Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2003.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om garantindskud i en sparekasse.

Sagens omstændigheder.

Medio oktober 2008 havde klageren et garantindskud på 72.000 kr. i Sparekassen Spar Mors.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

I december 2008 rettede klageren skriftlig henvendelse til Morsø Bank og anførte, at han ikke var blevet rådgivet om risikoen, da han havde foretaget garantindskuddet. Klageren fandt, at der var tale om dårlig rådgivning.

Ved brev af 3. februar 2009 besvarede Morsø Bank klagernes henvendelse. Banken henviste til, at klageren var blevet garant i sparekassen den 4. september 2003 med et indskud på 72.000 kr. Ifølge bankens oplysninger var der fra sparekassens side ydet ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital. Klageren havde årligt modtaget indbydelse til garantmøder, som indikerede, at der ikke var tale om almindelige indlån. Hertil kom kontoens navn, ligesom klageren ikke havde reageret. Bl.a. med henvisning hertil fandt banken ikke at kunne imødekomme klagen.

Under sagen er fremlagt kontooversigter for 2006 og 2007 for klageren med angivelse af konto/aftaleoplysninger. Klageren havde ud over en anfordringskonto Garantibevis nr. … og G-konto nr. … Ud for hver af de tre konto/afta­leop­lysninger er anført posteringer i kolonner for Renteindtægt/Udgift og Indestående/Gæld. Kontooversigten for 2006 havde nederst en tekst "… Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors" og få medindflydelse. Du får høj indlånsrente p.t. ... samt mulighed for Garantkassekredit ...". Kontooversigten for 2007 havde en stort set tilsvarende tekst.

Af en posteringsoversigt for klagerens garantbeviskonto fremgår, at renter, som blev tilskrevet kontoen, straks blev overført til G-kontoen.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. februar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 72.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen ydede dårlig rådgivning i forbindelse med, at han indskød beløb som garantindskud. Han blev ikke rådgivet om risikoen.

Ved hans henvendelse i september 2003 i sparekassen blev han gjort opmærksom på, at han havde for mange penge stående på sin bog, og at han skulle købe garanter.

Morsø Bank har anført, at efter det for banken oplyste, er der af sparekassen blevet ydet rådgivning i forbindelse med garantindskud.

Klageren er årligt i egenskab af garant blevet indbudt til garantmøder, hvor der er blevet orienteret om sparekassens økonomi, ligesom der blev afholdt valg til repræsentantskab mv. Klageren var stemmeberettiget ved disse valg og har således som garanter haft rettigheder, som normalt er tillagt en ejer-/aktionærkreds, hvilket i sig selv burde have affødt en reaktion fra klagerne. Tilskrevne renter af garantbeviset blev overført til en særlig konto, G-konto. Dette viser en klar adskillelse mellem kontiene, og at der ikke for garantbevisernes vedkommende var tale om almindelige indlån.

Sparekassen har ikke modtaget reaktioner fra klageren på baggrund af den givne information.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Vi har herved lagt vægt på, at klageren i september 2003 i Sparekassen Spar Mors indsatte 72.000 kr. på en konto benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Klageren har ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

Klageren blev endvidere som indehaver af garantbeviser årligt indkaldt til garantmøder til valg af repræsentantskab m.v., hvilket indikerede, at indeståendet på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til G-kontoen.

To medlemmer – Rut Jørgensen og Carsten Holdum – udtaler:

Vi stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand om, at han ikke fik rådgivning om risikoen forbundet med garantindskud.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.