Ratepension.
| Sagsnummer: | 108 /1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
|
| Ledetekst: | Ratepension. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 31. december 1987 oprettede klageren en aftale om ratepension hos indklagede, idet han indskød 400.000 kr. I forbindelse med oprettelsen afgav en medarbejder hos indklagede en skriftlig bekræftelse på, at man med den daværende skattelovgivning havde mulighed for at ophæve ratepensionen i utide.
Den 29. marts 1988 modtog indklagede via en afdeling af Arbejdernes Landsbank en anmodning om overførsel af kontoen. Den 20. april 1988 forespurgte klageren skriftligt indklagede om, hvor stort et afkast han havde fået på sin puljeordning, og i hvilken pulje beløbet var placeret. Indklagede besvarede forespørgslen den 25. april. I denne skrivelse oplyser indklagede tillige, at man ultimo april vil opgøre kontoen og overføre den til Arbejdernes Landsbank. Efter indklagedes oplysning i sagen kontaktede klageren herefter indklagede telefonisk og anmodede om, at overførslen stilledes i bero. Klageren bestrider, at denne telefonsamtale har fundet sted. Pr. 30. juni og 30. september 1988 fremsendte indklagede kontoudtog til klageren vedrørende ratepensionen.
Den 30. december 1988 modtog indklagede en anbefalet skrivelse fra klageren, hvori var anført: "Med henvisning til telefonsamtale skal jeg anmode om at genkøbe 40.000 kr. pr. 31. 12.", idet kontonummeret samtidig var angivet.
Efter at have debiteret klagerens pensionskonto for realrenteafgift, 10.475 kr., hævede indklagede den 26. januar 1989 40.000 kr. på kontoen, hvoraf 70%, 28.000 kr., tilbageholdtes og indbetaltes til skattevæsenet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 48 stk. 4, medens 12.000 kr. fremsendtes til klageren i check. Klageren returnerede checken den 30. januar, idet han anmodede om, at overførslen skete i 1988, ligesom han stillede sig uforstående over for, at der skulle betales realrenteafgift, idet han henviste til, at midlerne var placeret i en indexobligationspulje.
Ved skrivelse af 31. januar s.å. oplyste indklagede klageren om baggrunden for beregning af realrenteafgift, ligesom man forespurgte om, hvorvidt checken kunne fremsendes påny. Dette brev besvarede klageren ved at anmode indklagede om at opfylde hans anmodning i skrivelsen af 29. december 1988 samt at besvare henvendelsen af 30. januar fuldt ud. Indklagede meddelte herefter klageren, at man forstod hans ønske således, at han ønskede en check udstedt tilbagedateret i 1988, hvilket afvistes.
Den 31. januar 1990 modtog indklagede via Arbejdernes Landsbank en forespørgsel fra klageren om, hvad fire debiteringer foretaget den 26. januar 1989 vedrørte. De omhandlede beløb var 28.000 kr., 12.000 kr., 300 kr. og 10.475 kr. Efter telefonisk at have meddelt pågældende pengeinstitut baggrunden for debiteringerne modtog indklagede fra samme pengeinstitut den 7. februar en forespørgsel om, hvorvidt deludbetalingen på ratepensionen var annulleret hos indklagede, således som klageren efter det oplyste havde anmodet om, og hvorvidt indklagede havde stoppet overførselsanmodningen af marts 1988.
I skrivelse af 25. februar meddelte klageren indklagede, at han havde anmodet indklagede om at tilbageføre deludbetalingen, som om intet var sket. Indklagede besvarede henvendelsen den 26. februar og gjorde opmærksom på, at kontoen ikke kunne overføres med tilbagevirkende kraft, ligesom deludbetalingen ikke kunne annulleres, da der var afregnet over for skattevæsenet. Endeligt meddeltes, at ratepensionen ville blive overført til Arbejdernes Landsbank snarest. Den 8. marts forespurgte indklagede dette pengeinstitut, om man ønskede at overtage det negative afkast, der var opstået på kontoen i januar og februar måned 1990, og som udgjorde ca. 35.000 kr. Dette afslog pågældende pengeinstitut den 14. marts 1990.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre kontoens indestående i overensstemmelse med den oprindelige anmodning, d.v.s. pr. 30. april 1988, og således, at den ene halvdel fra dette tidspunkt skal reguleres i overensstemmelse med aktieindekset, medens den anden halvdel skal forrentes med 11% p.a. Klagen må forstås således, at der tillige nedlægges påstand om, at deludbetalingen i januar 1989 skal annulleres, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke kan debiteres for realrenteafgift.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ikke - som hævdet af indklagede - i foråret 1988 anmodede om, at overførelsesanmodningen af pensionsordningen blev stillet i bero. For så vidt angår deludbetalingen anmodede han herom i en skrivelse, som indklagede modtog den 30. december 1988, hvorfor indklagede burde have ekspederet den ønskede deludbetaling inden udgangen af 1988. Hvis dette ikke var muligt, burde indklagede ikke have foretaget udbetalingen, da han af skattemæssige årsager ikke ønskede den foretaget i 1989. For så vidt angår betaling af realrenteafgift burde dette ikke komme på tale, da ordningen er placeret i en indexobligationspulje, hvoraf der ikke svares realrenteafgift.
