Afgørelse

Krav som følge af ophør af invaliditetsdækning efter skift af forsikringsselskab og pengeinstitut i forbindelse med, at klagerens pengeinstitut blev overtaget af andet pengeinstitut.

Indledning

Sagen vedrører krav som følge af ophør af invaliditetsdækning efter skift af forsikringsselskab og pengeinstitut i forbindelse med, at klagerens pengeinstitut blev overtaget af andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Østjylland. I 2007 tegnede klageren en gruppelivsforsikring med en engangsudbetaling på 404.000 kr. ved varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder. Forsikringen blev tegnet via sparekassen i forsikringsselskabet F1, som sparekassen samarbejdede med.

I 2011 blev klageren diagnosticeret med kræft. Den indledende behandling blev afsluttet i november 2011. Klageren har efter behandlingen lidt af en række følgeskader. Klageren anmeldte følgeskaderne til F1, der afslog dækning med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget grad. Klageren anmeldte endvidere følgeskaderne til to andre forsikringsselskaber, hvor hun havde tegnet erhvervsevnetabsforsikringer. Klageren har oplyst, at disse forsikringsselskaber har anerkendt dækning.

Af de pr. 1. januar 2011 gældende forsikringsbetingelser for klagerens forsikring hos F1 fremgik bl.a.:

” … § 1 FORSIKRINGEN

Stk. 1. Pensionsgruppeliv er oprettet på grundlag af aftale mellem ForSikringsSamarbejde A/S (FSS) og [F1]. ...

… § 12 OPHØR AF DÆKNINGEN

Stk. 1. Pensionsgruppeliv ophører ved udgangen af det kalenderår, hvor:

• forsikrede fylder 67 år,

• forsikredes pensionskonto i kontoførende Sparekasse udgår, eller

• forsikringen er opsagt, jf. § 13. …

  § 13 OPSIGELSE

  Stk. 1. FSS og [F1] kan opsige aftalen, som ligger til grund for Pensionsgruppeliv med 3 års skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår. …

  § 14 FORTSÆTTELSESFORSIKRING

  Stk. 1. Hvis dækningen ophører, har forsikrede ret til at tegne fortsættelsesforsikring. [F1] skal have begæring herom senest 3 måneder efter dækningens ophør. Forsikrede har ikke ret til at tegne fortsættelsesforsikring, hvis dækning er ophørt efter § 13, stk. 1.

  Stk. 2. Fortsættelsesforsikring tegnes med samme varighed og risiko, som forsikrede var omfattet af umiddelbart før udtrædelsen og uden, at forsikrede skal afgive nye helbredsoplysninger.

  Stk. 3. Præmie til fortsættelsesforsikring beregnes ud fra tarif og grundlag, som gælder for individuelle forsikringer. ..."

Med virkning fra den 22. april 2012 overtog Sparekassen Kronjylland størstedelen af den tidligere Sparekassen Østjylland fra Finansiel Stabilitet, herunder klagerens kundeforhold. Klageren har oplyst, at Sparekassen Kronjylland overtog i alt ca. 40.000 kunder, 15 afdelinger og 175 medarbejdere fra Sparekassen Østjylland.

Ved et brev til klageren af 27. september 2012 meddelte Sparekassen Kronjylland, at den samarbejdede med forsikringsselskabet F2 (nu forsikringsselskabet F3), og at klagerens forsikring hos F1 ikke kunne fortsætte. Af brevet fremgik bl.a.:

"Du havde gennem dit kundeforhold i Sparekassen Østjylland tegnet en gruppelivsforsikring i [F1]. Denne forsikring kan ikke fortsætte og vil derfor ophøre 31. december 2012. Da vi nu samarbejder med [F2], kan vi tilbyde dig en lignende forsikring i [F2]. ... Som udgangspunkt har vi foreslået dig den dækning, der matcher din nuværende dækning bedst. ... Ved oprettelsen af den nye forsikring i [F2] skal du ikke afgive nye helbredsoplysninger.

Ingen dækning ved invaliditet.

Du accepterer ændringerne af vilkår og pris, hvis du fortsætter med at betale til forsikringen efter 1. januar 2013 ...".

