Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om falsk underskrift på lånedokumenter vedrørende realkreditlån, som blev vitterlighedspåtegnet af pengeinstitut

Sagsnummer: 6 /2018
Dato: 18-10-2018
Ankenævn: Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Udlån - stiftelse
Ledetekst: Indsigelse om falsk underskrift på lånedokumenter vedrørende realkreditlån, som blev vitterlighedspåtegnet af pengeinstitut
Indklagede: Vestjysk Bank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om falsk underskrift på lånedokumenter vedrørende realkreditlån, som blev vitterlighedspåtegnet af pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag var gift med nu afdøde M.

I 2013 blev der via Vestjysk Bank optaget et realkreditlån med en hovedstol på 723.000 kr., med pant i klagerens og M’ bopælsejendom, som de ejede i fællesskab, og med prioritet efter et eksisterende realkreditlån med en hovedstol på 571.000 kr. i samme realkreditinstitut.

Låne- og pantsætningsaftalen vedrørende lånet på 723.000 kr. fremtræder som underskrevet af klageren og M som debitorer den 27. april 2013. To medarbejdere i banken underskrev ”Til vitterlighed om ægte underskrift/underskrifter, dateringens rigtighed og udstederens/udstedernes myndighed”. Lånet var afdragsfrit i ti år.

Provenuet af det nye realkreditlån udgjorde cirka 700.000 kr. Beløbet blev den 1. maj 2013 indsat på en konto i banken med M som kontohaver. På kontoen var der en negativ saldo på cirka 340.000 kr., som blev indfriet. De resterende cirka 360.000 kr. blev hævet over de efterfølgende måneder. Senest blev der den 23. december 2013 hævet 197.000 kr. til ”Køb af check”. Den 27. december 2013 udgjorde saldoen på kontoen 388,40 kr.

Den 10. januar 2014 sendte realkreditinstituttet en årsopgørelse for 2013 til klageren vedrørende de to realkreditlån. Realkreditinstituttet sendte også årsopgørelse til klageren for 2014, 2015 og 2016.

I juli 2017 døde M.

Klageren henvendte sig til banken vedrørende realkreditlånet med hovedstol på 723.000 kr., som hun ikke kunne vedkende sig. I en e-mail af 15. september 2017 til banken anførte klagerens søn:

”…

Lånet med hovedstol på 723.000 DKK er ikke underskrevet af min mor (som intet kender til lånet). Da du bl.a står som et af vitterlighedsvidnerne, må du gerne kommentere:

- om du var til stede da min mor efter dokument skulle have underskrevet?

- hvornår underskrift som [klageren] er lavet?

Ved at sammenligne de 2 underskrifter på medsendte lån, står det os tydeligt, at de 2 underskrifter ikke er identiske.

Vi står desværre i en noget uheldig situation, hvor vi ikke kan vedkende os lånet. Desuden at lånet er lavet med falske underskrifter. Vi imødeser din tilbagemelding på ovenstående.

…”

Ved en e-mail samme dag svarede banken blandt andet:

”…

Jeg forstår, at I betragter situationen uheldig, men kan desværre ikke erindre situationen, hvor der blev underskrevet. Vi kan alene se, at lånet er underskrevet d. 27. april 2013, udbetalt d. 30. april 2013 og ydelser efterfølgende betalt fra fælles budgetkonto. Det forekommer således som et normalt lån optaget af et par i deres fælles hus.

…”

I en mail af 22. september 2017 til banken anførte sønnen blandt andet:

”…

Vi mener stadig at, Vestjysk bank har handlet meget forkert ved at underskrive med vitterlighed.

I forhold til nedenstående mail, har vi vurderet, ikke at indbringe en grafolog (da de 2 underskrifter tydeligvis ikke er identiske). ...

…”

Ved skifteretsattest om uskiftet bo af 26. september 2017 blev boet efter M udleveret til klageren.

Parternes påstande

Den 6. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal friholde hende for hæftelsen for realkreditlånet med hovedstol på 723.000 kr.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse. 

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke har optaget lånet, og at hun ikke haft kendskab til lånet. Hun opdagede lånet i forbindelse med M’s død. Underskriften på lånedokumenterne er ikke hendes. Banken underskrev dokumenterne til vitterlighed uden at sikre sig, at underskrifterne var ægte.

