Indfrielse, særlige vilkår.
| Sagsnummer: | 232/1994 |
| Dato: | 04-10-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Pantebreve - særlige indfrielsesvilkår
|
| Ledetekst: | Indfrielse, særlige vilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Et finansieringsselskab, der er indklagedes datterselskab, ydede i oktober 1990 et pantebrevslån på 400.000 kr., 13% p.a., til klageren med pant i hans faste ejendom. Pantebrevet blev formidlet af en vekselerer, hos hvem pantebrevet blev underskrevet. Lånet blev udbetalt til kurs 98, idet der blev betalt 2% i provision til vekselereren.
Af pantebrevet fremgik bl.a.:
"Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist med tre måneders varsel til en termin dog med respekt af pantebrevets særlige indfrielsesbestemmelse. ...
Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist til en kurs beregnet på basis af samme effektive rente som gennemsnittet af enhedsobligationer med samme restløbetid som pantebrevet med tillæg af et kurspoint. Obligationernes effektive rente beregnet på basis af den officielt noterede køberkurs på indfrielsesdagen. Ekstraordinære afdrag eller indfrielse af pantebrevet kan kun finde sted til denne beregnede kurs, uanset denne kurs skulle overstige pari (kurs 100), dog minimum kurs 100. ...
Pantebrevet respekterer optagelse af størst mulige lån i realkreditinstitutter, dog ikke indekslån, til forhøjet rente, herunder kontantlån - i alle tilfælde uden kautionsforsikring eller anden sikkerhedsstillelse - mod at nettoprovenuet afskrives på foranstående lån eller nærværende pantebrev i prioritetsorden. Dog med respekt af pantebrevets særlige indfrielsesbestemmelse."
Da klageren i begyndelsen af 1994 ønskede at omprioritere sin ejendom, anmodede han indklagede om at oplyse, til hvilken kurs pantebrevet kunne indfries.
Ved skrivelse af 2. februar 1994 meddelte indklagede på kreditors vegne, at pantebrevet kunnet indfries til kurs 117,885 med tillæg af renter, 13% p.a., frem til 11. juni 1994, hvilket klageren accepterede med forbehold, idet han fandt indfrielseskursen for høj.
Pantebrevet blev indfriet den 18. april 1994 til kurs 117,102 med tillæg af renter, 13% p.a., frem til 11. juni 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte indfrielseskursen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes beregning af indfrielseskursen må være behæftet med fejl, idet kurserne på indfrielsestidspunktet var så høje og renterne så lave, at de står i misforhold til den krævede kurs. Ved lånets etablering oplyste vekselereren, der var indklagedes agent, at pantebrevet kunne indfries uden problemer. Han burde være blevet gjort opmærksom på, at indfrielsesklausulen var et særligt byrdefuldt vilkår. Han havde ikke mulighed for at forstå rækkevidden af indfrielsesklausulen. Indklagede burde ikke have opkrævet renter fra perioden fra indfrielsestidspunktet frem til terminen den 11. juni 1994, idet den indbetalte gæld kan anbringes til forrentning i samme tidsrum.
Indklagede har anført, at salget af pantebrevet blev formidlet af en uafhængig vekselerer, hos hvem pantebrevet blev underskrevet. Indfrielseskursen blev beregnet den 14. april 1994 på basis af en effektiv rente på 5,95% med tillæg af et kurspoint. Det fremgår af den officielle kursliste udgivet af Københavns Fondsbørs for den 14. april 1994, at det gennemsnitlige afkast af enhedsobligationer med en restløbetid på tre - fem år var beregnet til 5,95%. Pantebrevets restløbetid var på daværende tidspunkt ca. fire år. Indfrielseskursen blev på basis af de nævnte oplysninger beregnet som en tilbagediskontering af pantebrevets resterende ydelser. Indfrielseskursen er således korrekt i henhold til den aftalte indfrielsesklausul, som var et sædvanligt vilkår i lånerpantebreve på tidspunktet for lånets etablering. Man var ifølge pantebrevets vilkår berettiget til at beregne sig renter fra indfrielsen og til 11. juni 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes beregning af indfrielseskursen.
Indklagede var ifølge pantebrevets bestemmelse om indfrielse med tre måneders varsel til en termin berettiget til at beregne sig renter frem til 11. juni 1994, uanset at pantebrevet faktisk blev indfriet den 18. april 1994.
Allerede fordi pantebrevet blev oprettet af og underskrevet hos en af indklagede uafhængig vekselerer, finder Ankenævnet ikke, at der kan pålægges indklagede ansvar for eventuel mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.