Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for meddelse om overtræk på betalingskonto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret.

Sagsnummer: 453/1998
Dato: 29-06-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst: Gebyr for meddelse om overtræk på betalingskonto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører berettigelsen og størrelsen af et rykkergebyr opkrævet af indklagede i forbindelse med overtræk på klagerens betalingskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 20. november 1998 udviste klagerens PrivatGiro Betalingskonto hos indklagede et overtræk på 2.880,14 kr.

Indklagede rykkede klageren for inddækning af overtrækket og beregnede sig herfor et rykkergebyr på 200 kr., som blev debiteret kontoen.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.

Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."

Af indklagedes prisliste pr. 14. oktober 1998 fremgår under overskriften "øvrige priser", at der for "rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.

Parternes påstande.

Den 17. december 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyret og at ændre praksis "til noget mere seriøst".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han har haft kontoen i snart 20 år, og at det før fusionen med indklagede var praksis, at overtræk blev krævet indfriet uden krav om betaling for standardrykkerskrivelser. Det er i forbindelse med kontoforholdet ikke aftalt, at indklagede er berettiget til at beregne sig rykkergebyr. Af kontoudskrifterne fremgår, at indklagede beregner sig en rente på op til ca. 20% for overtræk, hvilket han accepterer. Det er i strid med almindelig hæderlighed, at indklagede herudover beregner sig 200 kr. i gebyr og debiterer dette på kontoen. Det er misvisende, at indklagede ud over betingelserne på kontoudskrifterne anvender almindelige forretningsbetingelser som et yderligere regelsæt for kontoen. Bestemmelsen om overtræksrente og rykkergebyr i de almindelige forretningsbetingelser er uklar. Hos indklagede har han fået oplyst, at man "under bordet" accepterer overtræk på 3.000 kr. Denne praksis er ikke bestridt af indklagede. Ud over betalingskontoen har han et ubehæftet værdipapirdepot. Indklagede burde før fremsendelsen af rykkerskrivelsen have konstateret, at overtrækket herved var sikret.

Indklagede har anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser var berettiget til at fremsende rykkerskrivelsen i forbindelse med overtrækket og at beregne sig gebyret herfor. Rykkergebyret på 200 kr. fremgår af prislisten. Det bestrides, at reglerne for fremsendelse af rykkerskrivelser er uklare. Der var ikke indgået aftale med klageren om, at denne kunne overtrække sin konto med op til 3.000 kr. Det forhold, at klageren har et depot med værdipapirer er uden relevans for sagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede i sine almindelige forretningsbetingelser har fornøden hjemmel til at opkræve rykkergebyrer. Dette gælder, selv om indklagede ved overtræk tillige beregner sig overtræksrente. Det er ubestridt, at indklagede ikke med klageren havde indgået aftale om, at han kunne overtrække sin betalingskonto, og det kan ikke tillægges betydning, at klageren hos indklagede har et ubehæftet værdipapirdepot. Indklagede har herefter været berettiget til at opkræve gebyr for den rykkerskrivelse, som blev fremsendt til klageren som følge af overtrækket på betalingskontoen i november 1998.

Tre medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Ole Just - udtaler herefter:

Ved vurderingen af størrelsen af rykkergebyret må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve rykkergebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Den arbejdstid, der medgår ved behandlingen af den enkelte restance, må antages gennemsnitligt at være beskeden, og selv om hertil skal lægges omkostninger til porto m.v. og et bidrag til dækning af de generelle omkostninger, der er direkte forbundet med at administrere restancer, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c, sammenholdt med § 36. Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med en rykkerskrivelse i hvert fald ikke overstiger 100 kr., og vi finder derfor, at gebyret bør nedsættes til dette beløb. Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at tilbageføre 100 kr. af det opkrævede gebyr.

To medlemmer - Ole Reinholdt og Ole Simonsen - udtaler.

Baseret på vores erfaring mener vi ikke, at den arbejdstid, som medgår ved behandling af en restance, er så beskeden, at de gennemsnitlige omkostninger inkl. omkostninger til porto m.v. og bidrag til dækning af generelle omkostninger som af flertallet antaget ikke overstiger 100 kr. Et loft over rykkergebyrer på 100 kr. vil derfor efter vores opfattelse være ensbetydende med, at kreditor kommer til at bære en del af omkostningerne ved udsendelse af rykkerbreve.

Det af indklagede opkrævede rykkergebyr - 200 kr. - overstiger efter vores opfattelse ikke det rimelige. Vi finder derfor ikke grundlag for at nedsætte gebyret.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger tilbageføre 100 kr. af det rykkergebyr, som blev debiteret på klagerens betalingskonto i november 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.