Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omlægning af det sikrede lån.

Sagsnummer: 450/1989
Dato: 26-03-1990
Ankenævn: Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn
Klageemne: Kaution - omlægning af sikrede lån
Ledetekst: Omlægning af det sikrede lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 17. marts 1987 kautionerede klageren som selvskyldner overfor indklagede for en kassekredit ("totalkonto") med et maksimum på 95.000 kr. optaget af to familiemedlemmer. Ifølge kreditaftalen var der fastsat en ordinær månedlig ydelse på 1.550 kr. Kautionen var begrænset til 25.000 kr., og af kautionsdokumentet fremgik, at kautionen var "gældende til lånet er fuldt og skadesløst indfriet, dog vil nærværende kautions fortsatte gyldighed være til drøftelse 1. april 1989."

Som følge af, at totalkontoen blev omfattet af renteafgiftsloven, fik debitorerne i december måned 1988 bevilget et såkaldt omlægningslån, der var renteafgiftsfrit. Provenuet fra omlægningslånet, 86.200 kr., blev anvendt til indfrielse af kassekreditten. For omlægningslånet, der var et annuitetslån, var fastsat samme månedlige ydelse som for totalkontoen. I forbindelse med oprettelsen af lånedokumentet vedrørende omlægningslånet blev der ikke indhentet fornyet underskrift fra klageren. Rubrikken "Selvskyldnerkaution af" er ikke udfyldt.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede bør anerkende, at han er frigjort for sin kautionsforpligtelse.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han har kautioneret for et bestemt lån, der nu er indfriet, hvorfor hans kautionsforpligtelse er ophørt. Desuden fremgår det af kautionsdokumentet, at kautionens fortsatte gyldighed skulle til driftelse 1. april 1989, hvilket ikke skete.

Indklagede har anført, at uanset der ikke blev indhentet fornyet underskrift i forbindelse med lånets omlægning, må klageren fortsat hæfte for lånet, idet låneforholdet mellem debitorerne og indklagede ikke er ophørt. Der er alene sket en ændring af kontonummeret som følge af den ændrede lovgivning. Da den kautionssikrede fordring således ikke er indfriet, hæfter klageren fortsat som kautionist. Den af klageren påberåbte bestemmelse i kautionsdokumentet er alene en tilkendegivelse om, at indklagede i givet fald ville se velvilligt på at tage engagementets sikkerheder op til drøftelse, f.eks. at klagerens kautionsforpligtelse kunne erstattes af anden sikkerhed.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at omlægningslånet er et lån af en anden art end totalkontoen, og at der således ikke alene var tale om en ændring af det oprindelige låns kontonummer eller om etablering af et nyt grundlag for det samme lån. Der forelå ikke en lovbestemt pligt til omlægning af totalkontoen, og indklagede kunne have betinget sin ydelse af omlægningslånet af, at der blev stillet samme sikkerheder for dette lån som for totalkontoen. Uanset at omlægningslånet blev anvendt til indfrielse af totalkontoen, findes klagerens kautionsforpligtelse herefter at være ophørt ved indfrielse af totalkontoen og således ikke at være overført til omlægningslånet.

Som følge heraf


Indklagede bør anerkende, at kautionsforpligtelsen påtaget af klageren den 17. marts 1987 er ophørt. klagegebyret tilbagebetales klageren.