Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med klagerens skift af pengeinstitut og tegning af ny forsikring formidlet via det nye pengeinstitut. Spørgsmål om ændret forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne og eventuelt rådgivningsansvar.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med, at hun skiftede pengeinstitut og opsagde sin bestående forsikring og tegnede en ny forsikring formidlet via det nye pengeinstitut. Spørgsmål om ændret forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne og eventuelt rådgivningsansvar.

Sagens omstændigheder

Klageren var i 2012 kunde i et pengeinstitut P, hvor hun blandt andet havde en ratepension med en tilknyttet forsikring ”Letsikring ved sygdom” i Letpension/PFA Pension (PFA-forsikringen) formidlet af P. Forsikringen havde i 2012 en forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne på 339.000 kr. og kostede 23.760 kr. årligt.

I sommeren 2012 drøftede klageren og hendes daværende kæreste K, der ligeledes var kunde i et andet pengeinstitut, finansiering af et eventuelt boligkøb og salg af deres bestående boliger med Sydbank, idet de ønskede at flytte sammen.

I efteråret 2012 besluttede klageren og K at flytte deres engagementer til Sydbank.

Sydbank har oplyst, at klageren i den forbindelse fik oplyst, at banken ikke samarbejdede med PFA Pension, og at hun derfor ikke kunne videreføre eller få overført PFA-forsikringen fra P til Sydbank, men at banken i stedet kunne formidle en forsikring i Topdanmark. Klageren har oplyst, at hun alene fik oplyst, at forsikringen ikke kunne flyttes til Sydbank.

I en mail af 19. november 2012, der var stilet til både klageren og K, skrev bankens medarbejder blandt andet følgende:

”…

Tak for det fremsendte :-)

[Navn] (vores formuerådgiver) har desværre ikke været her i dag, så han har ikke fået den gennemgået.

…

Samtidig har jeg i dag modtaget alt fra [K’s pengeinstitut] og [P] pånær pensionskontoen.

Jeg har bogført det meste af det i dag og vender tilbage når jeg har fået styr på dit fra [P] og [ K’s] fra [K’s pengeinstitut].

Jeg har i dag lavet en ny invaliderente forsikring (tilsvarende den du har i dag i [P]) til dig og sendt den sammen med den nye børneopsparingskontrakt på [klagerens søn].

…”

I en forsikringsbegæring om gruppeinvaliderente i Topdanmark af 19. november 2012 var klagerens årlige bruttoløn angivet til 552.000 kr., og forsikringsdækningen angivet til 299.865 kr. (2012-niveau med årlig regulering). Det fremgik endvidere, at klageren var gift/samlevende. ”Forsikringsbetingelser for gruppeinvaliderente Sydbank” gældende fra 1. januar 2008 var vedhæftet som en del af begæringen.

I en mail af 26. november 2012 til banken svarede klageren, at hun havde modtaget papirer på børneopsparingskontoen og hendes invaliderente, men at hun manglede at sætte sig ordentligt ind i invaliderenten.

Klageren skrev i en mail af 30. november 2012 til bankens medarbejder, at hun havde udfyldt spørgeskemaet vedrørende gruppeinvaliderenten, men at hun manglede nogle oplysninger om ordningen (dækning og på hvilke vilkår, udbetaling, præmie osv.). Bankens medarbejder svarede i en mail samme dag, at klageren skulle vente med at underskrive gruppeinvaliderenten ”indtil du har talt pension med formuekonsulenten og hermed får du også gennemgået dine forsikringer”.

I en mail af 5. december 2012 skrev klageren til bankens medarbejder, at hun var utilfreds med sagsbehandlingstiden i forbindelse med pengeinstitutskiftet. Hun anførte blandt andet:

”…

Som jeg har forstået skal formuekonsulenten ind over for at finde den rigtige beslutning om forsikring. Og før den er afklaret kan min ratepensionskonto ikke overføres/ses af kontooversigten. Samtidig skal jeg have et forecast på mit årsregnskab for at finde frem til rette indbetaling til ratepensionskontoen før året lukkes.

Jeg synes ikke at der er OK at sidde og afvente et møde før jeg kan komme videre, får adgang til at investere ratepensionsmidler. Jeg synes at der snerper lidt til tidsmæssigt og foretrækker at kunne indbetale de rette beløb i 2012 og uden at skulle søge om evt. tilbagebetaling af overskydende beløb.

