Afvisning af overførsel af beløb til anden indlånskonto. Opsigelsesgrund, trusler mod indklagedes personale. Ikke godtgjort.
| Sagsnummer: | 690/1992 |
| Dato: | 25-08-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
Budgetkonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afvisning af overførsel af beløb til anden indlånskonto. Opsigelsesgrund, trusler mod indklagedes personale. Ikke godtgjort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 14. december 1992 meddelte indklagede klagerne, at der på klagernes lønkonto var et overtræk på 11.676,34 kr. Klagerne anmodedes om at indbetale minimum 6.000 kr., således at overtrækket nedbragtes til ca. 5.000 kr., hvorom der mellem parterne var en aftale.
Saldoen på klagernes budgetkonto var den 14. december 1992 11.630,27 kr. (positiv).
Den 16. december 1992 fandt der en telefonsamtale sted mellem den ene af klagerne og indklagedes medarbejder A. Klageren meddelte A, at indklagedes medarbejder B, som hidtil havde behandlet klagernes engagement, og som havde underskrevet skrivelsen af 14. december 1992, havde fået at vide, at hun ikke længere skulle behandle klagernes engagement, idet klagerne havde fundet en anden medarbejder, C, hos indklagede, som skulle overtage kundeforholdet. Ifølge klageren meddeltes det A, at hvis B ikke kunne forstå det, var der andre måder at gøre det på, og så måtte der klages over B.
Ved skrivelse af 17. december 1992 fra den ene af klagerne til indklagede redegjorde klageren for uoverensstemmelsen med B; uoverensstemmelsen bestod i, at klagerne ønskede overskuddet fra budgetkontoen overført til lønkontoen, hvilket B havde modsat sig med henvisning til, at der herefter ville være et underskud på budgetkontoen ved årets udgang.
Ved skrivelse af samme dato fra indklagede blev klagernes engagement opsagt til fuld indfrielse pr. 31. december 1992, herunder et lån på 142.000 kr. optaget i februar 1992. Samme dag overførte indklagede indeståendet på klagernes opsparingskonto og budgetkonto til lønkontoen samt klagernes lån. Indklagedes opsigelse begrundedes med, at der af den ene af klagerne var fremsat trusler om vold overfor indklagedes personale. Indklagede oplyste samtidig, at alle aftaler om betalingsservice var afmeldt med omgående virkning. Restgælden på lånet blev efter modregningen opgjort til 134.850,20 kr.
Efter modtagelsen af klagernes skrivelse af 17. december 1992 fastholdt indklagede den 21. december 1992 opsigelsen.
I juni/juli 1993 udbetaltes klagernes overskydende skat for 1992, 14.841 kr., til indklagede. Denne krediterede størstedelen af beløbet på klagernes lån og den resterende del på deres budgetkonto og lønkonto, på hvilke der var opstået mindre overtræk som følge af henholdsvis betaling af nogle forsikringspræmier og debitering af renter. Indklagede har afslået at udbetale den overskydende skat til klagerne.
Klagerne har ved klageskema af 28. december 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at reetablere engagementet og godtgøre eventuelle morarenter og andre tab. Endvidere ønsker klagerne, at en anden medarbejder end B behandler engagementet. Klagerne har tillige nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale den overskydende skat.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at en lønindbetaling, som skulle være sket den 10. december 1992 på lønkontoen, blev forsinket og først udbetaltes ved check den 16. december 1992. I forbindelse med budgetlægningen for 1992, som foretoges efter optagelsen af lånet i februar 1992, afsatte indklagede en udgift på 14.000 kr., som ad to gange, henholdsvis i juni og december måned, skulle indbetales på lønkontoen for at kompensere, at der i disse måneder ville komme til at mangle lønindbetaling som følge af ferie. Klagerne protesterede herimod, men indklagede fastholdt beløbet. Forholdet førte til, at klagerne ønskede en anden medarbejder end B skulle behandle kundeforholdet.
Indklagede har anført, at ophævelsen af engagementet er sket på grund af, at den ene af klagerne har fremsat trusler om vold overfor en medarbejder hos indklagede. Indklagede bestrider, at der i december 1992 blev anmodet om overførsel af beløb fra budgetkontoen til lønkontoen, men indklagede ønskede i øvrigt ikke at flytte beløb til lønkontoen, idet det på budgetkontoen indestående senere skulle bruges til betaling af faste udgifter. Var overførslen foretaget, ville det have medført overtræk på budgetkontoen i forbindelse med betaling af terminsydelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges i overensstemmelse med det af klagerne oplyste til grund, at indklagedes sagsbehandler forud for rykkerskrivelsen af 14. december 1992 havde afvist en anmodning fra klagerne om at overføre et beløb fra budgetkontoen til lønkontoen til inddækning af overtrækket på denne. Ankenævnet finder, at dette var uberettiget, hvorved bemærkes, at indklagede kunne undlade at betale klagernes faste udgifter i det omfang, der som følge af en sådan overførsel ikke var tilstrækkelige midler på budgetkontoen.
3 medlemmer - Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder det ikke godtgjort, at den ene af klagerne under telefonsamtalen den 16. december 1992 har fremsat trusler om vold overfor indklagedes medarbejdere. Selv om klageren måtte have fremsat udtalelser, som kunne opfattes på denne måde, fremgik det i hvert fald af hans skrivelse af 17. s.m., at dette var utilsigtet.
Vi finder herefter, at indklagedes opsigelse af klagernes engagement savnede rimelig og saglig begrundelse.
Således som forholdet mellem parterne har udviklet sig, finder vi det ikke hensigtsmæssigt at pålægge indklagede fortsat at føre klagernes lønkonto og budgetkonto.
Indklagede bør derimod anerkende, at klagernes lån på oprindelig 142.000 kr. ikke lovligt er opsagt til indfrielse. Indklagede var derfor heller ikke berettiget til i december 1992 ekstraordinært at overføre beløb fra klagernes budgetkonto og opsparingskonto til kreditering på lånet, ligesom indklagede ikke var berettiget til i juni/juli 1993 at kreditere størstedelen af det modtagne beløb vedrørende klagernes overskydende skat, 14.481 kr., på lånet. I det omfang, der ved disse modregninger er sket ekstraordinær nedbringelse af lånet, bør beløbene derfor udbetales til klagerne med rente som nedenfor anført.
2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Der foreligger ikke nærmere oplysninger om indholdet af de trusler om vold, som den ene af klagerne ifølge indklagede fremsatte. Indklagedes indlæg må forstås derhen, at truslerne har haft en mere alvorlig art, medens klagerens indlæg må forstås derhen, at dette ikke har været tilfældet. Vi finder derfor, at en stillingtagen til, om klagers adfærd har berettiget en opsigelse af lånet, vil forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise klagen over opsigelsen af lånet i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.
For så vidt det antages, at opsigelsen af lånet ikke har været lovlig, kan vi tiltræde, hvad de øvrige medlemmer har anført om modregning.
For så vidt det antages, at opsigelsen af lånet har været lovlig, finder vi, at den i december 1992 foretagne modregning var lovlig. Indbetaling i juni/juli 1993 til indklagede af overskydende skat må være sket i henhold til instruks, som klagerne tidligere har afgivet til skattemyndighederne. Vi finder, at det må være kendeligt for indklagede, at en sådan instruks forudsatte, at indklagede fortsat var villig til at føre konto for klagerne. Da indklagede havde opsagt klagernes engagement samt forbudt ham at henvende sig i indklagedes lokaler, finder vi ikke, at indklagede har været berettiget til at foretage modregning i den overskydende skat.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge af det anførte