Afgørelse

Indsigelse mod rådgivningen i forbindelse med klagernes ønske om at hæve garantkapital

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar ved at fraråde klagerne at indløse deres garantkapital i 2011.

Sagens omstændigheder

Klagerne H og M havde tegnet for hver 20.000 kr. garantbeviser i Sparekassen Østjylland. Herudover havde M tegnet for 30.000 kr. garantbeviser til sin ratepension.

I efteråret 2011 henvendte M sig i sparekassen for at indløse parrets garantkapital, da han havde læst, sparekassen var i vanskeligheder.

Klageren har oplyst, at den medarbejder han talte med fortalte, at sparekassen havde en god økonomi med overskud i det sidste halve år, men at Finanstilsynet havde lavet reglerne om, og at dagspressen havde misforstået fakta. Der var overhovedet ingen problemer.

M besluttede sig herefter for ikke at indløse garantkapitalen.

I slutningen af 2011 udsendte sparekassen en pressemeddelelse angående resultatet efter 3. kvartal, som blev betegnet som "meget tilfredsstillende".

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang, der var købere.

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Parternes påstande

Den 25. september 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal betale 70.000 kr.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at M fik forkerte oplysninger om sparekassens økonomi, da han henvendte sig for at indløse garantkapitalen.

Kort tid efter blev garantkapitalen låst og kunne ikke hæves.

Sparekassen sagde da, at de kunne sætte dem på garantbørs, så de kunne sælge, hvis der kom nogle og ville købe. Hvem mon der var interesseret på det tidspunkt?

For øvrigt er det vist ikke lovligt at sælge beviser, som er låst.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at det var klagernes egen beslutning ikke at anmode om udbetaling af deres garantkapital.

Selv hvis det var korrekt, at en medarbejder i sparekassen måtte have fremsat udtalelser, som kunne have ansporet klagerne til ikke at indløse deres garantkapital, kan indklagede ikke anses for erstatningsansvarlig for klagernes tab, idet den pågældende medarbejder ikke vidste eller burde vide, at ledelsen pr. 27. december 2011 ville indføre en garantbørs, og at sparekassen i april 2013 ville gå konkurs som følge af manglende opfyldelse af solvenskravene.

Klagerne var ikke berettigede til at opfatte medarbejderens ytringer som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde.

Allerede af disse årsager er der ikke grundlag for at fastslå, at sparekassens medarbejder skulle have ydet ansvarspådragende rådgivning ved deres henvendelse i efteråret 2011.

Dertil kommer, at klagerne allerede i forbindelse med deres investering i garantkapital utvivlsomt er blevet orienteret om, at garantkapital havde karakter af ansvarlig kapital, og at garantkapital således hæfter for sparekassens øvrige forpligtelser.

Det kan således hverken på tidspunktet for klagernes investering eller i forbindelse med henvendelsen til sparekassen i efteråret 2011 have været uklart for klagerne, at deres investering i garantbeviser, herunder deres beslutning om at beholde disse, var forbundet med risiko.

Det var foreneligt med sparekassens vedtægter at indføre en garantbørs, og salg af garantbeviser via børsen ville ikke være ulovligt.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Niels Bolt Jørgensen og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler:

Selvom det måtte anses for godtgjort, at en medarbejder i sparekassen i efteråret 2011 udtalte sig positivt om sparekassens økonomiske situation og på den baggrund frarådede M at indløse parrets garantkapital, finder vi ikke, at sparekassen herved begik en ansvarspådragende fejl. Herved bemærkes, at klagerne var klar over den risiko der var forbundet med garantkapitalen og at de selv måtte træffe en beslutning om eventuel indløsning af garantkapitalen og bære risikoen herved. Vi finder, at klagerne ikke berettiget kunne opfatte ytringerne som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde.

To medlemmer – Lani Brannach og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af sagen beror på, om en medarbejder i sparekassen i efteråret 2011 frarådede M at indløse parrets garantkapital på baggrund af de udtalelser om sparekassens økonomiske situation, som M har refereret. En afgørelse forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.