Ond tro.
| Sagsnummer: | 528/1990 |
| Dato: | 02-07-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | Ond tro. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 3. august samt 18. september 1989 fik klagerens bror ved forevisning af en bankbog samt oplysning om bogens mærke udbetalt henholdsvis 99.950 kr. og 230.000 kr. i indklagedes Østre afdeling. Bankbogen tilhørte klagerens mor, som indtil sin død den 17. september 1989 hensad i uskiftet bo. Kontoførende afdeling var indklagedes Tårnby Torv afdeling.
Det fremgår af den omhandlede bog, at:
"Mod samtidig fraskrivning i bankbogen har banken ret til at udbetale beløb til enhver, der møder med bankbogen og opgiver det navn, kontoen lyder på. Er et mærke aftalt, skal dette tillige opgives. Banken er dog altid berettiget til at kræve bevis for den mødendes ret til at hæve på bogen."
På hævebilaget for hævningen den 3. august 1989 er anført bogens mærke samt klagerens brors navn. på bilaget vedrørende hævningen den 18. september er anført mærke samt kontohavers navn. I forbindelse med hævningen den 3. august fik broderen udstedt en check til et anpartsselskab.
På en skiftesamling den 27. marts 1990 blev klagerens mors dødsbo på klagerens begæring taget under offentlig skiftebehandling som et ikke-vedgåelsesbo. Under bobehandlingen kom det frem, at klagerens bror tillige havde foretaget uretmæssige hævninger den 21. juni og 3. juli 1989 med henholdsvis 12.000 kr. og 61.000 kr. Disse beløb er indbetalt til dødsboet af indklagede, idet der ved disse hævninger ikke var oplyst mærke. Klagerens bror oplyste under skiftesamlingen den 27. marts 1990, at han som legitimation til transaktionerne havde brugt en af klagerens mor den 16. maj 1989 til ham underskrevet fuldmagt.
Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at de hævede beløb hidrører fra salg af klagerens mors ejendom, idet der i forbindelse hermed blev indbetalt 379.345,80 kr. på bankbogen den 16. juni 1989 og 22.824,76 kr. den 6. juli 1989. Efter udbetalingen af 230.000 kr. den 18. september 1989 udgjorde indeståendet 2.583,58 kr.
Indklagede har under henvisning til, at bogens mærke blev oplyst i forbindelse med hævningerne den 3. august og 18. september, afslået at betale yderligere til dødsboet.
På en skiftesamling den 10. oktober 1990 blev dødsboets eventuelle fordring på indklagede a conto udlagt til klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren dennes tab som følge af broderens uretmæssige hævninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ved de omhandlede hævninger burde have fattet mistanke om, at broderen ikke var berettiget til at hæve på kontoen. Der var tale om en ældre kontohaver boende på et plejehjem, og der blev i løbet af en kort periode foretaget fire store hævninger. Hertil kommer, at den fuldmagt, der var udstedt, ikke var vitterlighedspåtegnet og i øvrigt var meget ubehjælpsomt udført, ligesom kontohavers navn ikke blev oplyst ved hævningen den 3. august. Hævningerne er, også under hensyn til beløbenes størrelse, så påfaldende, at indklagede burde have fattet mistanke. Klageren har som følge af indklagedes udbetalinger til broderen lidt et tab, idet den samlede bebeholdning ikke er stor nok til, at det af broderen hævede beløb kan betragtes som a conto arv. Dødsboet er imidlertid endnu ikke afsluttet, hvorfor klagerens endelige tab endnu ikke er opgjort.
Indklagede har anført, at de medarbejdere, som har foretaget udbetalingerne, ikke erindrer at have set nogen skriftlig fuldmagt. Indklagede kan med frigørende virkning udbetale til ihændehaver, når kontohavers navn og bogens mærke oplyses. Det forhold, at kontohaver boede på plejehjem, ville, såfremt den ekspederende medarbejder havde været opmærksom herpå, ikke i sig selv givet anledning til mistanke, da det er sædvanligt, at plejehjemsbeboere lader familiemedlemmer varetage bankforretninger. Med hensyn til hævningen den 3. august 1989 blev kontohavers navn oplyst mundtligt, men dette er fejlagtigt ikke noteret på hævebilaget.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ikke godtgjort, at klagerens bror ved hævningen den 3. august 1989 oplyste kontohaverens navn. Allerede af denne grund findes denne udbetaling ikke at kunne anses for frigørende for indklagede, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, pkt. 1.
Medlemmerne Peter Blok, Kirsten Nielsen og Lars Pedersen udtaler herefter:
Hævningen den 18. september 1989 angik et meget betydeligt beløb, 230.000 kr., der udgjorde næsten hele det resterende indestående på bankbogen. Når endvidere henses til det forudgående hævningsmønster og til det forhold, at hævningen ikke skete i den kontoførende afdeling, men i en afdeling, som intet kendskab havde til kontohaveren, findes der at have foreligget sådanne særlige omstændigheder, at den ekspederende medarbejder burde have afkrævet klagerens bror bevis for hans ret til at hæve på bogen. Indklagede findes herefter heller ikke at kunne anses for frigjort ved denne udbetaling, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt.
Medlemmerne Arnold Kjær Larsen og Erik Sevaldsen udtaler:
Vi finder ikke, at der ved hævningen den 18. september 1989 forelå sådanne særlige omstændigheder, at den ekspederende medarbejder burde have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på bogen, og stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge på dette punkt.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør erstatte klageren dennes tab som følge af indklagedes udbetalinger den 3. august og 18. september 1989 af henholdsvis 99.950 kr. og 230.000 kr. fra klagerens mors bankbog. Klagegebyret tilbagebetales klageren.