Afgørelse

Rådgivning om valg af låntype. Refusion af reservefondsandel.

Klagerne havde i deres ejendom tre lån til det indklagede realkreditinstitut, hvoraf to oprindelig var ydet af en kreditforening, som i 1972 indgik i en fusion med instituttet. Instituttet afgav i september 1993 låneomlægningstilbud vedr. et kontantlån på 490.000 kr., som i oktober 1993 blev udbetalt ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 87,65. Klagerne bad efterfølgende om at få udbetalt reservefondsandele vedr. de gamle kreditforeningslån. Instituttet afgav den 11. marts 1994 et tilbud på omlægning af kontantlånet på 490.000 kr. til et nyt kontantlån baseret på 6 pct. obligationer. Lånetilbudet, som var beregnet på basis af en obligationskurs på 88,30, indeholdt en forklaring på sammenhængen mellem obligationskurserne på udbetalingstidspunktet og lånets endelige rente. Instituttet meddelte i marts 1994 klagerne, at reservefondsandelene var blevet indregnet og benyttet ved indfrielsen af de gamle lån i oktober 1993, og at udbetalingen af reservefondsandelene nu gjorde, at det nye lån måtte forhøjes med dette beløb til 509.000 kr. Kontantlånet på 509.000 kr. blev udbetalt i juli 1994 ved salg af 30-årige 6 pct. obligationer til kurs 87,65. Efterfølgende regulerede instituttet pr. konduite udbetalingskursen til dagskursen pr. 11. marts 1994 på 88,30. Klagernes pengeinstitut opkøbte i januar 1997 obligationer til indfrielse af kontantlånet på 509.000 kr. Af handelsnotaen fremgik det, at der blev købt for nominelt 557.000 kr. til kurs 88,20, svarende til en kursværdi på 491.274 kr. Instituttet fremsendte i januar 1997 indfrielseskvittering til klagerens pengeinstitut, hvoraf det fremgik, at lånets kontantrestgæld på indfrielsestidspunktet udgjorde 495.718 kr. og obligationsrestgælden 557.742 kr. Klagerne bad i marts 1997 instituttet om en forklaring på, at der ikke var afregnet reservefondsandele på det indfriede lån. Klagerne gjorde i juni 1997 og i marts 1998 indsigelse mod indfrielsesafregningen, idet de fandt, at instituttet havde anvendt et forkert beløb og en forkert kurs. Instituttet redegjorde ved brev af 11. marts 1998 for indfrielsen af lånet, herunder indfrielsesvilkår for kontantlån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle udbetale reservefondsandele vedrørende det indfriede lån på 509.000 kr. samt yde dem en erstatning for det tab, de havde lidt ved indfrielsen af lånet. Instituttet påstod frifindelse.

Ud fra oplysningerne i lånetilbudet af 11. marts 1994, i det for lånet udstedte pantebrev og i terminsopkrævninger og årsopgørelser fandt Nævnet, at klagerne ikke havde kunnet have en berettiget forventning om, at kontantlånet kunne indfries på anden måde end den for kontantlån sædvanlige. Nævnet tilføjede i tilslutning hertil, at klagerne havde indfriet lånet til en lavere kurs end den kurs, hvortil lånet blev udbetalt. Nævnet fandt, at klagernes krav på udbetaling af reservefondsandelen for det i 1994 optagne lån, hverken var hjemlet i lånegrundlaget eller i lovgivningen. Nævnet frifandt derfor instituttet.