Solidarisk hæftelse, rådgivning.
| Sagsnummer: | 446/1989 |
| Dato: | 13-03-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Solidarisk hæftelse, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1987 købte klageren sammen med sin daværende samlever en fast ejendom. Til brug for øjeblikkelig indfrielse af sælgerpantebrevet, optog klageren og hendes daværende samlever in solidum i indklagedes Jægersborg afdeling et lån på 140.000 kr. Lånet, som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.700 kr., blev sikret ved debitorernes håndpantsætning af et ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i den købte ejendom.
Da klageren den 20. december 1988 ville hæve på sin konto i afdelingen, fik hun oplyst, at kontoen var spærret på grund af misligholdelse med betaling af ydelserne for september, oktober og november 1988 på det omtalte lån.
Den 22. maj 1989 blev ejendommen bortsolgt på tvangsauktion på begæring af en kreditforening.
Ved gældsbrev af 30. august 1989 overtog klageren det tidligere fælles lån, nu som eneskyldner.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for det omtalte lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at hendes daværende samlevers økonomi allerede på det tidspunkt, hvor parterne i fællesskab købte den faste ejendom, var meget dårlig, idet samleveren kørte et betydeligt engagement med den pågældende afdeling. Dette vidste afdelingen selvsagt, men hun modtog ikke nogen oplysning herom forud for købet af ejendommen og ej heller forud for optagelsen af lånet på 140.000 kr.
Forud for sin henvendelse den 20. december 1988 havde hun på intet tidspunkt modtaget rykkerskrivelser fra indklagede vedrørende de udeblevne ydelser på det optagne lån. Det er muligt, således som indklagede anfører, at rykkerskrivelser er afsendt, men i så fald har hendes daværende samlever modtaget dem og har tilbageholdt dem, således at de ikke kom til hendes kundskab.
Den af indklagede foretagne modregning var den direkte årsag til, at ejendommen matte sælges på tvangsauktion. Efter at indklagede i forbindelse med tvangsauktionen måtte konstatere et tab, foretog man ingen inkassobestræbelser overfor hendes tidligere samlever, men fik hende tværtimod til at overtage lånet som eneskyldner.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at ydelsen af lånet på 140.000 kr. skete på baggrund af en sædvanlig kreditmæssig vurdering, og klagerens daværende samlevers engagement med afdelingen var ikke af en sådan art, at lånet af den årsag burde nægtes. I forbindelse med ydelsen af lånet er foretaget en gennemgang af klagerens og den daværende samlevers budget, hvoraf ydelserne på samleverens lån er fremgået.
Da ydelserne på lånet for september, oktober og november 1988 udeblev, fremsendte afdelingen på sædvanlig vis rykkerskrivelser, ligesom man fremsendte meddelelse om, at man havde modregnet i klagerens indlånskonto. Indklagede er uden kendskab til, om disse rykkere er kommet klageren i hænde. Da ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 22. maj 1989, var der restancer på kreditforeningslånet i ejendommen for de seneste 4 terminer. Det er således ikke korrekt, når klageren anfører, at den af indklagede foretagne modregning var årsagen til, at ejendommen måtte sælges på auktion. Efter tvangsauktionen var indklagede ude af stand til at forma klagerens tidligere samlever til at betale på lånet, hvorfor man rettede inkassationen imod klageren. Ved underskrivelsen af gældsbrevet den 30. august 1989 påtog klageren sig ikke nogen yderligere forpligtelser, idet hun allerede efter lånedokumentet af 19. juni 1987 hæftede som hovedskyldner for det omtalte lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Henset til at formålet med lånet på de 140.000 kr. var delvis finansiering af klagerens og dennes samlevers erhvervelse af fælles bolig, findes indklagede ikke at have haft anledning til, uanset om det matte anses for berettiget eller ej, at meddele klageren oplysning om meddebitors øvrige engagement med indklagede. Da der ikke i øvrigt er grundlag for at fritage klageren for hæftelsen for lånet
Den indgivne klage tages ikke til følge.