Klageren var på det tidspunkt fortsat sygemeldt. Klageren kontaktede sin rådgiver R i Sparekassen Kronjylland og var kort tid efter modtagelsen af brevet til møde med R, der var bekendt med klagerens sygdom. Klageren har anført, at hun på mødet tilkendegav, at hun ønskede at beholde forsikringen eller alternativt at få hjælp til at finde en bank eller et forsikringsselskab, der kunne tilbyde hende dækning på uændrede vilkår, og at R oplyste, at hun i så fald var nødt til at flytte til et pengeinstitut, der samarbejdede med F1. Klageren har endvidere anført, at sparekassen ikke rådgav hende om hvilke pengeinstitutter, der samarbejdede med F1, og at hun ikke blev oplyst om muligheden for at tegne en fortsættelsesforsikring. Sparekassen har anført, at klageren var bekendt med, at invaliditetsdækningen ville bortfalde, hvis hun kom med over i F2. Sparekassen har endvidere anført, at R oplyste klageren om, at hun inden den 31. december 2012 skulle henvende sig til et pengeinstitut, som samarbejdede med F1, for at opretholde sin invaliditetsdækning, og at R oplyste hende om hvilke pengeinstitutter, der samarbejdede med F1.

Den 31. januar 2013 modtog sparekassen en anmodning om overførsel af klagerens pensionsordninger til pengeinstituttet P, der ligeledes samarbejdede med F2. Af anmodningen fra P fremgik bl.a., at klageren ikke ønskede at blive kontaktet af sparekassen.

Klageren indgav på et ikke oplyst tidspunkt en klage over F1 til Forsikringsankenævnet, der i afgørelse af 23. september 2013 ikke fandt det bevist, at klagerens generelle erhvervsevne var varigt nedsat til en tredjedel eller derunder. Afgørelsen var bl.a. baseret på journaludskrifter fra marts, juli, september og oktober 2012 fra klagerens egen læge og på journalnotater fra hospitalet fra oktober 2012.

Klageren har i sagen for Pengeinstitutankenævnet fremlagt yderligere materiale, herunder en attest fra egen læge af 31. marts 2014 samt journaludskrift fra kommunen af 28. februar 2014.

Den 23. juni 2014 anmodede klagerens advokat F1 om at revurdere sagen. Advokaten anførte, at klageren havde yderligere følgeskader, som ikke var indgået i sagen i Forsikringsankenævnet, og at klagerens tilstand efter kommunens vurdering nu var stationær. F1 svarede, at klagerens forsikring var overført til F2. Den 18. november 2014 oplyste F2, at alene klagerens livsforsikring, men ikke erhvervsevnetabsforsikringen, var overført til F2, og at overførslen var foretaget af Sparekassen Kronjylland. Klagerens advokat anmodede herefter sparekassen om at redegøre for forløbet vedrørende overførslen. I en e-mail af 22. december 2014 oplyste sparekassen, at de tidligere kunder i Sparekassen Østjylland, der blev flyttet til Sparekassen Kronjylland, ikke kunne beholde deres forsikringer i F1, da Sparekassen Kronjylland ikke samarbejdede med F1, men med F2.

I et brev af 15. januar 2015 til klagerens advokat afviste F1 dækning og anførte bl.a. følgende:

"... Ankenævnet for Forsikring har således taget stilling til, at [klagerens] erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget grad, mens forsikringen bestod. Du har fremsendt journaloplysninger ... Disse oplysninger vedrører [klagerens] helbredsforhold ca. 1-1,5 år efter forsikringen ophørte og ændrer derfor ikke ved vores vurdering af [klagerens] erhvervsevne den 31. december 2012. ... Som drøftet i går, blev forsikringen opsagt af Sparekassen Kronjylland i forbindelse med opkøbet af Sparekassen Østjyllands "grønne" portefølje. Dette skete, idet Sparekassen Kronjylland samarbejder med [F2] og ikke [F1]….”

Parternes påstande

Den 1. oktober 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal etablere en forsikring svarende til den, som hun havde hos F1, og at Sparekassen Kronjylland skal anerkende og sikre, at en fornyet anmeldelse foretaget indenfor 1 år efter Ankenævnets afgørelse skal anses som rettidig.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forsikringsskiftet skete på sparekassens initiativ og som led i overtagelsen af et større engagement. Den oprindelige dækning hos F1 var betinget af et bestående kundeforhold i Sparekassen Østjylland. Hun havde således hverken valgfrihed i forhold til F1 eller F2.

