse af 28. februar 1989.
På begæring af indklagede, der senere overtog DK Sparekassen, blev sagen vedrørende M, hvor H mødte for M, behandlet af fogedretten på Frederiksberg den 2. oktober 1995. Det fremgår af fogedbogen, at der opnåedes enighed om, at gælden i henhold til pantebrevet på 213.000 kr. skulle opgøres til 372.576,86 kr.
incl. mødesalør og retsafgift. Klagerne har endvidere oplyst, at der var indledt fogedsag mod H ved fogedretten i København, hvor indklagede fik medhold.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at anerkende, at kravet er bortfaldet, subsidiært nedsætte kravet til 100.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at Roskilde Sparekasse, Hvalsø afdeling, i 1982 rådede dem til at lade deres ejendom bortsælge på tvangsauktion. Afdelingen vurderede, at sparekassens tilgodehavende ville blive dækket ved tvangsauktionen, hvis udfald de aldrig blev gjort bekendt med. Kreditchefen i Roskilde Sparekasse gav under et møde primo 1983 tilsagn om at afslutte sagen mod realisering af pantebrevet på 50.000 kr. Deres bolig udbrændte totalt i 1985, hvorfor de i januar 1989 ikke havde mulighed for at dokumentere aftalen om gældseftergivelse. Da DK Sparekassen undlod at forfølge kravet, gik de ud fra, at sparekassen accepterede, at fordringen var annulleret. Først da indklagede overtog sparekassen, blev de igen kontaktet vedrørende kravet. Indklagedes advokat tilkendegav under et møde i 1994, at man ville være indstillet på at indgå et forlig på 100.000 kr. Trods gentagne rykkere lykkedes det ikke at opnå realitetsdrøftelser med indklagede vedrørende fordringens bortfald, subsidiært et forlig vedrørende kravet, som har været opgjort til beløb mellem 300.000 kr. og 705.000 kr. De formoder, at sagen påny er gået i stå på grund af fusionen med indklagede.
Indklagede har anført, at der ikke foreligger sagsmateriale, der indicerer, at den daværende Roskilde Sparekasse, Hvalsø afdeling, i 1982 skulle have rådet klagerne til at sælge deres ejendom på tvangsauktion, eller at Roskilde Sparekasses kreditchef skulle have meddelt saldokvittering mod realisation af pantebrevet. Det bestrides, at klagerne har fået tilsagn om eftergivelse af det skyldige beløb, ligesom det bestrides, at der er indgået aftale om akkordering af gælden. Klagerens egen sagsfremstilling, hvorefter der har været forgæves forligsforhandlinger, viser dette.
Ankenævnets bemærkninger:
Allerede efter oplysningerne om, at der blev indgået enighed mellem indklagede og klagerne om opgørelsen af gælden vedrørende det ene pantebrev i fogedretten på Frederiksberg, og efter klagernes oplysninger om, at indklagede fik medhold ved fogedretten i København i sagen mod H, findes der ikke grundlag for at statuere, at indklagede skulle have frafaldet sit krav mod klagerne.
Det bemærkes, at det ligger uden for Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at indgå i en akkordforhandling.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.