Afgørelse

Kursfastsættelse ved refinansiering af kortrentelån.

Klageren optog i november 2001 et kortrentelån af typen ”F1” hos det indklagede realkreditinstitut. Låneafregningen indeholdt en række oplysninger om den forstående refinansiering pr. 31. december 2001, herunder at klageren ved kursfastsættelsen af refinansieringen kunne vælge mellem at indgå en fastkursaftale eller alternativt at få kursen fastsat enten ved auktionskurs i sidste halvdel af december eller ved et gennemsnit af kurserne fra den 5. til den 18. december. Instituttet fremsendte den 19. november 2001 et refinansieringstilbud på et kortrentelån af typen ”F5” til klageren, hvoraf det fremgik, at refinansieringen kunne gennemføres på nye vilkår, når instituttet senest den 30. november 2001 havde modtaget underskrevet Accept af refinansieringstilbud, at refinansieringen herefter ikke kunne ændres, at refinansieringen kun kunne ske i fondskoder, der var åbne på auktionstidspunktet i sidste halvdel af december, samt at klageren ved at indgå en fastkursaftale kunne fastlåse vilkårene for lånets refinansiering. Klageren og hans ægtefælle underskrev den 26. november 2001 Accept af refinansieringstilbudet.

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Nævnet med påstand om, at klageren skulle stilles, som om han havde indgået en fastkursaftale den 26. november 2001 på det refinansierede kortrentelån. Instituttet påstod frifindelse.

Klagerens pengeinstitut afgav i marts 2001 en redegørelse til Nævnet. Pengeinstituttet forklarede, at man under et møde i banken den 26. november 2001 havde kontaktet realkreditinstituttet for at få oplyst datoen for rentefastsættelsen. Realkreditinstituttet havde ved den lejlighed oplyst, at renten ville blive fastsat som et gennemsnit af de første fem børsdage i december. Da den pågældende medarbejder i pengeinstituttet på baggrund af oplysningerne i refinansieringstilbudet havde undret sig over den oplysning, havde medarbejderen gentaget svaret, som var blevet bekræftet af realkreditinstituttet. Da rentefastsættelsen skete i et marked med faldende renter og inden for en meget kort tidshorisont, havde klageren herefter valgt ikke at kurssikre.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at realkreditinstituttet – i strid med det skriftlige grundlag - skulle have oplyst, at auktionen over tilpasningsobligationerne ville finde sted i begyndelsen af december. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ville have været nærliggende for den pengeinstitutmedarbejder, der angiveligt undrede sig over oplysningen om auktionens afholdelse i begyndelsen af december, at have bekræftet denne oplysning skriftligt. Nævnet frifandt herefter instituttet.