Rentens størrelse. Opgørelse af restgæld.
| Sagsnummer: | 371/1997 |
| Dato: | 14-04-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Inkasso - rentens størrelse
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Rentens størrelse. Opgørelse af restgæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1989 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et såkaldt Ekspres Lån på 15.000 kr., som skulle afvikles med 428 kr. månedligt, første gang den 1. august s.å. Lånets rente var "for tiden fastsat til 1,9% pr. måned". Løbetiden var 60 måneder under forudsætning af uændret rentesats. Af lånets almindelige bestemmelser fremgår bl.a.:
"Rente.
Rente på lånet fastsættes af [indklagede]. [Indklagede] forbeholder sig ret til at nedsætte eller forhøje renten, hvis den almindelige renteudvikling betinger dette. Renten beregnes og tilskrives månedligt bagud."
Ved skrivelse af 31. oktober 1989 meddelte indklagede klageren, at rentesatsen for Ekspres Lån pr. 1. november 1989 var forhøjet til 2% pr. måned.
I maj 1990 overgav indklagede lånet til inkasso på grund af misligholdelse. Den 18. maj 1990 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde restgælden pr. 30. april 1990 på 17.999,54 kr. tillagt renter indtil 17. maj 1990, 197,41 kr. samt inkassoomkostninger 1.549,40 kr., i alt 19.746,35 kr. Ifølge forliget skulle beløbet afvikles med 500 kr. månedligt, første gang den 1. maj 1990. Renten var "p.t 2,00% pr. md."
Af kontoudtog fra indklagedes advokats inkassokonto fremgår, at klageren i perioden 18. juli 1990 til 30. april 1996 (ca. 69 måneder) indbetalte 68 ydelser af 500 kr. og 1 ydelse af 300 kr., i alt 34.300 kr.
Fra den 30. april 1996, hvor lånet var nedbragt til 8.774,39 kr., ophørte klageren med at indbetale på gælden.
Gælden blev den 20. juni 1997 opgjort til 11.734,53 kr. i fogedretten i Sæby.
På baggrund af en henvendelse fra klageren tilbød indklagedes advokat ved skrivelse af 3. oktober 1997 en nedsættelse af renten til 1,75% pr. måned under forudsætning af, at klageren påbegyndte en afvikling af gælden med 600 kr. månedligt.
Den 15. oktober 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet med de betalte ydelser.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagen tilbudt at nedsætte renten til 1,75% pr. måned svarende til indklagedes sats for nyudlån under forudsætning af, at klageren påbegynder en afvikling af gælden med 500 kr. månedligt.
Indklagede har oplyst, at gælden på grund af rentetilskrivning og inkassoomkostninger pr. november 1997 opgøres til ca. 16.900 kr.
Klageren har anført, at hun på grund af sygdom ophørte med at indbetale på lånet fra 30. april 1996. Det er hendes opfattelse, at indklagede løbende har beregnet sig for høj rente på lånet. I det frivillige forlig er det anført, at renten p.t. er 2% pr. måned. I bestemmelsen p.t. ligger ikke alene, at kreditor kan fastsætte renten, men også et tilsagn over for debitor om, at renten kan ændres i nedadgående retning, hvis den almindelige renteudvikling betinger dette. Indklagede har undladt at regulere renten i overensstemmelse hermed. Før sagens overgivelse til inkasso indbetalte hun 1.500 kr. og efterfølgende 34.300 kr. Hun finder det urimeligt, at hun efter betaling af i alt 35.800 kr. på et lån på oprindelig 15.000 kr. stadig skylder 16.900 kr. Gælden må anses for afviklet med de betalte ydelser.
Indklagede har anført, at renten på 2% pr. måned gennem hele perioden har svaret til indklagedes sats for ikke misligholdte lån. Rentesatsen er ikke blevet ændret siden 1989, og bestemmelsen herom udgik af indklagedes dokumenter i 1991 ved kreditaftalelovens ikrafttræden. Rentesatsen fremgår tydeligt af det frivillige forlig, som nu udgør skyldgrundlaget, og indklagede er ikke forpligtet til at nedsætte renten. Årsagen til, at klagerens samlede betaling bliver så stor, er hendes misligholdelse med øgede renter og omkostninger til følge. Ankenævnet har ikke kompetence til at pålægge indklagede en akkord.
Ankenævnets bemærkninger:
Den i det frivillige forlig af 18. maj 1990 angivne rente på 2% pr. måned er en videreførelse af den ifølge låneaftalen gældende rente og har efter det oplyste gennem hele perioden svaret til indklagedes sædvanlige rente for lån af den omhandlede art. På denne baggrund finder Ankenævnet - uanset det efterfølgende fald i det almindelige renteniveau - ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den fastsatte rente overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse i medfør af aftalelovens § 36.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at der er fejl i de af indklagedes advokat foretagne renteberegninger og opgørelser af restgælden. Årsagen til, at gælden ikke er blevet afviklet ved klagerens indbetalinger i perioden juli 1990 til april 1996, er, at indbetalingerne kun i mindre omfang har oversteget rentetilskrivningerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.