Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Erstatningskrav i anledning af ikke gennemført omprioritering.

Sagsnummer: 543/1994
Dato: 29-06-1995
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Erstatningskrav i anledning af ikke gennemført omprioritering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I slutningen af oktober 1993 henvendte klageren sig til indklagede medbringende et lånetilbud fra Nykredit vedrørende omprioritering af sin ejendom. Lånetilbuddet var indhentet af klageren efter forudgående drøftelse med indklagede om en eventuel omprioritering af klagerens faste ejendom. Klagerens ejendom var efter det oplyste på daværende tidspunkt prioriteret således:

1. Nykredit
2. Bikuben
3. Lån Spar Bank
4. Indklagede
5. Privat panthaver

ca. 155.000 kr.
ca. 117.000 kr.
ca. 59.000 kr.
ca. 5.000 kr.
ca. 73.000 kr.




Lånetilbuddet fra Nykredit var ikke tilstrækkeligt stort til, at samtlige prioriteter i ejendommen kunne indfries. I de følgende måneder drøftede klageren flere gange med indklagede en gennemførelse af omprioriteringen. I denne forbindelse indhentede indklagede indfrielsestilbud fra Bikuben og Lån Spar Bank, Bikuben samt indklagede, ville blive ca. 25.000 kr. i provenu. Klageren bestrider at have modtaget skrivelsen.

Den 5. januar 1994 modtog indklagede meddelelse fra prioritet nr. 5 om, at pantebrevet ville respektere omprioritering i henhold til pantebrevets sædvanlige omprioriteringsklausul. Efter drøftelse med indklagede opsagde klageren derpå det eksisterende kreditforeningslån til indfrielse pr. 1. juli 1994.

Medio januar 1994 foreslog klageren, at fremfor at indfri det eksisterende lån til indklagede skulle dette forhøjes med henblik på at kunne indfri 5. prioriteten fuldt ud. Ifølge indklagede ønskede klageren endvidere lånet forhøjet, således at restskat for 1991 og 1992 samt en lønkredit på 25.000 kr. kunne indfries. Dette afslog indklagede. Klageren bestrider indklagedes sagsfremstilling på dette punkt.

Ultimo januar 1994 anmodede klageren indklagede om at indstille omprioriteringssagen. Klageren gennemførte efterfølgende omprioriteringen på anden vis.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 31.000 kr. i erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder ikke formåede at gennemføre omprioriteringssagen. Medarbejderen undlod at rekvirere en tingbogsudskrift og havde således ikke overblik over ejendommens belåning. Medarbejderen havde givet tilsagn om, at indklagede ville gennemføre omprioriteringen, men evnede ikke at gennemføre de nødvendige beregninger, således at klageren kunne træffe beslutning om, hvilke prioriteter, der skulle indfries. Hans krav om erstatning dækker gebyr for nyt lånetilbud til Nykredit som følge af, at det oprindelige udløb, fornyet indfrielsestilbud fra panthavere, gebyr til den låneformidler, som han efterfølgende overlod omprioriteringen til, renter af udlagte beløb til indfrielse, forhøjede indfrielseskurser som følge af, at sagen ikke i første omgang blev ekspederet af indklagede. Hertil kommer renteudgifter til de private panthavere som følge af, at indklagede undlod at opsige de private panthavere, indklagedes eget gebyr samt hans egne omkostninger.

Indklagede har anført, at man ikke har udvist fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningskrav. Indklagede indhentede de nødvendige oplysninger for at skabe et beslutningsgrundlag for klageren. Klageren undlod at træffe de nødvendige beslutninger for at gennemføre omprioriteringen og fremkom hele tiden med alternative forslag. Da klageren fjernede sagen fra indklagede, havde han endnu ikke truffet beslutning om indfrielsen af de private lån, men alene opsagt lån til Nykredit.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder intet grundlag for at kritisere indklagedes behandling af omprioriteringssagen, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.