…”

I en mail af 6. december 2012 til banken skrev klageren, at hun havde set, at PFA-forsikringen skulle opsiges den 1. december 2012, hvis hun ikke skulle acceptere en varslet prisstigning.

Bankens medarbejder kontaktede P og klageren, og der var enighed om, at PFA-forsikringen skulle blive i PFA Pension, indtil klageren havde tegnet en ny forsikring via Sydbank.

Klageren underskrev i den forbindelse den 11. december 2012 en ”Ændring til Letsikringer og Basisdækninger – med virkning fra 1. januar” udarbejdet af Letpension. Ved ændringen blev betalingen for forsikringen flyttet fra ratepensionskontoen til en anfordringskonto hos P. Under underskriften anførte klageren: ”Efter rådgiver, [navn], Sydbanks anbefaling”. Samtidig anførte klageren i en mail af 11. december 2012 til banken blandt andet følgende:

”…

Tak for tilsendte. Jeg har underskrevet som du bad om og i klar forventning om at præmien er fastsat som nævnt i dokumentet og at den kan opsiges straks der er en ny forsikring, med samme dækning, på plads.

…”

Klageren havde møde med bankens formuerådgiver den 19. december 2012, og klageren fik udleveret en ny forsikringsbegæring af 20. december 2012 om gruppeinvaliderente i Topdanmark. Det var i begæringen anført, at gruppeinvaliderenten skulle etableres med virkning fra den 1. marts 2013. Klagerens årlige bruttoløn var angivet til 460.000 kr., og forsikringsdækningen var angivet til 239.892 kr. (2012-niveau med årlig regulering). Det fremgik endvidere, at klageren var enlig. Der var i begæringen en henvisning til forsikringsbetingelserne nr. 7881-1 på Topdanmarks hjemmeside.

I en mail af 9. januar 2013 skrev klageren til bankens formuerådgiver, at hun gerne ville deltage i et møde i banken sammen K den 17. januar 2013 for at drøfte deres samlede engagement. Samtidig anførte hun følgende:

”Yderligere vil jeg gerne have sat skub i tegningen af den nye forsikring/tab af erhvervsevne, som du præsenterede for mig, da vi mødtes i december. Min ratepension er delvist overført fra [P]. Betingelserne for opsigelse er lb. md + 30 dage fsv. oplyst af [bankens medarbejder]. Jeg er derfor indstillet på at kunne indgive en opsigelse inden mds. udgang, hvis du vil hjælpe med at få den nye forsikring på plads.

…”

Den 5. marts 2013 underskrev klageren en forsikringsbegæring om gruppeinvaliderente i Topdanmark (Topdanmark-forsikringen). Det var i begæringen anført, at gruppeinvaliderenten skulle etableres med virkning fra den 1. marts 2013. Klagerens årlige bruttoløn var angivet til 470.000 kr., og forsikringsdækningen var angivet til 243.048 kr. (2013-niveau med årlig regulering). Det fremgik endvidere, at klageren var enlig. Der var i begæringen en henvisning til forsikringsbetingelserne 7881-1 på Topdanmarks hjemmeside.

Ved brev af 30. april 2013 skrev Topdanmark til klageren, at hendes gruppeinvaliderente var trådt i kraft den 1. marts 2013.

I december 2013 skrev banken til klageren, at den årlige regulering af hendes gruppeinvaliderente - oprettet i Topdanmark via Sydbank - medførte, at forsikringsdækningen pr. 1. januar 2014 udgjorde 245.152 kr., og at forsikringspræmien i 2014 udgjorde 15.792 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt anmeldte klageren via banken en skade under Topdanmark-forsikringen. Det fremgik af en bekræftelse af skadesanmeldelsen af 2. juni 2014 fra Topdanmark til banken, at klagerens første sygedag var 16. april 2014, og at diagnosen var tab af erhvervsevne.

Klageren har oplyst, at hun efter 50 % tab af sin erhvervsevne modtog udbetaling under forsikringen fra oktober 2014, ”der svarer til de betingelser, som jeg troede mig dækket af”. Efter 1½ år stoppede Topdanmark i marts 2016 udbetalingerne og anmodede hende om yderligere oplysninger.

