Afgørelse

Dankort og pinkode overladt til tredjemand i forbindelse med hospitalsindlæggelse.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af sit dankort, som han sammen med pinkoden overlod til tredjemand i forbindelse med, at han blev hospitalsindlagt.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er folkepensionist, har en konto i Danske Bank med et tilknyttet dankort. I oktober 2007 var der et indestående på kontoen på ca. 180.000 kr.

Den 19. oktober 2007 blev klageren hospitalsindlagt.

Klageren har oplyst, at en veninde, A, kom på uanmeldt besøg den 19. oktober 2007, hvor han havde haft det meget dårligt i ca. en uge. A tilkaldte en ambulance, der kørte ham til hospitalet, hvor han blev indlagt. Før ambulancen ankom, anmodede A, som han tidligere havde hjulpet økonomisk, om penge. Da han ikke havde kontanter gav han A sit dankort og pinkoden hertil. De aftalte, at A skulle hæve 4.000 kr., og at hun den følgende dag skulle aflevere kortet og 2.000 kr. til ham.

Den 30. oktober 2007 blev dankortet spærret efter anmodning fra en socialrådgiver på hospitalet.

I perioden 19.-30. oktober 2007 var klagerens dankort blevet anvendt ved 70 hævninger på i alt 105.618,90 kr., herunder 43 hævninger á 2.000 kr. og 7 hævninger á 1.000 kr. i pengeautomater.

Den 2. november 2007 underskrev klageren et afklaringsskema til banken vedrørende misbrug af dankortet.

Af en redegørelse for forløbet udarbejdet af socialrådgiveren samme dag fremgår bl.a.:

"[Klageren] bliver kørt til Bispebjerg Hospital. [A] besøger ham dagen efter [den 20. oktober 2007], og da [klageren] efterspørger sit dankort og de 2.000,-, oplyser [A], at hun ikke har dankortet med, da hun ikke mente at han ville få brug for det, nu han var indlagt, og at hun heller ikke har pengene med.

[Klageren] oplyser, at han vil have sine penge og dankortet og de aftaler at hun skal komme om mandagen d. 22. oktober, med begge dele.

[Klageren] har ikke set eller hørt noget til [A] siden."

Den 5. november 2007 blev sagen anmeldt til politiet.

Ved brev af 27. november 2007 til klageren, der fortsat var indlagt, meddelte banken, at man havde besluttet at refundere 12.431,05 kr., svarende til hævningerne med kortet den 19. og 20. oktober 2007 med fradrag af 4.000 kr. Banken anførte, at klageren burde have sørget for, at kortet blev spærret, da A den 20. oktober 2007 havde besøgt ham på hospitalet og ikke som lovet havde penge og kort med. Efter bankens opfattelse hæftede klageren selv for hævningerne efter den 20. oktober 2007 på i alt 89.187,85 kr.

Parternes påstande.

Den 11. april 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedsætte hans hæftelse for misbruget af dankortet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på grund af alvorlig sygdom, herunder voldsom dehydrering, ikke var ved sine fulde fem, da han i god tro udleverede kortet og pinkoden til A. Han har aldrig tidligere udleveret sit dankort og kode.

A kom ikke og afleverede kortet og pengene dagen efter indlæggelsen, men han var for syg til at registrere det.

Ifølge hans sygehusjournal noterede en fysioterapeut den 22. oktober 2007, at han havde nogle økonomiske anliggender, som han ønskede at få ordnet, men at det måtte vente til efter udskrivelsen. Den 25. oktober 2007 blev han overflyttet til en anden afdeling, hvor han blev kontaktet af en socialrådgiver, som straks spærrede kortet og kontaktede politiet.

Misbruget skete under omstændigheder, hvor han ikke var i stand til at vurdere, om der var risiko for misbrug.

Banken burde have spærret kortet på grundlag af hævningernes antal og størrelse, der afveg væsentligt fra hans normale transaktioner med kortet.

