Afgørelse

Beregning af låneomlægning. Indfrielsesbeløb.

Klageren havde i sin ejendom et kortrentelån til institut 1. Det indklagede institut 2 fremsendte i marts 2004 en vejledende beregning til klageren på et kortrentelån på 4,5 mio. kr., hvori lånet til institut 1 var forudsat indfriet med restgælden til kurs 100, og hvori der var anslået et overskydende provenu på 1.042.900 kr. Institut 1 fremsendte den 30. marts 2004 et indfrielsestilbud til institut 2, hvoraf det fremgik, at lånet skulle indfries med obligationer, der aktuelt havde kurser på henholdsvis 101,43 og 102,81. Institut 2 fremsendte i april 2004 et tilbud til klageren på et kortrentelån på 4,5 mio. kr., hvori lånet til institut 1 på ny var forudsat indfriet med restgælden til kurs 100. Det overskydende provenu var beregnet til 1.009.568 kr. Indfrielsen af lånet til institut 1 skete ved opkøb af lånets obligationer til kurs 102,46, hvilket førte til et endeligt overskydende provenu af låneomlægningen på 908.666 kr. Klageren krævede efterfølgende, at han enten fik udbetalt det i lånetilbudet beregnede provenu eller fik lånet til institut 1 retableret. Institut 2 afviste dette, men tilbød klageren en vederlagsfri ekstraordinær nedbringelse af det nye lån med det overskydende provenu. Endvidere tilbød institut 2 kulancemæssigt at frafalde gebyret for tinglysningsaftalen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han skulle have udbetalt det provenu, som fremgik af lånetilbudet. Institut 2 påstod frifindelse.

Til brug for sagen udarbejdede institut 2 en konsekvensberegning, der viste, at en provenuneutral låneomlægning ville have ført til, at klageren frem til første refinansiering havde haft en bruttoydelsesbesparelse på ca. 24.000 kr. i forhold til det gamle lån.

Nævnet fastslog, at der var begået en fejl ved beregningen af provenuet i lånetilbudet, idet institut 2 havde taget udgangspunkt i obligationsrestgælden på det gamle lån til kurs 100 og ikke den forventede indfrielseskurs, uanset at disse oplysninger rent faktisk fremgik af indfrielsestilbudet fra institut 1. På grundlag af de tilvejebragte oplysninger havde låneomlægningen imidlertid samlet set været fordelagtig for klageren, og Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at han ville have fravalgt låneomlægningen, hvis han fra først af havde fået et lånetilbud, der var baseret på den korrekte indfrielseskurs på det gamle lån. Nævnet fandt, at institut 2 i en situation som den foreliggende burde tilbagebetale hele vederlaget for låneomlægningen – og ikke kun tinglysningsgebyret. Som følge heraf blev institut 2 tilpligtet at tilbagebetale klageren de oppebårne vederlag på i alt 17.700 kr.