Hun har ikke til hensigt at rette krav mod realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet modtog lånedokumentet fra banken med underskrifter og har således ikke forholdt sig til underskrifternes ægthed.

Hendes krav er begrundet i, at banken underskrev som vitterlighedsvidne på lånedokumentet. Som vitterlighedsvidne var det bankens opgave at bevidne og attestere, at underskriftsdatoen var korrekt, at identiteten på underskriverne af dokumentet var de samme som de personer, som havde underskrevet dokumentet og at disse underskrivere var myndige.

Banken bør have en procedure, der sikrer, at underskrifter er ægte. Når banken modtager et lånedokument med underskrift, hvor en af debitorerne ikke er til stede, skal banken kontrollere ægtheden af den pågældendes underskrift.

Sagen bør ikke afvises af Ankenævnet. Ved sammenligning med tidligere underskrifter ses det tydeligt, at underskriften på lånedokumentet ikke er hendes. Da bankens medarbejdere ikke har nogen erindring om sagen, vil eventuelle afhøringer ikke bidrage positivt til en opklaring. Hun accepterer en eventuel uvildig grafolog og eventuelle afhøringer.

M var alene ansvarlig for hustandens økonomi. Hun har derfor ikke haft indsigt i årsopgørelserne. Hun reagerede straks, da hun opdagede lånet. Der er ikke indtrådt hverken passivitet eller forældelse.

Hun har ikke fået del i provenuet af lånet.

Vestjysk Bank har anført, at banken ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Hvis låneaftalen er ugyldig på grund af falsk, skal dette gøres gældende over for realkreditinstituttet.

Af lånets provenu blev 340.000 kr. anvendt til indfrielse af allerede eksisterende gæld, som M havde i banken, hvilket var en betingelse fra bankens side. Klageren har fået boet efter M udlagt til sig. Hvis klageren får medhold i klagen, vil hun derfor opnå en uberettiget berigelse.

Klageren har ikke lidt noget tab. M hæftede for lånet over for realkreditinstituttet uanset om klagerens underskrift var falsk, og klageren påtog sig M’s forpligtelser ved at få boet udleveret til uskiftet bo, jævnfør arvelovens § 25 stk. 1. Da boet blev udleveret til klageren til uskiftet bo var klageren fuldt ud bekendt med lånets eksistens.

Et eventuelt erstatningskrav er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet. Lånet fremgik klart af årsopgørelsen fra realkreditinstituttet, som blev sendt til klageren i januar 2014. Klageren har endvidere haft skattemæssigt fradrag for renter på lånet. Klageren ikke fulgt en opfordring fra banken til at fremlægge sine skattemæssige årsopgørelser.

Det omdiskuterede lån blev optaget tilbage i 2013, hvorfor det er naturligt, at bankens medarbejdere ikke erindrer de nærmere omstændigheder i forbindelse med sagen, herunder omstændighederne i forbindelse med underskrivelsen af lånedokumentet.

Der er ikke fremlagt bevis for, at underskriften skulle være falsk. En afgørelse af dette spørgsmål vil indbefatte involvering af grafolog samt afhøring af diverse vidner, herunder klager samt de af bankens medarbejdere, der har været involveret i sagen i forbindelse med lånets optagelse, samt efterfølgende har været rådgivere for klageren. Sagen bør afvises af Pengeinstitutankenævnet under henvisning til Vedtægterne for Pengeinstitutankenævnet § 5 stk. 3 litra 4.

Ankenævnets bemærkninger

I 2013 blev der via Vestjysk Bank optaget et realkreditlån med en hovedstol på 723.000 kr. i klagerens og hendes nu afdøde ægtefælles faste ejendom.

Klager har efterfølgende modtaget årsopgørelser for årene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Ankenævnet har ikke mulighed for at bedømme, om klagerens underskrift på låneaftalen med realkreditinstituttet er falsk. Spørgsmålet om falsk vedrører, om aftalen mellem klageren og realkreditinstituttet er gyldig, og en eventuel falskindsigelse skal derfor rettes mod realkreditinstituttet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med låneoptagelsen. Det bemærkes herved, at klageren ikke har dokumenteret, at hun er blevet påført et erstatningsberettiget tab som følge af låneoptagelsen. Det må endvidere lægges til grund, at klageren i forbindelse med, at hun fik udleveret boet efter M til uskiftet bo, har overtaget M’s hæftelse for lånet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.