Afgørelse

Spørgsmål om anvendelse af pantsat ejendomsprovenu.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Østjydsk Banks afskrivning af et pantsat ejendomsprovenu på hendes ægtefælles erhvervsengagement.

Sagens omstændigheder.

I 2005 ydede Østjydsk Bank klageren et boliglån på 640.000 kr. til delvis finansiering af klagerens køb af en fast ejendom. Ejendomskøbet blev i øvrigt finansieret med et realkreditlån og et provenu ved klagerens salg af sin hidtidige ejendom.

Efter det oplyste fik banken i forbindelse med oprettelsen af boliglånet håndpant i et ejerpantebrev i ejendommen. Ejerpantebrevets hovedstol er uoplyst.

I 2006 købte klageren en lejlighed i udlandet, som blev finansieret af Østjydsk Bank ved et pantsikret lån på 2.174.000 kr. med klageren og en tredjemand, T, som debitorer.

Klagerens og dennes ægtefælles (M’s) engagement med banken bestod i øvrigt af et privat engagement og et erhvervsmæssigt engagement. Efter det oplyste kautionerede klageren og M for både hinandens og en af M drevet virksomheds forpligtelser overfor banken. Banken har oplyst, at virksomheden var ejet af klageren som følge af M’s tidligere insolvens.

I 2008 gik virksomheden konkurs. Parret flyttede til udlandet, og klagerens ejendom i Danmark blev sat til salg.

I september 2008 købte banken ejendommen for en købesum på 3,7 mio. kr., der blev indsat på en deponeringskonto (-541) med klageren som kontohaver. I tilknytning hertil underskrev klageren den 26. september 2008 en erklæring til banken om pantsætning af kontoen. Af pantsætningserklæringen fremgår blandt andet:

"…

…"

Af bankens særlige bestemmelser for pantsætning, der var en del af aftalen fremgår blandt andet:

"…

…"

Banken indfriede realkreditlånet i ejendommen via deponeringskontoen (-541). Den 25. august 2009 overførte banken restindeståendet, som udgjorde 1.152.248,46 kr., til en konto i banken, der tilhørte M. På kontoen var der en gæld på 1.783.277,06 kr., der ved overførslen blev nedbragt til 631.028,60 kr.

Overførslen skete i strid med en anmodning fra klageren om, at restindeståendet på deponeringskontoen forlods blev afskrevet på gæld i banken, hvor hun var debitor.

Parternes påstande.

Den 8. juli 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal stille hende som om overførslen den 25. august 2009 var sket til dækning af den del af engagementet, hvor hun er debitor.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og M har særeje, hvilket banken var bekendt med. De havde hver deres konti og kautionerede for hinandens og virksomhedens forpligtelser overfor banken.

Indeståendet på deponeringskontoen var midler, der stammede fra salget af hendes ejendom. Midlerne skulle derfor først og fremmest dække hendes gæld til banken og dernæst hendes kautionsforpligtelser. Dette fremgår tydeligt af både pantsætningserklæringen og hendes instrukser til banken. Endvidere understøttes det af bankens særlige bestemmelser for pantsætning, hvorefter pantet tillige tjener til sikkerhed for enhver anden forpligtelse.

Provenuet ved ejendomssalget bør i hvert fald anvendes til dækning af restgælden på boliglånet, der blev optaget i forbindelse med købet.

Ved afskrivning på hendes forpligtelser som kautionist i stedet for hendes forpligtelser som debitor forringes hendes stilling i tilfælde af M’s død. Bankens stilling forringes ikke.

Overførslerne fra deponeringskontoen til det kautionssikrede engagement skete uden hendes godkendelse og dermed i strid med lov om betalingstjenester § 57.

Østjydsk Bank har anført, at banken ifølge pantsætningserklæringen var berettiget til at anvende provenuet til dækning af de enkelte juridiske enheders forpligtelser overfor banken uden iagttagelse af en på forhånd aftalt prioritering.

Pantsætningen skete i forbindelse med bankens køb af klagerens ejendom, og det var klart, at provenuet skulle anvendes til nedbringelse af virksomhedens og M’s betydelige gæld i banken.

Ifølge pantsætningserklæringen tjener kontoen til sikkerhed for enhver forpligtelse, som såvel pantsætter/klageren, som M og virksomheden har og fremover vil få overfor banken. Pantsætningen dækker endvidere interessentskabet mellem klageren og T.

Hvis der var tale om en prioriteret anvendelse, skulle dette have anført og nøje beskrevet i pantsætningsdokumentet, idet dette ville være i direkte modstrid med bankens sædvanlige praksis. Der er netop anvendt begrebet og/eller, hvilket fastlægger, at banken kan anvende pantsætningen efter bankens valg.

Klageren var ejer af alle familiens aktiver, hvilket formentlig skyldes M’s misligholdelse af tidligere gældforhold.

M’s gæld udgør nu ca. 750.000 kr. Både klageren og virksomheden har en gæld på ca. 3 mio. kr.

Banken ønsker at anvende provenuet ved ejendomssalget til dækning af M’s forpligtelser over for banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Niels Bolt Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder, at banken i henhold til den indgåede pantsætningsaftale har været berettiget til at anvende indeståendet på den pantsatte deponeringskonto som sket.

Det findes ikke godtgjort, at der blev indgået aftale om, at midlerne forlods skulle dække den del af engagement, for hvilket klageren var debitor eller at klageren berettiget kunne forudsætte dette.

To medlemmer – Hans Daugaard og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Indeståendet på deponeringskontoen, som klageren pantsatte til Østjydsk Bank, stammede fra klagerens salg af sin faste ejendom.

Vi finder, at klageren med føje kunne forudsætte, at pantsætningen forlods dækkede hendes forpligtelser som debitor overfor Østjydsk bank, og at banken måtte indse dette.

Det fremgår ikke tydeligt af pantsætningserklæringen, at banken forbeholdt sig valgfrihed med hensyn til på hvilken del af engagementet det pantsatte indestående skulle afskrives.

Vi finder herefter, at klagen bør tages til følge således, at klageren stilles som om overførslen på 1.152.248,46 kr. til M’s konto den 25. august 2009 i stedet var sket til forlods nedbringelse af klagerens hæftelse som debitor overfor Østjydsk Bank, jf. klagerens instruks herom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.