Af forsikringsbetingelser 7881-1 ”Forsikring for gruppeinvaliderente i Sydbank” gældende fra januar 2013, punkt 5 om ”Præmiefritagelse og udbetaling af erhvervsevnetabsforsikringen” fremgår blandt andet:

”Fleksjob

Er forsikrede i fleksjob reguleres forholdet af denne bestemmelse. Opfylder forsikrede det medicinske erhvervsevnetab, så dækker forsikringen efter reglerne i stk. 2-4 ovenfor. Dog nedsættes dækningen med den del af indtægten ved fleksjobbet (inklusive offentligt tilskud), der overstiger den førtidspensionsydelse, forsikrede ville have været berettiget til fra det offentlige. Denne nedsættelse sker uanset om betingelsen om den økonomiske erhvervsevnetab er opfyldt.

Udbetalingen fra forsikringen beregnes pr. det tidspunkt, hvor Topdanmark accepterer betalingspligten under fleksjob, og udbetalingen fortsætter med det beregnede beløb inklusiv eventuel regulering af forsikringsydelsen indtil forsikrede ikke længere er i fleksjob, aftalen om fleksjob ændrer karakter eller forsikrede ikke længere er berettiget til udbetaling fra forsikringen af andre grunde.

…”

I en mail af 27. april 2016 gjorde klageren indsigelse over for banken og anførte, at udbetalingerne under Topdanmark-forsikringen var blevet stoppet og næppe ville blive genoptaget. Hun havde konstateret, at forsikringsdækningen på Topdanmark-forsikringen var ringere end på PFA-forsikringen, og hun ønskede, at banken påtog sig et rådgivningsansvar, og at den stillede hende som om, at der blev foretaget udbetalinger under PFA-forsikringen.

I maj 2016 afviste banken at have pådraget sig et rådgivningsansvar og henviste klageren til Topdanmark for så vidt angik udbetaling under forsikringen.

Parternes påstande

Den 20. maj 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Sydbank skal stille hende som om, at der fremadrettet foretages udbetalinger under Topdanmark-forsikringen, som blev etableret i marts 2013, på de vilkår, der følger af PFA-forsikringen.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har pådraget sig et rådgivningsansvar ved at anbefale hende at opsige PFA-forsikringen og i stedet tegne en ny forsikring i Topdanmark på stærkt forringede vilkår.

Hun betingede sig forinden tegning af Topdanmark-forsikringen, at der var tale om en tilsvarende forsikring med samme dækning på uændrede vilkår, jf. blandt andet bankens mail af 19. november 2012 til hende og hendes mail af 11. december 2012 til banken.

Banken har på intet tidspunkt oplyst, at hun ikke kunne få en forsikring på samme vilkår som PFA-forsikringen. Hvis banken skulle have haft forsikringsbetingelserne for PFA-forsikringen udleveret i forbindelse med rådgivningen, måtte banken have bedt hende om disse.

Hun blev ikke orienteret om, at Sydbank ikke samarbejdede med Letpension/PFA Pension. Tværtimod bad banken hende den 11. december 2012 om at underskrive ”Ændring til Letsikringer og Basisdækninger” udarbejdet af Letpension.

Hun mener ikke, at hun fik udleveret forsikringsbetingelserne for Topdanmark-forsikringen inden, at hun tegnede forsikringen.

Hun har modtaget udbetalinger under Topdanmark-forsikringen i 1½ år, der svarer til de betingelser, som hun troede sig dækket af. Først da Topdanmark stoppede udbetalingerne i marts 2016 og anmodede om en medicinsk revurdering, fandt hun ud af, at hun stod med en forsikring, der ikke dækkede forsikringsmæssigt, som hun troede, og at forsikringen dermed ikke udgjorde den sikkerhed omkring hendes økonomi, som hun troede. Topdanmark anmodede hende endvidere om at sende oplysninger om hendes eventuelle samlevers/ægtefælles indkomstforhold.

Det har vist sig, at vilkårene for Topdanmark-forsikringen er væsentlig ringere end vilkårene for PFA-forsikringen. Hun var i forbindelse med bankskiftet selvstændig og havde ikke haft opgaver svarende til fuld tid hele tiden. Dækningen under Topdanmark-forsikringen var afhængig af hendes egen tidligere indtægt, og var derfor lavere end den ville have været under PFA-forsikringen, hvor hun ville have fået dækning i forhold til indtægten ved sammenligneligt fuldtidsarbejde.

