Indsigelse mod selvrisiko.
| Sagsnummer: | 255/2002 |
| Dato: | 13-11-2002 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr.
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod selvrisiko. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes beslutning om at lade klageren hæfte for 1.200 kr. i forbindelse med misbrug af klagerens VisaDankort.
Sagens omstændigheder.
Den 10. april 2002 fik klageren frastjålet sit dankort, som herefter blev misbrugt ved hævning af 2.000 kr. samme dag kl. 12.58 i en dansk hæveautomat og kl. 14.46 ved hævning af 2.000 SEK i en svensk hæveautomat.
Klagerens kort var tilknyttet en konto hos indklagede. I en erklæring af 21. april 2002 har klageren oplyst:
"Efter at være ankommet på job den 10. april om morgenen kl. ca. 9.00 tager jeg min pung op af min taske for at finde en bon på noget marmelade, som jeg har købt til firmaet, for at huske at få pengene refunderet. Derpå lægger jeg pungen tilbage i min taske, som er placeret i det allerbagereste hjørne af mit kontor under en sideplade til mit skrivebord, bag en papirkur og absolut ikke synlig ude fra parkeringspladsen.
Jeg forlader kontoret kl. 16.30 sammen med en kollega. Vi slår døralarmen til, og hun tager sin cykel og jeg min bil. Jeg ankommer kl. 16.45 til Græsted postkontor, hvor jeg tager min håndtaske op af min lidt større dokumentmappe for at betale en regning. Idet jeg løfter den op, tænker jeg: "Den vejer da ikke noget!", og finder nu ud af, at pungen mangler. Jeg kører hjem og snakker kort på gårdspladsen med 2 medlemmer af min familie om mit problem. For ikke at gøre nogen uret, gennemsøger de hele kabinen samt mine tasker, men finder ingen pung. Jeg kører derpå tilbage til min jobadresse i Kvistgård og kigger på gulvet og endevender papirkurven og en papirgenbrugskasse ved siden af blot for at være helt sikker. Jeg hjem igen ca. 17.30, og går direkte op på mit arbejdsværelse for at spærre mit Visakort."
Den 25. april 2002 indsatte indklagede 800 kr. på klagerens konto svarende til, at klageren herefter alene hæftede for 1.200 kr. af misbruget foretaget den 10. april kl. 12.58. Primo juni 2002 indsatte PBS 481,75 kr. på klagerens konto hos indklagede, således at klagerens hæftelse for misbruget den 10. april 2002 kl. 14.46 herefter var 1.200 kr.
Ved skrivelse af 3. juni 2002 meddelte indklagede klageren, at denne i medfør af § 11, stk. 2, i lov om visse betalingsmidler hæftede for 1.200 kr. i forhold til indklagede. Indklagede anførte endvidere, at PBS som kortudsteder for så vidt angår visa-delen havde meddelt, at klageren skulle hæfte for 1.200 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 21. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2 gange 1.200 kr.
Under sagens forberedelse har indklagede indsat 1.200 kr. på klagerens konto med valør den 12. april 2002. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående over for, hvordan misbruget er sket. Hun mener ikke, at hendes PIN-kode er blevet afluret. Hun forstår ikke, at hun skal hæfte for selvrisikobeløbet.
Indklagede har anført, at PBS under sagens forberedelse har revurderet sagen og meddelt, at den ene selvrisiko ikke skal påhvile klageren.
Af § 11, stk. 2, i lov om visse betalingsmidler følger, at klageren hæfter med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskort, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige hemmelige kode er anvendt.
Reglerne fremgår af indklagedes regler, der er udleveret til klageren.
Som følge af at der er anvendt korrekt PIN-kode ved det pågældende misbrug, og da der ikke er konstateret omstændigheder, som taler for, at klageren ikke skal hæfte for selvrisikoen, bør klagen ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at den til klagerens VisaDankort hørende pinkode blev anvendt ved misbruget af kortet. Det følger herefter af § 11, stk. 2, i lov om visse betalingsmidler, at klageren hæfter for 1.200 kr. af tabet, uanset om der ikke måtte være noget at bebrejde klageren med hensyn til dennes omgang med pinkoden. Der foreligger ikke sådanne ganske særlige omstændigheder - eksempelvis fratvingelse af kort og kode ved vold - som kan føre til, at selvrisikoen ikke bør gøres gældende.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.