Aftale om modregning i selvpensioneringskonto ved bindingsperiodes udløb.
| Sagsnummer: | 247/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
|
| Ledetekst: | Aftale om modregning i selvpensioneringskonto ved bindingsperiodes udløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I sommeren 1983 blev der mellem klageren og indklagedes Holstebro afdeling drøftet en afvikling af klagerens engagement med indklagede. Klageren drev i selskabsform en døgnkiosk og havde kautioneret til sikkerhed for selskabets engagement. I forbindelse med en sanering af engagementet blev det aftalt, at klagerens kapitalpension skulle opgøres og provenuet medgå til nedbringelse af engagementet. I forbindelse med omlægningen udfærdigedes nye låne- og kautionsdokumenter.
Den 21. juli 1988 opgjorde indklagede en af klageren i 1972 oprettet selvpensioneringskonto, hvis bindingsperiode udløb den 22. juni 1988, og provenuet på 21.954,14 kr. blev krediteret klagerens engagement. Ifølge indklagede skete dette efter aftale med klageren indgået i 1983. Klageren bestrider, at en sådan aftale var indgået.
Indklagede har ikke været i stand til at fremlægge dokumentation for, at klageren modtog meddelelse om modregningen, men har oplyst, at udsendelse af kontoudtog i forbindelse hermed er og var standardprocedure.
I marts 1992 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende selvpensioneringskontoen og oplyste, at han først i forbindelse med modtagelsen af en skrivelse fra indklagede af 30. januar 1992, var blevet bekendt med kontoens ophævelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.954,14 kr. med sædvanlig procesrente fra 21. juli 1988.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagedes ophævelse af selvpensioneringskontoen er sket uden forudgående aftale med ham, ligesom han ikke har modtaget meddelelse om modregningen, som er i strid med retsplejelovens § 512, stk. 3. I perioden fra november 1983, da han blev erklæret konkurs, til januar 1992 har han ikke modtaget kontoudtog eller andet materiale fra indklagedes Holstebro afdeling. Han var uvidende om, at denne fortsat havde et krav mod ham, og regnede med at have selvpensioneringskontoen som en ekstra sikkerhed, når behov opstod. Han finder derfor heller ikke, at han har udvist passivitet.
Indklagede har anført, at der ikke er tale om tvungen modregning, idet ophævelsen af selvpensioneringskontoen i 1988 og anvendelsen af provenuet til nedbringelse af klagerens gæld skete i henhold til en aftale med klageren, som i 1983 blev indgået på dennes initiativ. Aftalen er ikke i strid med § 10, stk. 2, i bekendtgørelsen 776 af 20 nov. 1986; subsidiært må klagerens ugyldighedsindsigelse anses for tabt ved passivitet, da klageren må antages at have modtaget meddelelse om ophævelsen og desuden af kontooversigter for 1988 og følgende år har kunnet se, at kontoen ikke længere fremgik af oversigterne, men alligevel først reagerede i 1992.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge § 10, stk 2, i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti kan indeståendet på en selvpensioneringskonto ikke i bindingsperioden overdrages til eje eller pant. Ankenævnet finder, at en eventuel i 1983 mellem klageren og indklagede indgået aftale om, at indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto ved bindingsperiodens udløb i 1988 skulle anvendes til nedskrivning af klagerens gæld til indklagede, må anses for stridende mod denne bestemmelse og derfor i givet fald var ugyldig. Indeståendet på en selvpensioneringskonto må endvidere anses for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 512, stk. 3, således at udlæg i indeståendet først kan foretages, når der er gået 3 måneder efter den dag, da kontohaveren kunne kræve indeståendet udbetalt. Herefter må også modregning fra pengeinstituttets side være afskåret indtil dette tidspunkt. Den modregning i indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto, som indklagede foretog den 21. juli 1988, ca. en måned efter bindingsperiodens udløb, var derfor uberettiget. Det er ikke godtgjort, at indklagede gav klageren meddelelse om modregningen, og der findes heller ikke i øvrigt at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra nu at rejse indsigelse mod modregningen. Indklagede findes herefter i overenstemmelse med klagerens påstand at måtte være forpligtet til at udbetale indeståendet med tillæg af renter til klageren uden nu at kunne foretage modregning heri.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 21.954,14 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 21. juli 1988, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.