Den maksimale erstatning under Topdanmark-forsikringen er 70 % af indtægten før sygdom, mens den var 80 % under PFA-forsikringen.

Desuden nedsættes dækningen under Topdanmark-forsikringen med forskellen mellem den indtægt ved et fleksjob, der overstiger den førtidspensionsydelse, som hun som forsikret ville have været berettiget til.

Det fremgår af en ændring af lov om førtidspension, der trådte i kraft den 1. januar 2013, at der blev indført en gensidig forsørgerpligt mellem samlevende og/eller ægtefæller. Det betyder, at hun ikke har mulighed for fremadrettet at indgå i et parforhold eller bo sammen med en anden voksen - formentlig også hvis det er en logerende - uden at dette kan få betydning for udbetaling under forsikringen. Banken rådgav hende slet ikke om den gensidige forsørgerpligt, selv om den var bekendt med, at hun påtænkte at flytte sammen med K på rådgivningstidspunktet.

Endvidere vil udbetaling af selv små beløb i offentlig støtte medføre, at erstatningen fra Topdanmark forsikringen nedsættes.

På grund af de ringere vilkår for Topdanmark-forsikringen set i forhold til vilkårene for PFA-forsikringen, burde banken have rådgivet hende til at lade ratepensionen blive stående hos P og beholde PFA-forsikringen i stedet for at tegne Topdanmark-forsikringen.

Sydbank har anført, at klageren i forbindelse med, at hun flyttede sit engagement til banken fik oplyst, at banken ikke samarbejdede med PFA Pension, og at hun derfor ikke kunne flytte sin PFA-forsikring til Sydbank.

Dokumentet ”Ændringer til Letsikringer og Basisdækninger”, hvor klageren efter sin underskrift påførte ”Efter rådgiver, [navn], Sydbanks anbefaling” stammede fra P. Banken videresendte blot dokumentet til klageren og videregav blot P’s anbefaling om betaling af præmien. Når ratepensionen endnu ikke var flyttet fra P til banken, kunne der ikke tegnes en forsikring i Topdanmark. Banken var alene behjælpelig med at finde en løsning, så klageren fortsat var forsikret i mellemperioden.

Klageren blev rådgivet i tilstrækkelig grad af banken om tegning af Topdanmark-forsikringen. Klageren viste ikke banken de dagældende forsikringsbetingelser for PFA-forsikringen, og banken havde derfor ikke lejlighed til at forholde sig til forskellene mellem de to forsikringer og rådgav som følge heraf ikke klageren herom. Klageren efterspurgte og talte primært med banken om prisen på forsikringen og den årlige invaliderente/forsikringsdækningen.

I forbindelse med begæringen af 19. november 2012 fik klageren udleveret de dagældende forsikringsbetingelser for Topdanmark-forsikringen, og i begæringerne af henholdsvis 20. december 2012 og 4. marts 2013 var der klart og tydeligt henvist til forsikringsbetingelserne, der kunne ses på Topdanmarks hjemmeside. Klageren havde således rig mulighed for at gennemlæse forsikringsbetingelserne og forholde sig hertil, forinden hun tegnede forsikringen.

Klageren valgte selv at tegne Topdanmark-forsikringen på de vilkår, der fulgte af forsikringsbetingelserne. Den fremlagte mailkorrespondance og de tre forsikringsbegæringer, der blev sendt til klageren, viser, at der var en indgående dialog med klageren, og at klageren inden flytningen af forsikringen selv ønskede at tegne den nye forsikring og forholdt sig til vilkårene herfor.

En gennemgang af forsikringsbetingelserne for PFA-forsikringen fra 2012, som banken først har set efter klagerens indsigelse over for banken, viser, at der er forskelle mellem de to forsikringer. Blandt andet fremgår det af § 9, stk. 5 i betingelserne for PFA-forsikringen, at der maksimalt kan ske udbetaling ved fagrelateret erhvervsnedsættelse i en periode på 6 måneder, herefter kan der alene ske udbetaling efter bestemmelsen om udbetaling ved revalidering. Efter denne bestemmelse i § 10 kan der maksimalt ske udbetaling i 3 år. Banken er i øvrigt ikke bekendt med, om betingelserne for PFA-forsikringen efterfølgende er ændret.