Indklagede, der har fastholdt, at klageren i foråret 1988 telefonisk anmodede om, at overførslesanmodningen til Arbejdernes Landsbank stilledes i bero, har i øvrigt anført, at man den 30. juni og 30. september 1988 sendte kontoudtog til klageren, uden at denne gjorde opmærksom på, at kontoen forlængst skulle være flyttet. Først ultimo 1988 hørte man fra klageren, som på dette tidspunkt anmodede om en delvis ophævelse af ordningen uden da at omtale, at kontoen burde være overført. Med hensyn til ekspeditionen af den delvise ophævelse har indklagede anført, at de sidste dage af et år og de første dage af et nyt år er de travleste dage i et pengeinstitut. Der er ingen pengeinstitutter, der ekspederer breve, heller ikke anbefalede breve, samme dag, som de modtages, hvorfor det ikke kan forlanges, at indklagede skulle have ekspederet anmodningen om delvis ophævelse den dag, anmodningen blev modtaget.
Med hensyn til tilbageholdelsen af 70% i forbindelse med deludbetalingen følger det af pensionsbeskatningsloven, at pengeinstituttet er forpligtet til at tilbageholde denne del. Deludbetalingen kan ikke annulleres, da skattevæsenet på forespørgsel har nægtet at tilbagebetale det indbetalte beløb på 28.000 kr. For så vidt angår realrenteafgift skal der, uagtet, at der er tale om en indexobligationspulje, svares realrenteafgift, og dette skyldes, at der fra tid til anden er beløb, som ikke er placeret i indexobligationer, men henstår kontant.
Ankenævnets bemærkninger:
Når henses til, at klageren fra indklagede modtog kontoudtog vedrørende ratepensionskontoen pr. 30. juni og 30. september 1988, og at klageren i slutningen af 1988 over for indklagede fremsatte anmodning om deludbetaling, findes det i overensstemmelse med indklagedes forklaring at måtte lægges til grund, at klageren havde frafaldet anmodningen af marts 1988 om overførsel af kontoen til Arbejdernes Landsbank.
Klagerens skrivelse med anmodning om udbetaling af 40.000 kr. fra kontoen blev modtaget af indklagede den 30. december 1988, og klageren anmoder i skrivelsen om udbetaling pr. 31. december. Det burde på denne baggrund have stået indklagede klart, at klageren forudsatte, at udbetalingen kunne ske med virkning for året 1988. Det kan ikke kritiseres, at indklagede ikke kunne nå at gennemføre udbetalingen inden årets udgang, men indklagede burde på grund af dispositionens skattemæssige betydning herefter ikke have foretaget udbetaling i 1989 uden forinden at sikre sig, at klageren var indforstået hermed. Som følge heraf findes indklagede at være forpligtet til at tilbageføre udbetalingen som ønsket af klageren.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke kan tage stilling til, hvorledes der herefter skal forholdes med hensyn til det beløb på 28.000 kr., som indklagede har indbetalt til skattevæsenet på klagerens vegne.
Af de grunde, der er anført af indklagede, kan det ikke kritiseres, at der i et vist omfang kan blive tale om, at klagerens konto debiteres for realrenteafgift.
Som følge heraf
Indklagede bør tilbageføre den udbetaling af 40.000 kr. fra klagerens ratepensionskonto, som blev foretaget den 26. januar 1989. I øvrigt tages den indgivne klage ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.