Danske Bank har anført, at man på baggrund af afklaringsskemaet af 2. november 2007 og socialrådgiverens beskrivelse af sagsforløbet af samme dato har lagt til grund, at A mødte op på hospitalet lørdag den 20. oktober 2007, hvor klageren bad om at få udleveret sit dankort og de 2.000 kr.

Ifølge klagen til Ankenævnet mener klageren dog tilsyneladende ikke længere, at A besøgte ham dagen efter indlæggelsen, og/eller at han var klar over, at kortet ikke blev tilbageleveret som afleveret som aftalt.

På baggrund af sagens konkrete omstændigheder har man godtgjort klageren de beløb, som uberettiget blev hævet med kortet frem til og med den 20. oktober 2007. Den pågældende dag overholdt A ikke sin aftale med klageren om at aflevere kortet og 2.000 kr. af de 4.000 kr., som klageren havde givet A tilladelse til at hæve. Klageren burde derfor have indset, at der var risiko for misbrug, og klageren burde have kontaktet banken. Klageren hæfter derfor efter dette tidspunkt for det fulde tab, som opstod på grund af misbruget, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 6.

Hovedparten af misbruget skete ved hævninger i bankens pengeautomater. Det fremgår klart af bankens prisliste, at der kan hæves op til 15.000 kr. pr. dag i bankens pengeautomater med dankort udstedt af banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - Peter Blok, Carsten Holdum og Jørn Ravn - udtaler:

Efter § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler hæfter brugeren uden beløbsbegrænsning for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, "når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug." Efter ordlyden finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis brugeren på det tidspunkt, hvor koden (og betalingskortet) udleveres til den pågældende tredjemand, vidste eller burde have vidst, at der var risiko for misbrug, og vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse bestemmelsen for analogt anvendelig i tilfælde, hvor brugeren først på et senere tidspunkt bliver eller burde være klar over, at der er risiko for misbrug.

Den 19. oktober 2007, kort før han skulle indlægges på hospital, udleverede klageren sit dankort og den hertil hørende pinkode til en bekendt A, idet det aftaltes, at A skulle hæve 4.000 kr. og næste dag skulle aflevere kortet og 2.000 kr. til klageren. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at klageren allerede på dette tidspunkt var eller burde have været klar over, at der var risiko for, at A ville misbruge kortet, hvilket heller ikke er gjort gældende af Danske Bank. Vi er enige med Danske Bank i, at klageren burde have fået mistanke om en sådan risiko, da A ikke som aftalt afleverede kortet under besøget på hospitalet den følgende dag, og at klageren derfor på dette tidspunkt burde have spærret kortet. Dette kan imidlertid efter det foran anførte ikke føre til, at klageren hæfter ubegrænset for det misbrug af kortet, som fandt sted efter den 20. oktober 2007, og klageren hæfter herefter alene for 8.000 kr. af det samlede misbrug, jf. § 11, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, nr. 1.

To medlemmer - Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at § 11, stk. 6, uanset ordlyden må forstås således, at bestemmelsen også finder anvendelse i tilfælde, hvor brugeren først efter udleveringen af koden (og betalingskortet) bliver eller burde være blevet klar over, at der er risiko for misbrug, således at der i denne situation hæftes ubegrænset for senere opstået tab.

Vi er enige med Danske Bank i, at klageren den 20. oktober 2007, da hans bekendt besøgte ham på hospitalet, men ikke som aftalt afleverede dankortet, burde have indset, at der var risiko for misbrug, og burde have spærret kortet, og at han derfor i medfør af lovens § 11, stk. 6, hæfter ubegrænset for det tab, som opstod ved misbrug af kortet efter den 20. oktober 2007.

Det usædvanlige hævningsmønster på kontoen kan ikke medføre et andet resultat, da banken ikke over for klageren var forpligtet til at overvåge kontoen og spærre den ved mistanke om misbrug.

Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf