Alskyldserklæring i dokument om pantsætning til sikkerhed for egne forpligtelser omfattede ikke en kautionsforpligtelse.
| Sagsnummer: | 22/1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Pant - frigivelse |
| Ledetekst: | Alskyldserklæring i dokument om pantsætning til sikkerhed for egne forpligtelser omfattede ikke en kautionsforpligtelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 30. juni 1988 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for sin ægtefælles lån hos indklagede på 29.212,02 kr. Lånet blev den 18. maj 1989 og 23. november 1993 forhøjet til henholdsvis 64.438,32 kr. og 145.998,40 kr. Klagerens hæftelse som kautionist blev udvidet tilsvarende.
I 1989 håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 60.000 kr. i sin ejendom til indklagede. Ifølge håndpantsætningserklæringen blev ejerpantebrevet lagt til sikkerhed "for opfyldelse af enhver forpligtelse, som [klagerens ægtefælle] nu har og senere måtte få over for [indklagede], herunder enhver af bankens afdelinger".
Ved en anden håndpantsætningserklæring, der efter det oplyste ligeledes er fra 1989, håndpantsatte klageren et pantebrev på opr. 54.761,27 kr. til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun havde eller senere måtte få over for indklagede. Denne pantsætning skete i forbindelse med, at klageren optog et lån, som senere er indfriet. Senere optog klageren et andet lån, som ligeledes er indfriet.
I februar 1994 blev klageren separeret fra ægtefællen.
Ultimo 1994 indbetalte klageren 15.000 kr. på den tidligere ægtefælles dankortkonto hos indklagede.
I november 1994 anmodede den fraseparerede ægtefælle om henstand med 3 ydelser på lånet, der var nedbragt til ca. 120.000 kr. Indklagede bevilgede ydelseshenstanden under forudsætning af, at klageren underskrev et nyt håndpantsætningsdokument vedrørende ejerpantebrevet på 60.000 kr. og et nyt kautionsdokument vedrørendeægtefællens lån. Håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 60.000 kr. skete nu - i modsætning til håndpantsætningen i 1989 - alene til sikkerhed for ægtefællens lån. Pantebrevet på 54.761,27 kr. er ikke omtalt i håndpantsætningserklæringen. Klageren underskrev dokumenterne den 29. december 1994. Klagerens egne lån hos indklagede var på dette tidspunkt afviklet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive pantebrevet på opr. 54.761,27 kr. og at overføre indbetalingen på 15.000 kr. til kautionslånet.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at pantebrevet på 54.761,27 kr. blev håndpantsat til sikkerhed for hendes eget lån hos indklagede. Efter indfrielsen var indklagede forpligtet til at frigive pantet. Hendes underskrift på dokumenterne den 29. december 1994 var en forudsætning for ydelseshenstanden. Hun blev vildledt af indklagede, der oplyste, at hun ved at underskrive blev bedre stillet, idet hun herefter kun hæftede for lånet og ikke længere for hele den tidligere ægtefælles engagement. Baggrunden for indbetalingen af de 15.000 kr. var indklagedes oplysning om, at hun hæftede herfor, og at indklagede kunne gøre udlæg hos hende, såfremt overtrækket ikke blev inddækket. Indklagede truede med at opsige lånet, hvis ægtefællen flyttede sin konto til et andet pengeinstitut, hvorved kautionen ville blive aktuel. Hun ønskede i stedet at indbetale de 15.000 kr. på lånet, hvilket indklagede frarådede. Hun er ikke egnet som kautionist, idet hun har en almindelig lønindtægt og er alene med 2 børn under 18 år og 1 barn over 18 år, som alle bor hjemme. Indklagede var bekendt med separationen og ægtefællens nye adresse, som blev benyttet at indklagede.
Indklagede har anført, at klagerens kautionsforpligtelse ikke blev udvidet ved underskrivelsen som selvskyldnerkautionist den 29. december 1994, idet klageren i forvejen havde påtaget sig fuldstændig selvskyldnerkaution for det pågældende lån. Indklagede har undladt at frigive pantebrevet på 54.761,27 kr. efter indfrielsen af klagerens lån, idet pantebrevet tillige ligger til sikkerhed for klagerens kautionsforpligtelse. Indklagede var ikke ultimo december 1994 bekendt med, at klageren var blevet separeret fra ægtefællen. Via folkeregisteret var afdelingen bekendt med, at ægtefællen var fraflyttet klagerens adresse. Der blev ikke lagt særlig vægt på denne oplysning, da det er normalt for personer, der som ægtefællen arbejder på Storebæltsbroen, at flytte folkeregisteradresse til Korsør. Indbetalingen på 15.000 kr. skete frivilligt for at hjælpe ægtefællen. Det bestrides, at klageren ønskede at indbetale beløbet på lånet, og at indklagede skulle have frarådet dette. Det er korrekt, at indklagede har meddelt, at såfremt den tidligere ægtefælle flyttede sin konto, ville man opsige lånet, hvis det var misligholdt.
Ankenævnets bemærkninger:
To medlemmer - Peter Blok samt Kirsten Nielsen, som i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:
Det må lægges til grund, at klagerens pantsætning i 1989 af pantebrevet på oprindelig 54.761,27 kr. skete i forbindelse med, at indklagede ydede klageren selv et lån. Vi finder, at indklagede ikke alene på grundlag af den standardmæssige alskyldserklæring kan gøre gældende, at pantebrevet tillige er stillet til sikkerhed for klagerens kautionsforpligtelse for ægtefællens lån og dermed reelt tillige er stillet til sikkerhed for dette lån. Herefter, og da det er ubestridt, at klagerens egne lån hos indklagede er indfriet, stemmer vi for at tage klagerens påstand om udlevering af pantebrevet på oprindelig 54.761,27 kr. til følge.
To medlemmer - Ole Simonsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
I pantsætningserklæringen vedrørende pantsætningen af pantebrevet på oprindelig 54.761,27 kr. var udtrykkeligt angivet, at den skete til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som klager da havde eller senere måtte få over for indklagede. Pantsætningen dækker således efter sin ordlyd også opfyldelsen af de forpligtelser, som klager ubestridt har i henhold til kautionen for ægtefællens lån. Da der alene er tale om pant for pantsætters egne forpligtelser, finder vi ikke grundlag at tilsidesætte pantsætningserklæringens ordlyd eller for at foretage en indskrænkende fortolkning af denne. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand om udlevering af pantebrevet på oprindelig 54.761,27 kr. ikke skal tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Samtlige medlemmer udtaler herefter:
Ifølge håndpantsætningserklæringen fra 1989 vedrørende ejerpantebrevet på 60.000 kr. var dette stillet til sikkerhed for enhver gæld påhvilende klagerens ægtefælle, og pantsætningen omfattede således efter dokumentets ordlyd også overtrækket på ægtefællens dankortkonto. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage klagerens påstand vedrørende den foretagne indbetaling på 15.000 kr. til følge. Det bemærkes dog herved, at indklagedes adgang til at søge sig fyldestgjort på grundlag af ejerpantebrevet på 60.000 kr. herefter må anses for nedskrevet til et beløb på 45.000 kr.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger til klageren udlevere pantebrevet på oprindelig 54.761,27 kr. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.