Klageren har gentagne gange anført, at hun er ringere stillet på grund af en gensidig forsørgerpligt. Således som sagen er oplyst for banken, er klageren enlig. Banken er derfor uforstående over for klagerens bemærkninger om gensidig forsørgerpligt.

Hverken banken eller Topdanmark har indflydelse på den bagvedliggende lovgivning om beregning af førtidspensionsydelse. Reglerne om beregning af fortidspension og folkepensionstillæg er afhængig af, om borgeren er samlevende/gift, og i givet fald af hvad samleverens/ægtefællens indtægt er.

Klageren anmeldte en skade under Topdanmark-forsikringen i maj 2014, men fandt på daværende tidspunkt ikke anledning til at klage over den rådgivning, hun fik i banken ultimo 2012/primo 2013.

Klageren har ifølge egne oplysninger fået udbetaling fra Topdanmark-forsikringen i 1½ år, hvorefter selskabet har stoppet udbetalingerne.

Banken må henvise klageren til at tage dialogen om udbetaling under forsikringen direkte med Topdanmark, der står for skadesbehandlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke har oplyst nærmere om baggrunden for, at der ikke længere udbetales under forsikringen, ligesom klageren ikke har oplyst, hvorpå sagsbehandlingen beror. Banken har ikke indsigt heri.

Som sagen er oplyst, har klageren ikke lidt et økonomisk tab og, hun har heller ikke opgjort et eventuelt tab.

Endvidere er et eventuelt erstatningsansvar forældet, da den påståede mangelfulde rådgivning fandt sted ultimo 2012/primo 2013, i hvilken forbindelse klageren havde - eller i hvert fald burde have - kendskab til forsikringsbetingelserne.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var i 2012 kunde i et pengeinstitut P, hvor hun blandt andet havde en ratepension med en tilknyttet forsikring i PFA Pension (PFA-forsikringen). Forsikringen havde i 2012 en forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne på 339.000 kr. og kostede 23.760 kr. årligt.

I forbindelse med at hun flyttede sit engagement til Sydbank opsagde hun PFA-forsikringen og tegnede en ny gruppeinvaliderente med en forsikringsdækning på 243.048 kr. (2013-niveau med årlig regulering) i Topdanmark (Topdanmark-forsikringen) formidlet via Sydbank. Forsikringen trådte i kraft den 1. marts 2013. Det er oplyst, at forsikringsdækningen pr. 1. januar 2014 udgjorde 245.151 kr., og præmien for 2014 udgjorde 15.792 kr.

I foråret 2014 anmeldte klageren en skade under forsikringen, idet hun ifølge det oplyste mistede 50 % af sin erhvervsevne. Fra oktober 2014 modtog hun udbetalinger under forsikringen i 1½ år, der ifølge det af klageren oplyste svarede til de betingelser, som hun troede sig dækket af. I marts 2016 stoppede Topdanmark udbetalingerne og bad klageren om yderligere oplysninger. Baggrunden for, at udbetalingerne blev stoppet, samt status på sagsbehandlingen i Topdanmark er ikke nærmere oplyst.

På baggrund af oplysningerne om forskellene i dækningsomfang og i præmien for henholdsvis PFA-forsikringen og Topdanmark-forsikringen, finder Ankenævnet ikke, at klageren kunne have en berettiget forventning om, at den nye forsikring var en forsikring på samme vilkår som PFA-forsikringen. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren, på baggrund af den forudgående mailkorrespondance med banken, og efter at have modtaget forsikringsbetingelserne sammen med begæringen af 19. november 2012, var bekendt med betingelserne for den nye forsikring, inden hun den 5. marts 2013 underskrev forsikringsbegæringen.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med tegningen af Topdanmark-forsikringen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren fremadrettet er berettiget til udbetaling under Topdanmark-forsikringen falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompetence. Hvis klageren ønsker at klage over det forhold, at Topdanmark har stoppet udbetalingerne under forsikringen, kan klageren indbringe en klage for Ankenævnet for Forsikring, jf. nærmere herom på www.ankeforsikring.dk.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.