Ophævelse i utide, rådgivning.
| Sagsnummer: | 63/1995 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Indekskonto - ophævelse
|
| Ledetekst: | Ophævelse i utide, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved henvendelse til indklagedes Farum afdeling den 4. maj 1992 anmodede klageren, der er født i 1935, om en kredit til dækning af diverse udgifter. Klagerens engagement med indklagede bestod af en økonomikonto med en kreditramme på 20.000 kr. samt en kapitalpensionskonto, en selvpensioneringskonto og en indekskonto. Indklagede afslog anmodningen, men accepterede overtræk på økonomikontoen til dækning af husleje.
Primo juli 1992 fremsatte indklagede krav om inddækning af overtræk på økonomikontoen på ca. 7.000 kr.
Den 9. juli 1992 underskrev klageren en anmodning om ophævelse af indekskontoen. Afdelingen opgjorde herefter indekskontoen og overførte den 31. s.m. 58.663,11 kr. svarende til indeståendet med fradrag af afgifter til klagerens økonomikonto, som herefter udviste en saldo på 33.303,94 kr. (positiv).
Indklagede har oplyst, at kreditten fortsatte uændret frem til 17. februar 1995, hvor trækningsretten blev forhøjet til 30.000 kr.
Ved klageskema af 21. februar 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, hun har lidt ved at ophæve sin indekskonto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i foråret 1992 var under uddannelse, hvilket gav økonomiske problemer. Indklagede pressede hende til at opsige indekskontoen i utide med henvisning til tilgodehavendet på ca. 27.000 kr. Hun ønskede ikke at ophæve indekskontoen, der var beregnet på hendes alderdom. Ophævelsen blev fremprovokeret af indklagedes manglende villighed til at hjælpe hende på en mere fornuftig måde.
Indklagede har anført, at klageren allerede ved årsskiftet 1991/92 anmodede om oplysning om, hvilken tilbagekøbsværdi hendes pensionskonti havde på daværende tidspunkt. Der blev i den forbindelse udarbejdet et overslag. Med henvisning hertil anmodede klageren primo juli 1992 om proformaopgørelser af pensionskontiene. Ved begge henvendelser blev klageren orienteret om konsekvenserne af ophævelse af henholdsvis indekskontoen og kapitalpensionen. Klageren anmodede herefter om ophævelse af indekskontoen. Der blev ikke foretaget modregning i indeståendet, som blev overført til økonomikontoen efter klagerens ønske. Det bestrides, at klageren blev presset til at ophæve indekskontoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Beslutningen om at ophæve indekskontoen blev truffet af klageren selv, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes rådgivning forud herfor har været fejlagtig eller mangelfuld. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede på utilbørlig måde har presset klageren til at ophæve kontoen, hvorved bemærkes, at det forhold, at indklagede ikke var villig til at stille yderligere kredit til rådighed for klageren, ikke kan betragtes som en sådan pression.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.