Afgørelse

Rådgiveransvar. Provenuberegning.

Klageren indgik i sommeren 2004 aftale om køb af en ejerlejlighed i Sverige for et beløb på 295.000 svenske kroner. Klageren erlagde den 16. juni 2004 en udbetaling på 29.500 svenske kroner. Den resterende del af købesummen skulle finansieres gennem optagelse af lån i en ejendom, som tilhører klagerens fader. Klageren henvendte sig til en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for det indklagede realkreditinstitut, og denne beregnede ud fra de aktuelle valutakurser, at lånebehovet var ca. 210.000 kr. Instituttet afgav den 17. september 2004 et lånetilbud til klagerens fader på et 20-årigt 4 pct. obligationslån på 244.000 kr. I lånetilbudet var anslået et provenu på 221.593 kr. ved kurs 94,65. På foranledning af klageren afgav instituttet den 22. september 2004 et nyt lånetilbud, denne gang på et 20-årigt 4 pct. obligationslån på 231.000 kr. med et anslået provenu på 209.980 kr. ved kurs 94,85. Af begge lånetilbud fremgik det, at beregningerne deri var baseret på foreløbige kurser, og der blev anbefalet kurssikring. Instituttet udbetalte den 29. september 2004 lånet på 231.000 kr. ved salg af lånets obligationer til kurs 95,10. Efter fradrag af stiftelsesomkostninger udgjorde provenuet 210.556 kr., som blev overført til klagerens bankkonto. Klagerens pengeinstitut overførte den 30. september 2004 et beløb på 265.500 svenske kroner til ejendomsmæglerfirmaet i Sverige, svarende til 218.765 i danske kroner inklusive gebyrer.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet burde have ydet lån af en sådan størrelse, at det kunne dække restfinansieringen af ejendomskøbet i Sverige. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at det første lånetilbud blev udarbejdet med en vis overdækning netop for at sikre, at der var det fornødne beløb, hvis vekselkursen var en anden end anslået eller ændrede sig. Nævnet lagde videre til grund, at klageren ønskede det nye lån optaget med et beløb, der svarede til de beregninger, som blev foretaget af ejendomsmægleren på det første møde, det vil sige et lån med et provenu på ca. 210.000 kr. Nævnet fandt, at der under disse omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at ejendomsmægleren, der handlede som fuldmægtig for realkreditinstituttet, havde handlet ansvarspådragende over for klageren. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke havde påhvilet ejendomsmægleren at rådgive klageren om låneprovenu og vekselkurser m.v. i videre omfang end sket. Som følge af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstituttet.