Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i forbindelse med emission i 2007

Indledning

Denne sag vedrører klagerne M’s og H’s krav om erstatning for tab på deres lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier under en emission i banken i 2007.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er parret M og H.

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en aktiemission. I den forbindelse udsendte banken et kampagnebrev med opfordring til at investere i aktierne.

Den 29. marts 2007 købte klagerne hver 80 stk. Roskilde Bank aktier for 50.000 kr., i alt 100.000 kr. Aktiekøbene blev finansieret med et lån i banken.

Om baggrunden for aktiekøbene og lånefinansieringen har klagerne anført, at H’s nu afdøde far, F, var kunde i Roskilde Bank. De ledsagede F til et møde i banken, hvor bankens tilbud i kampagnebrevet med aktielån til meget lav rente og uden anden garanti end aktiedepotet, blev gennemgået. F investerede 100.000 kr. i aktierne, hvorefter bankrådgiveren gav dem samme ”favorable” tilbud, selvom de ikke var kunder i banken.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

F’s dødsbo blev efter det oplyste tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen for F’s aktiekøb under emissionen. Klagerne blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen. Begrundelsen var, at klagernes aktiekøb ikke var sket på baggrund af et kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Parternes påstande

Den 20. januar 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal erstatte deres tab ved de lånefinansierede investeringer.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at deres aktiekøb skete i kampagneperioden og på baggrund af en anbefaling fra banken, der svarede til kampagnebrevet. De bør derfor være berettigede til erstatning.

De var ikke rådgivere for F. De deltog flere gange i F’s møder med banken alene for at hjælpe med at lytte, forstå og huske. F, der havde været selvstændig med egen virksomhed, var åndsfrisk til det sidste og styrede selv sin økonomi.

Både deres og F’s aktiekøb skete på baggrund af kampagnebrevet og bankens tilsvarende anbefaling på det afholdte møde. Dette understøttes af, at deres aktiekøb skete parallelt med F’s. Kunderådgiveren, R, gennemgik kampagnebrevet og pointerede, at investering i ”Danmarks bedste bankaktie” var en yderst favorabel og sikker investering.

Det fremgår af forligsaftalen, at kunderådgiverne i banken var instruerede i at give mundtlig rådgivning svarende til kampagnebrevet. R var en loyal medarbejder, der fulgte banken ubalancerede rådgivningsinstruks, hvilket R vil kunne bekræfte.

De har ingen særlige forudsætninger for aktiehandel. Roskilde aktiekøbene var deres første og eneste aktiekøb. De har på intet tidspunkt haft en særlig viden om bankens økonomiske forhold eller på anden måde en særlig viden om investeringer og kampagnematerialets lødighed.

De af Finansiel Stabilitet påberåbte domme minder ikke om deres sag og er derfor uden relevans.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagernes køb af aktier, vil kræve en vidneafhøring af kunderådgiveren. Sagen bør derfor afvises på grund af usikkerhed om bedømmelsen af de faktiske oplysninger.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klagerne. Klagerne har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risiko ved køb af aktier. Klagerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbene var ansvarspådragende.

Klagernes aktiekøb er ikke omfattet af forligsaftalen med Forbrugerombudsmanden. Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klagerne har ikke modtaget denne markedsføring. Bevisbyrden herfor hviler på klagerne, og klagerne har ikke løftet bevisbyrden.

Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, hviler på klagerne.

Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ankenævnets bemærkninger

I foråret 2007 gennemførte Roskilde Bank en aktieemission med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007. I den forbindelse købte klagerne M og H den 29. marts 2007 hver 80 stk. Roskilde Bank aktier for 50.000 kr., i alt 100.000 kr. Aktiekøbene blev finansieret med lån i banken.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Banken har oplyst, at klagerne ikke er omfattet af forligsaftalen, da aktiekøbet ikke er sket på baggrund af et personligt kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende opfordring.

Klagerne har om baggrunden for aktiekøbene og lånefinansieringen anført, at H’s nu afdøde far, F, var kunde i Roskilde Bank. De ledsagede F til et møde i banken, hvor bankens tilbud i kampagnebrevet blev gennemgået. F investerede 100.000 kr. i aktierne, hvorefter bankrådgiveren gav dem samme ”favorable” tilbud.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt påhviler klagerne at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbene.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klagerne at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Karin Duerlund og Anita Nedergaard – udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klagerne. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed.

På baggrund af det af klagerne oplyste om omstændighederne ved aktiekøbene finder vi, at afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder afhøring af kunderådgiveren, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Vi stemmer derfor for at afvise klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Søren Geckler og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

På baggrund af det af klagerne oplyste om omstændighederne ved aktiekøbene finder vi det godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende og bør betale erstatning til klagerne.

Vi finder endvidere, at banken er erstatningsansvarlig som følge af lånefinansieringen af aktiekøbene. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer derfor for at give klagerne medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.