Indsigelse mod opgørelse af garantindskud i forbindelse med overførsel af kapitalpensionsordning.

Sagsnummer:165/2007
Dato:13-11-2007
Ankenævn:Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Pensionskonti - overførsel
Indlån - øvrige spørgsmål
Overførsel - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod opgørelse af garantindskud i forbindelse med overførsel af kapitalpensionsordning.
Indklagede:Sparekassen Lolland
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod, at hans garantindskud i Sparekassen Lolland blev opgjort i forbindelse med en overførsel af hans engagement i foråret 2007.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Sparekassen Lolland, hvor hans samlever var ansat.

Den 16. juni 2003 tegnede klageren et garantindskud på 1.000 kr. i sparekassen. Beløbet blev indsat på en konto i klagerens navn nr. -879 benævnt "Garantbevis".

Den 12. september 2006 indskød klageren yderligere 29.000 kr.

Den 10. januar 2007 blev garantindskuddet overført til klagerens kapitalpensionsordning i sparekassen. Indeståendet på 30.000 kr. på konto -879 blev overført til klagerens kapitalpensionskonto og med posteringsteksten "Køb af garantbeviser" videreoverført på en nyoprettet konto nr. -504 benævnt "Garantbevis i pensionsdepot".

I foråret 2007 ønskede klageren at overføre sit engagement med sparekassen til et andet pengeinstitut, P, hvor samleveren havde fået ansættelse.

I begyndelsen af maj 2007 modtog sparekassen en anmodning fra P om overførsel af klagerens engagement, herunder klagerens kapitalpensionskonto med tilknyttet værdipapirdepot. Af overførselsanmodningen fremgår bl.a.:

"…

Endvidere anmodes De om at overføre følgende depoter til nyt VP-kontonr. og/eller fremsende eventuelle fysiske effekter til os:

…"

Konto nr. -504 fremgik ikke særskilt af overførselsanmodningen.

Den 21. maj 2007 opgjorde sparekassen konto -504 og overførte indeståendet til kapitalpensionskontoen. Garantindskuddet blev indsat på kapitalpensionskontoen med posteringsteksten "Salg af garantbeviser".

Den 23. maj 2007 blev engagementet overført til P.

Klageren og P gjorde indsigelse imod opgørelsen af garantindskuddet. Sparekassen fastholdt, at overførselsanmodningen var ekspederet korrekt.

Den 7. juni 2007 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved skrivelse af 12. juni 2007 til sparekassen anførte klageren bl.a.:

"…

når denne sag er afgjort af Ankenævnet, vil jeg ombytte mine garantbeviser med aktier i Sparekassen Lolland - der så skal placeres i mit pensionsdepot.

…"

Af sparekassens vedtægter, der var gældende på overførselstidspunktet, fremgår bl.a.:

"…

GARANTIKAPITAL

§ 2.

2.

Enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant. Nye garanter skal indbetale mindst 1.000 kr. garantikapital. …

§ 3.

1

For indskud som garantikapital oprettes en konto lydende på garantens navn. Indskud modtages i beløb på 1.000 kr. eller multipla heraf. Indskud som garantikapital kan frit overdrages. Overdragelsen får først gyldighed overfor sparekassen, når den er noteret af denne. …"

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt følgende påstand: "At mit garantindskud på 30.000 genetableres så betids at jeg 'kommer med' i den aktietegningsproces, der formentlig kommer i løbet af de næst 3-4 måneder - og dermed at det 'tvangssalg' som Sparekassen Lolland har foretaget erklæres 'ugyldigt'."

Sparekassen har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han var af den opfattelse, at garantbeviserne ville blive overført, jf. overførselsanmodningen, hvorefter sparekassen skulle overføre effekterne i depotet. Han opfattede garantbeviserne som værdipapirer svarende til obligationer og aktier, der kunne registreres i et hvilket som helst depot.

Overførselsanmodningen indeholder ingen anmodning om salg af værdipapirer - herunder heller ikke af garantbeviserne.

Sparekassens påstand om, at det var nødvendigt at opgøre garantindskudskontoen bestrides, idet der er mulighed for, at en konto i et andet pengeinstitut kan registreres i hans nye pensionsdepot.

Hverken han, samleveren eller P havde kendskab til sparekassens praksis, hvorefter garantindskud i forbindelse med overførsel opgøres og indsættes på kontantkonto. Under sin ansættelse i sparekassen havde samleveren ikke beskæftiget sig med ekspedition af pensionsordninger, som skete via et centralt kontor.

