Rente ved overtræk på indlånskonto. Rykkergebyr.
| Sagsnummer: | 394 /1993 |
| Dato: | 20-12-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - overtræk
Gebyr - rykkergebyr |
| Ledetekst: | Rente ved overtræk på indlånskonto. Rykkergebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 29. oktober 1992 rykkede indklagedes Vejlby-Risskov afdeling klageren for betaling af et overtræk på 3.763,96 kr. på klagerens lønkonto og meddelte samtidig, at klagerens dankort var spærret på grund af misligholdelse. Indklagede oplyste i den forbindelse, at man som følge af overtrækket beregnede sig en overtræksrente på 8% p.a. samt en overtræksprovision på 2% p.a. udover debetrenten, ligesom klagerens konto ville blive debiteret for et rykkergebyr på 125 kr.
Den 2. november 1992 meddelte indklagede, at man havde tilbageført tre PBS-betalinger på grund af manglende dækning, og at indklagede i den forbindelse beregnede sig et ekspeditionsgebyr på 250 kr.
Ved skrivelse af samme dag meddelte indklagede, at man for fremtiden ville beregne sig et gebyr på 10 kr. pr. kontoudskrift og 12 kr. pr. ekstra kontoudskrift.
Den 3. november 1992 debiteredes klagerens konto for en check på 554,50 kr. Samme dag meddelte afdelingen klageren, at nogle nærmere angivne checkblanketter alle var spærrede og ved udstedelse ville blive afvist i pengeinstitutternes clearingssystem.
Den 5. november 1992 debiteredes klagerens konto for to checks udstedt af klageren på henholdsvis 715,40 kr. og 1.000 kr.
Ved skrivelse af 6. november 1992 anmodede afdelingen klageren om straks at ophøre med udstedelse af checks og indlevere checkblanketter samt dankortet; samtidig anmodedes klageren om at oplyse, hvornår kontoens overtræk forventedes inddækket, ligesom det blev anført, at såfremt klageren udstedte flere checks, og såfremt checkblanketter og dankort ikke indleveredes snarest til afdelingen, ville kontoen blive opsagt og fordringen overgivet til retslig inkasso.
Den 8. november 1992 fremkom klageren med et afviklingsforslag, ifølge hvilket overtrækket skulle inddækkes ved tre rater à 2.300 kr., den 1. december 1992, den 2. januar og den 1. februar 1993. Indklagede meddelte, at man ikke var indstillet på at imødekomme klagerens forslag, hvorfor kontoen ville blive opsagt og fordringen overdraget til retslig inkasso, såfremt overtrækket ikke var inddækket senest den 1. december 1992. Klageren meddelte herefter den 29. november 1992, at han standsede alle indbetalinger til kontoen.
Ved skrivelse af 2. december 1992 opsagde indklagede klagerens konto og anmodede om betaling af overtrækket på 6.383,86 kr. senest den 16. december 1992 med tillæg af rente på 32% p.a. Såfremt fordringen ikke var indbetalt rettidigt, ville indklagede overgive sagen til retslig inkasso med heraf følgende registrering i RKI. Det anførtes, at man ville opkræve et rykkergebyr på 300 kr., men dette ses ikke debiteret kontoen.
I en efterfølgende brevveksling mellem klageren og indklagedes kreditkontor, hvor klageren protesterede over beregnede renter og gebyrer, oplyste indklagede, at renten beregnedes således, at 21,5% udgjorde debetrente, 12% overtræksrente og 2% overtræksprovision.
Ved skrivelse af 11. maj 1993 meddelte indklagedes advokat, at kravet var overgivet til retslig inkasso. Den 11. juni 1993 er klageren stævnet til betaling af 7.493,69 kr. med rente på 21,5% p.a. fra den 15. marts 1993 til betaling sker. Retten i Århus har den 15. juli 1993 forelagt sagen for i Ankenævnet.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerens gæld til indklagede kan opgøres til 4.464,86 kr. med tillæg af almindelig rente fra den 20. september 1992.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har været berettiget til at debitere et rykkergebyr på 125 kr., udskriftsgebyrer på ialt 44 kr. og et gebyr for tilbageførsel af PBS-overførsel på 250 kr., ialt 419 kr. Indklagede har endvidere ikke været berettiget til at beregne overtræksrente og -provision, ligesom klageren finder, at en debetrente på 21,5% er urimelig høj. Derudover bør han godtgøres 1.500 kr. i arbejdsgebyr, hvorefter indklagedes fordring pr. 11. november 1992, 6.683,86 kr., kan nedskrives til 4.464,86 kr. med tillæg af almindelig rente fra 20. september 1992.
Indklagede har anført, at gebyrerne gælder generelt for de pågældende ydelser. Det fremgår af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, at indklagede beregner sig gebyrer, og prislister kan fås udleveret på anmodning. Det har således været påregneligt for klageren, at der i disse tilfælde ville blive beregnet gebyr. Renten er i overensstemmelse med rentesatsen for konti af denne art, herunder satsen for selvbestaltede overtræk, samt overtræksprovision. Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, som klageren er bekendt med, fremgår, at indklagede kan kræve overtræksrente, overtræksprovision m.v., og at størrelsen heraf oplyses på forespørgsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at indklagedes opkrævning af rykkergebyr, gebyr for tilbageførsel af PBS-betalinger og gebyr for kontoudskrifter kan anses for uberettiget. Der er ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for det arbejde, han har haft i forbindelse med sagen.
Indklagede må såvel efter almindelige regler som efter sine almindelige forretningsbetingelser være berettiget til at forlange, at ubevilgede overtræk af indlånskonti forrentes med en rente, der er højere end sædvanlig udlånsrente.
Tre medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder imidlertid, at den rente på 32% p.a., indklagede har forlangt i tiden frem til den 15. marts 1993, må anses for urimelig høj. Den debetrente på p.t. 21,5% p.a., som indklagede efter det oplyste har taget udgangspunkt i, og som ifølge stævningen kræves fra den 15. marts 1993, er på baggrund af det gældende almindelige renteniveau i sig selv så høj, at indklagede ikke i tillæg hertil bør kunne kræve overtræksrente eller -provision.
To medlemmer - Bjørn Bogason og Allan Pedersen - udtaler:
Vi er enige i, at den af indklagede krævede rente på 32% p.a. må anses for urimelig høj, men finder, at indklagede foruden debetrenten på p.t. 21,5% p.a. bør kunne kræve et rimeligt tillæg i overtræksrente.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf