Udlån, løbetid.
| Sagsnummer: | 63/1992 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Udlån, løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. september 1986 ydede indklagede klageren et lån på 100.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.300 kr., første gang den 31. oktober 1986. I låneaftalen var intet anført om lånets løbetid. Renten var den af indklagede til enhver tid fastsatte sats. Til sikkerhed for klagerens engagement, der også omfattede andre lån, var bl.a. håndpantsat ejerpantebreve med pant i klagerens helårsbolig og sommerhus.
Ved allonge til lånet af 8. januar 1990 forhøjedes lånet med 7.800 kr., og ved allonge af 11. december 1990 forhøjedes det med 5.200 kr.
Den 9. august 1991 indfriede klageren lånet ved betaling af 115.537 kr.
Efter at klageren havde henvendt sig til indklagede, afviste indklagede ved skrivelse af 27. januar 1992 klagerens påstand om, at der ved stiftelsen af lånet mundtlig var aftalt en løbetid på 8 år. Indklagede anførte, at ydelsen derimod var tilpasset klagerens økonomiske betalingsevne på oprettelsestidspunktet, og at lånets ydelse på oprettelsestidspunktet svarede til en afviklingsperiode på 15 år. Det var imidlertid aftalt, at lånet skulle indfries efter ca. 3 til 4 år i forbindelse med, at klageren ønskede at gå på pension, og indfrielsesbeløbet skulle tilvejebringes ved salg af klagerens sommerhus eller private beboelse.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham et ikke nærmere angivet beløb, som han angiver at have betalt for meget ved afviklingen af lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han optog lånet i forbindelse med kloakering af sit sommerhus. Det blev aftalt, at løbetiden skulle være 8 år. Da klageren i 1988 blev klar over, at han på grund af pensionering ikke havde økonomisk mulighed for at beholde sommerhuset, henvendte han sig til indklagede. Da engagementet var tyngende, anmodede han jævnligt om en forlænget afviklingstid, men dette afviste indklagede under henvisning til, at løbetiden maximalt kunne være 8 år. Efter at sommerhuset var afhændet, blev klagerens forskellige lån hos indklagede sammenlagt til et lån med en løbetid på 10 år. Klageren har indbetalt 78.000 kr. på lånet optaget i 1986, hvilket beløb alene er anvendt til inddækning af renter. Klageren finder, at indklagede ikke har overholdt aftalen om, at lånets løbetid maksimalt ville udgøre 8 år, hvorfor indklagede bør godtgøre ham det beløb, han har indbetalt for meget.
Indklagede har henvist til sin skrivelse af 27. januar 1992 og har yderligere anført, at lånet på 100.000 kr. har haft en lille ydelse på grund af klagerens økonomi, og at renten har været variabel mellem 15 og 16% p.a. Lånet er endvidere forhøjet, og indklagede kan på ingen måde se, at der ikke har været tale om et ganske normalt låneengagement.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at det ved etableringen af lånet i 1986 blev aftalt, at lånets løbetid maximalt skulle være 8 år. Hertil kommer, at klageren gennem de modtagne kontoudskrifter løbende har kunnet følge kontoens saldo.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.