Tab af invaliditetsdækning medførte en væsentlig forringelse af hendes forsikring. I denne situation påhvilede der sparekassen en skærpet pligt til at yde de kunder, der blev berørt af forsikringsskiftet, en konkret og individuelt tilpasset rådgivning. Sparekassens rådgivning af hende i forbindelse med varsling og gennemførelse af forsikringsskiftet var utilstrækkelig.

Hun har fået omfattede følgeskader af kræftbehandlingen. F1 afviste i første omgang dækning. Hun var derfor klar over betydningen og værdien af at bibeholde forsikringen og henvendte sig umiddelbart efter modtagelsen af brevet af 27. september 2012 til R. R havde været hendes faste rådgiver siden 2006-2007, havde indgående kendskab til hendes sygdomsforløb og var klar over, at hun fortsat var alvorligt svækket som følge af komplikationer i forbindelse med kræftbehandlingen. Sparekassen har anerkendt, at den var bekendt med, at hun var alvorligt syg. Sparekassen var derfor bekendt med, at hun ikke havde mulighed for at tegne en forsikring med tilsvarende dækning i et andet selskab. Det måtte stå sparekassen klart, at hun havde et udpræget behov for hjælp og rådgivning.

Hun oplyste til R, at hun gerne ville beholde dækningen i F1 eller i det mindste få hjælp til at finde en bank eller et forsikringsselskab, der kunne tilbyde hende dækning på uændrede vilkår. Hun gjorde R udtrykkeligt opmærksom på sin situation og på, at hun næppe ville kunne få en tilsvarende dækning i et andet forsikringsselskab. Sparekassen oplyste ikke om muligheden for at fortsætte forsikringen hos F1 med betaling af individuel præmie.

R oplyste alene, at hun var nødt til at flytte til et pengeinstitut, der samarbejdede med F1, da det hverken kunne lade sig gøre at beholde forsikringen i sparekassen eller at fortsætte forsikringen. Sparekassen hjalp hende ikke med at finde et pengeinstitut, der måske kunne tilbyde en fortsat dækning på uændrede vilkår og rådgav ikke om, hvilke pengeinstitutter, der samarbejdede med F1. Sparekassen kunne i øvrigt have oplyst om dette i brevet af 27. september 2012. Det bestrides således, at sparekassen oplyste om, hvilke pengeinstitutter, der samarbejdede med F1. Bevisbyrden herfor påhviler sparekassen, der ikke har løftet denne bevisbyrde.

På grund af svækkelse formåede hun ikke selv at undersøgelse andre bankers samarbejde med F1. Hun forsøgte at kontakte F1 telefonisk, men kunne heller ikke her få oplyst hvilke pengeinstitutter, der samarbejder med F1. Udfaldet blev derfor, at forsikringen blev overført til F2, hvorved invaliditetsdækningen bortfaldt. Hverken F1 eller sparekassen havde interesse i at give hende relevante og fyldestgørende oplysninger.

Efter Forsikringsankenævnets afgørelse er der kommet yderligere dokumentation for, at hendes erhvervsevne er varigt nedsat til 1/3 eller derunder. F1 har i den forbindelse meddelt, at der ikke er dækning, da dækningen i F1 ophørte ved forsikringsskiftet, og da de efterfølgende påviste forhold vedrører tiden efter forsikringens ophør den 31. december 2012.

Der påhvilede ikke P en særlig rådgivningsforpligtelse, herunder til at rådgive om muligheden for at tegne en fortsættelsesforsikring. En sådan særlig rådgivningsforpligtelse påhvilede alene Sparekassen Kronjylland, hvis forhold netop var årsag til, at det var nødvendigt med et bank- og forsikringsskift.

Sparekassen Kronjylland har anført, at klageren var bekendt med, at hendes invaliditetsdækning ville bortfalde hos F2. Klageren rettede således henvendelse til sparekassen efter at have modtaget sparekassens brev af 27. september 2012. På det efterfølgende møde rådgav sparekassen tydeligt klageren om, hvordan hun billigst muligt kunne beholde sin forsikring inklusiv invaliditetsdækning i F1. R var bekendt med, at klageren på dette tidspunkt var alvorligt syg. R oplyste klageren om navnene på konkrete pengeinstitutter, som F1 samarbejdede med, og hvor klageren kunne fortsætte sin forsikring. På mødet med klageren kontaktede R først sin afdelingsdirektør, der anmodede R om at kontakte sparekassens pensionsafdeling. Da R havde talt med pensionsafdelingen, oplyste R klageren om, hvilke konkrete pengeinstitutter, der samarbejdede med F1. Klageren blev samtidig oplyst om, at nogle pengeinstitutter måske ville forlange hele hendes engagement overført som betingelse for at fortsætte forsikringen. Klageren oplyste til sparekassen, at hun havde antaget en advokat til at hjælpe sig med forsikringssagerne.