På overførselstidspunktet var der en særlig interesse for de pågældende garantbeviser, idet sparekassen var under omdannelse til et aktieselskab. Garanttegningen blev i forbindelse hermed begrænset til først 30.000 kr. pr. kunde, dernæst til 3.000 kr., hvorefter tegning af garantindskud stoppede helt. Kunderne blev opfordret til at give opbakning til omdannelsen til aktieselskab, og ifølge dagspressen fik sparekassen 5.000 nye garanter, da der var optræk til en endelig godkendelse af omdannelsen til aktieselskab. Det måtte derfor være klart for sparekassen, at man som garant sandsynligvis ikke havde til hensigt at sælge sit garantindskud, heller ikke i forbindelse med et bankskifte.

Han er bekendt med, at sparekassen i forbindelse med en efterfølgende overførsel af en anden kundes engagement spurgte om, hvorledes der skulle forholdes med nogle garantbeviser.

Han gjorde straks indsigelse mod opgørelsen af garantindskuddet og har forbeholdt sig et erstatningskrav for det tab, han måtte blive påført, hvis han som følge af opgørelsen blev afskåret fra at få garantbeviserne ombyttet til aktier.

Sparekassen har anført, at kapitalpensionen blev opgjort og overført i overensstemmelse med instruksen i overførselsanmodningen.

Et garantindskud i pensionsdepot er en kontantkonto, der er registreret som underkonto til pensionskontoen. Garantindskud er ansvarlig kapital og kan derfor ikke overføres til et andet pengeinstitut. Overførslen kunne kun håndteres som sket ved at overføre beløbet i kontanter.

Der var ikke tale om et salg af indskudskapital. Det er uforståeligt, at klageren hævder, at han var af den opfattelse, at der var tale om en obligation eller aktie. Klagerens påstand om, at en konto i et andet pengeinstitut kan registreres i et pensionsdepot bestrides. Dette kan på ingen måde lade sig gøre - hverken som almindelig kontantkonto eller som konto med indskudt ansvarlig kapital. Det er lovgivningsmæssigt en forudsætning for såvel administration af pensionsmidler og afregning af pensionsafkastskat, at pensionsmidler tilhørende samme ordning er registreret i samme institut.

Ved modtagelsen af overførselsanmodningen måtte man gå ud fra, at P, der som modtagende pengeinstitut havde kontakten til klageren, varetog rådgivningen vedrørende overførslen. Sparekassen var ikke forpligtet til at kontakte klageren med henblik på at få sikkerhed for, at P havde levet op til sin rådgivningsforpligtelse, og at klageren mente sin overførselsanmodning alvorligt.

Klagerens samlever, der udarbejdede overførselsanmodningen, vidste eller burde have vidst, at pensionskontoen kun kunne overføres, hvis garantindskudskontoen blev ophævet.

Det er korrekt, at ophævelsen af kapitalpensionen og dermed af garantindskuddet skete på et tidspunkt, hvor der var stor interesse for at skyde penge ind på denne ordning som følge af udsigten til at få konverteret garantindskud til aktier. Dette faktum burde have været P bekendt. Selvom kunderne blev opfordret til bakke op om selskabsomdannelsen, var der garanter, der ønskede at ophæve deres garantindskud. Garanternes motiver til henholdsvis at indskyde og ophæve garantindskud fulgte således den enkelte garants forventninger til f.eks. kurstab eller kursgevinst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Navnlig på baggrund af den forventede omdannelse af Sparekassen Lolland til et aktieselskab finder Ankenævnet, at sparekassen burde have sikret sig, at klageren var klar over, at hans garantindskud ville blive opgjort i forbindelse med overførslen af kapitalpensionen. Sparekassen burde derfor have rettet henvendelse til klageren eller hans nye pengeinstitut P med forespørgsel om, hvorvidt klageren var indforstået hermed.

Ankenævnet finder derfor, at sparekassen mod betaling af 30.000 kr. skal stille klageren, som om garantindskuddet på 30.000 kr. ikke var blevet opgjort, og han havde udnyttet retten til at ombytte indskuddet med aktier på de herfor gældende vilkår.

Såfremt klageren inden 8 uger fra afsigelsen af denne kendelse anmoder herom og indbetaler 30.000 kr. til Sparekassen Lolland, skal denne stille klageren, som om hans garantindskud på 30.000 kr. ikke var blevet opgjort, og han havde udnyttet retten til at ombytte indskuddet med aktier på de herfor gældende vilkår. Klagegebyret tilbagebetales klageren.