Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelse af indestående.

Sagsnummer: 152/1992
Dato: 25-09-1992
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Indekskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Størrelse af indestående.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 14. december 1989 overførtes 1.977,36 kr. fra klagerens totalkonto til klagerens indekskonto, begge ført i indklagedes H. C. Andersens Boulevard afdeling. Beløbet svarede til størrelsen af det beløb, som ifølge vilkårene for indekskontrakter skulle indbetales for året 1989. Den 20. december 1989 overførtes automatisk 1.977,36 kr. fra klagerens fraseparerede ægtefælles konto hos indklagede til klagerens indekskonto. Den 27. december 1989 tilbageførtes dette beløb til ægtefællens konto.

Den 21. december 1990 indbetalte klageren 92,10 kr. på sin indekskonto i afdelingen. Indklagede har oplyst, at der ved tilbageførslen den 27. december 1989 blev begået en fejl, således at det registreringsmæssigt fremgik, at der var indbetalt 1.977,36 kr. mere end tilfældet var. Dette medførte, at der i forhold til det følgende års ydelse blev overført en restsaldo på 92,10 kr. Klageren indbetalte derfor kun 92,10 kr. i 1990, mens der retteligt skulle være indbetalt 92,10 kr. + 1.977,36 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede godtgør hende det på indekskontoen den 27. december 1989 hævede beløb på 1.977,36 kr. med renter og renters rente.

Indklagede har, efter at sagen er indbragt for Ankenævnet, tilbudt at godtgøre klageren rente af den manglende indbetaling for 1990 på 1.977,36 kr., hvilket med en rente på 7% udgør 142,47 kr. for perioden 21. december 1990 til 31. december 1991. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun i december 1989 anmodede indklagede om at indbetale det tilladte beløb for 1990 på hendes indekskonto. Medarbejderen erindrede ikke størrelsen af beløbet, men konstaterede, at beløbet for 1989 udgjorde kr. 1.977,36, og det aftaltes, at man herefter snarest ville debitere klagerens konto for det resterende beløb. Indbetalinger på klagerens indekskonto var tidligere forestået af klagerens ægtefælle, men på grund af separation skulle hun fra 1990 selv overtage indbetalingen. I december 1990 havde indklagede endnu ikke hævet restbeløbet, hvilket samme medarbejder den 21. december 1990 gjorde klageren opmærksom på. Beløbet blev herefter indbetalt, og klageren modtog den 31. december 1990 en årsopgørelse, hvoraf fremgik, at der var indbetalt 2.069,46 kr. på hendes indekskonto for året 1990. I august 1991 overførte klageren indekskontoen til Lån Spar Bank om, at der manglede indbetaling på indekskontoen for 1990.

Da klageren herefter henvendte sig til indklagede, fik hun oplyst, at det den 27. december 1989 tilbageførte beløb på 1.977,36 kr. var tilbageført til ægtefællens konto efter aftale med ægtefællen. Dette erindrer ægtefællen ikke, og det var mellem ham og klageren aftalt, at han skulle foranledige beløbet vedrørende 1989 indbetalt. Det af klageren den 14. december 1989 indbetalte beløb udgør således indbetaling vedrørende 1990 og ikke indbetaling vedrørende 1989, og det forhold, at indklagede på egen foranledning har tilbageført det af hendes ægtefælle indbetalte beløb, bør ikke komme klageren til skade.

Indklagede har anført, at den af klageren den 14. december 1989 foretagne indbetaling på indekskontoen på 1.977,36 kr. vedrørte kalenderåret 1989. Imidlertid skete der den 20. december 1989 en automatisk overførsel fra klagerens ægtefælles konto til klagerens indekskonto, hvilket også var sket de foregående år. Det er indklagedes opfattelse, at tilbageførslen er sket på foranledning af ægtefællen på grund af ægteparrets separation.

Lån Spar Bank har i 1991 gjort klageren opmærksom på den delvis manglende indbetaling for 1990, der herefter blev berigtiget. Klageren har alene lidt rentetab som følge af indklagedes fejl, men har herudover ikke lidt noget formuetab, idet indbetaling skulle ske under alle omstændigheder, enten fra klageren selv eller fra den tidligere ægtefælle.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klageren den 14. december 1989 selv havde indbetalt 1.977,36 kr. på indekskontoen svarende til det beløb, der skulle indbetales for 1989, måtte indklagede gå ud fra, at det beroede på en fejl, at samme beløb den 20. s.m. blev overført fra klagerens ægtefælles konto. Det findes herefter ikke at kunne bebrejdes indklagede, at man tilbageførte beløbet til klagerens ægtefælles konto, uanset om det ikke måtte være sket på foranledning af ægtefællen.

Det må efter det oplyste lægges til grund, at det manglende beløb for 1990 er blevet indbetalt i 1991, og at indekskontrakterne således er opfyldte. Endvidere har indklagede tilbudt at godtgøre klageren det rentetab, hun har lidt som følge af indklagedes registreringsfejl. Klagerens tab kan herefter alene bestå i, at indbetalingen for 1989 skulle have været afholdt af hendes tidligere ægtefælle. Efter det foran anførte findes klageren ikke at kunne kræve dette tab erstattet af indklagede, men at måtte henvises til i givet fald at gøre kravet gældende mod sin tidligere ægtefælle.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.