Klageren var således fuldt ud klar, at hun kunne beholde sin nuværende dækning uden afgivelse af helbredsoplysninger og til samme pris, hvis hun flyttede til et andet pengeinstitut, der samarbejdede med F1. Klageren var fuldt ud klar over konsekvenserne, hvis hun ikke inden den 31. december 2012 flyttede til et sådant pengeinstitut. Dette underbygges også af klagerens oplysning om, at hun selv kontaktede F1 telefonisk for at høre hvilke pengeinstitutter, F1 samarbejdede med. Klageren valgte selv ikke at rette henvendelse til et pengeinstitut, der samarbejdede med F1. Klageren valgte selv ikke at videreføre gruppelivsforsikringen inklusiv invaliditetsdækningen i F1. Klageren valgte selv at flytte til et pengeinstitut, der ikke samarbejdede med F1. Sparekassen hørte herefter intet til klageren før anmodningen om overførsel til P den 31. januar 2013.

Klageren var selv i besiddelse af forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgik, at hun havde mulighed for at tegne en fortsættelsesforsikring mod betaling af en højere præmie.

P kunne have rådgivet klageren om at tegne en fortsættelsesforsikring, idet sparekassen ikke længere måtte kontakte klageren og rådgive om forsikringer og pensioner efter modtagelsen af overførselsanmodningen.

Sparekassen havde ingen interesse i, at klageren ikke opnåede dækning. Det var tværtimod i sparekassens interesse, at sparekassens kunder var sikret økonomisk og opnåede dækning på de tegnede forsikringer.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 tegnede klageren en gruppelivsforsikring med en engangsudbetaling på 404.000 kr. ved varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder. Forsikringen blev tegnet i forsikringsselskabet F1 via Sparekassen Østjylland, som samarbejdede med F1. I 2011 blev klageren diagnosticeret med kræft. Klageren anmeldte følgeskaderne til F1, der afslog dækning.

I april 2012 overtog Sparekassen Kronjylland størstedelen af den tidligere Sparekassen Østjylland fra Finansiel Stabilitet, herunder klagerens kundeforhold. Ved et brev til klageren af 27. september 2012 meddelte Sparekassen Kronjylland, at klagerens forsikring hos F1 ikke kunne fortsætte, men kunne videreføres uden invaliditetsdækning i forsikringsselskabet F2, som Sparekassen Kronjylland samarbejdede med. Klageren var herefter til møde til drøftelse af forsikringen med Sparekassen Kronjylland, der var bekendt med hendes sygdom.

I januar 2013 modtog sparekassen en anmodning om overførsel af klagerens pensionsordninger til pengeinstituttet P, der ligeledes samarbejdede med F2. Klagerens forsikring fortsatte herefter i F2 uden invaliditetsdækning.

I september 2013 traf Forsikringsankenævnet afgørelse om, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat til 1/3 eller derunder. I juni 2014 anmodede klagerens advokat F1 om at revurdere sagen med henvisning til yderligere lægelige oplysninger. F1 afviste dækning med henvisning til, at de efterfølgende påberåbte forhold vedrørte tiden efter forsikringens ophør i F1 den 31. december 2012.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Klageren har anført, at sparekassen ikke rådgav hende om hvilke pengeinstitutter, der samarbejdede med F1 på mødet i forlængelse af sparekassens brev af 27. september 2012. Sparekassen har anført, at klageren på mødet blev oplyst om navne på konkrete pengeinstitutter, der samarbejdede med F1,og hvor hun kunne fortsætte med sin daværende forsikring hos F1. På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder vi, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi finder, at der under de foreliggende omstændigheder påhvilede Sparekassen Kronjylland en skærpet forpligtelse til at bistå klageren med og rådgive klageren klart og fyldestgørende om, hvordan hun kunne bevare sin forsikring hos F1. Det påhvilede herunder sparekassen at rådgive klageren om retten til at tegne en fortsættelsesforsikring på individuelle vilkår. Vi finder det ikke godtgjort, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning fra sparekassen. Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren ville have tegnet en fortsættelsesforsikring, hvis hun har blevet rådgivet herom.

Vi stemmer derfor for, at der gives klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.