Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning ved tegning af livrente

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse vedrørende Danske Banks rådgivning i forbindelse med tegning af en livrente.

Sagens omstændigheder.

I foråret 2006 ydede Danske Bank klageren et lån på 1 mio. kr. Lånet var et såkaldt Bolig Plus lån, hvis rente fastsættes på grundlag af Nationalbankens indskudsbevisrente med et tillæg. På optagelsestidspunktet var lånets rente 3,7 % p.a.

Af låneprovenuet anvendte klageren 300.000 kr. til at indfri et eksisterende lån i sin faste ejendom, 400.000 kr. blev indskudt på en livrente, mens den resterende del af provenuet blev indsat på en Bolig Plus kontantkonto, hvis forrentning svarede til lånets rente.

Klageren underskrev den 30. marts 2006 en begæring om etablering af livrenten på 400.000 kr. i Danica Pension. Livrenten havde en garanteret årlig udbetaling på 41.030 kr. i en 10-årig periode fra den 1. maj 2006.

Danske Bank har om baggrunden for etableringen af livrenten anført, at det af bankens kommentarsystem for den 16. februar 2006 fremgår, at klageren havde oplyst, at hun ønskede at blive boende i sit hus, så længe som hun følte, at hun kunne klare huset. Klageren ønskede "lidt likviditet fremadrettet til at kunne tillade sig nogle ekstra ting". Klageren gav udtryk for, at hun havde brug for et større rådighedsbeløb i den daglige økonomi.

I forbindelse med livrentens etablering udarbejdede Danske Bank en analyse, der viste et skøn over udviklingen i klagerens økonomiske situation. Analysen er fremlagt.

Ved brev af 10. december 2008 rettede klagerens svigerdatter S med klagerens samtykke henvendelse til Danske Bank. S anførte, at klageren ikke kunne drage fordel af skattefradraget på 40.000 kr. årligt i 10 år, da klageren alene havde sin folkepension, ATP og en mindre statspension. S fandt, at der var tale om dårlig rådgivning ved optagelse af et lån med tilhørende omkostninger, når beløbet blev placeret i en livrente med dårlig forrentning. Ved brev af 6. januar 2009 afviste Danske Bank klagen og anførte blandt andet, at klagerens årsopgørelse for 2007 viste, at klageren fuldt ud havde kunnet udnytte fradraget på 40.000 kr., hvis skatteværdi var 15.448 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun efterfølgende er blevet klar over, at tegningen af den lånefinansierede livrente ikke var en god løsning for hende med de daværende og nuværende forudsætninger, som hun har vedrørende sine indkomstforhold.

Det har kostet hende mere, end det skattemæssigt har gavnet hende.

Hun har unødigt betalt renter af de 400.000 kr., som livrenten kostede. Anslåede renter i foreløbigt 2 år er 48.000 kr. eller 32.000 kr. netto, som banken bør godtgøre.

Danske Bank har anført, at klageren tilkendegav, at hun ønskede et større rådighedsbeløb i sin daglige økonomi. På baggrund heraf blev der udarbejdet en behovsanalyse med et forslag til løsning.

Klageren var selv forpligtet til at kontrollere, om de oplysninger, som afdelingen lagde til grund i behovsanalysen, var korrekte.

Løsningen med en livrente tilgodeså klagerens ønske om øget likviditet.

Klageren har kunnet drage fuld nytte af de skattemæssige fradrag knyttet til livrenten og har således ikke lidt et tab.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende overfor klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren på et fuldt oplyst grundlag besluttede sig for at optage et lån på 1 mio. kr. og anvende 400.000 kr. af provenuet herfra til indskud på en livrente. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med rådgivningen af klageren har pådraget sig et erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.