Krav om tilbageførsel af korttransaktioner til kryptovalutabør-ser med henblik på investering. Adgang til klagerens PC via skærmdeling.

Sagsnummer:505/2022
Dato:06-09-2023
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af korttransaktioner til kryptovalutabør-ser med henblik på investering. Adgang til klagerens PC via skærmdeling.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Krav om tilbageførsel af korttransaktioner til kryptovalutabørser med henblik på investering. Adgang til klagerens PC via skærmdeling.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilhørende Visa Debit kort.

I perioden fra den 4. juni 2021 til den 27. september 2021 foretog klageren med sit betalingskort 27 betalinger på i alt 1.162.711,51 kr. til to kryptovalutabørser, B og C.

Om baggrunden for betalingerne har klageren oplyst, at hun på baggrund af afslag fra banken på et boliglån til finansiering af køb af en ejendom valgte at investere sin opsparing via en investeringsplatform, G, og at hun i forbindelse hermed blev udsat for svindel. Hun har endvidere oplyst, at hun blev instrueret af svindlerne til at købe og overføre penge via forskellige børser (Exchange), og at svindlerne brugte Anydesk til at styre hendes computer, da hun ikke selv kunne finde ud af at købe eller sende kryptovaluta.

Banken har oplyst, at B og C efter bankens oplysninger alene modtager indbetalinger fra kunder hos dem selv, der er identificeret efter en sædvanlig kundekendskabsprocedure, og at klageren den 28. maj 2022 fik udbetalt et beløb fra B, hvilket må antages at have haft forbindelse med hendes kundeforhold hos selskabet.

Klageren har oplyst, at hendes sidste indbetaling til B var den 27. september 2021, og at hun i maj 2022 loggede på sin konto hos B for at kopiere alle transaktionerne til politiet, hvor hun opdagede, at hun havde ca. 1.000 USD tilbage i sin wallet.

Banken har oplyst, at klageren spærrede sit Visa Debit kort den 23. september 2021, hvorefter hun var i kontakt med bankens Fraud-afdeling. Banken har anført, at klageren ikke gjorde indsigelse mod transaktionerne, som ifølge klageren var foretaget af hende selv.

Klageren har heroverfor anført, at hun var i kontakt med Fraud-afdelingen i oktober 2021 kort tid efter, at hun blev klar over, at hun var blevet svindlet, og at det ikke var for sent at lave en indsigelse, men at medarbejderen hun talte med, fortalte hende, at pengene var tabt, og at der ikke var noget at gøre.

Den 2. november 2022 klagede klageren til banken ved hjælp af en engelsksproget virksomhed. Af klagen fremgik blandt andet:

”The goal of this letter is to establish that a duty of care was breached, in as much as you have failedto perform adequate due diligence or/and not acted in a reasonable and prudent manner to prevent foreseeable substantial damages I suffered as a result of a fraud. [1]. In March 2021 I purchased a building ground in [by] for DKK 970,000 (for my own savings) with intention of building a small house for DKK 2,300,000. When I spoke to my bank advisor [rådgiver] to discuss a DKK 2,300,000 loan she was very unfriendly with the condescending attitude. I want to point out here, that I have been a good and trusted client of Spar Nord bank for over 30 years. She informed me, that she couldn`t approve my ground purchase as she did not think I would be able to work as much as I did for a longer period. I want to point out, that my income is around DKK 550,000 and she got informed that I also had my savings in [bank] in [land], about DKK 400,000 which I wanted to spend on the house and did not have any other loans for years. I have friends, family members and colleagues who bought houses with lower income that mine! In May 2021 I decided to invest part of my savings on trading so I could make profits and didn`t need to beg Spar Nord for a loan. In June 2022 I started to invest with [G] (with the office located in London, UK). I was buying Bitcoins with my Spar Nord visa card. I made 27 transactions from DKK 2,000-DKK 94,000 over 3 months. Total amount around DKK 1,300,000. In August 2022 when the trade was over and I paid different withdrawal fees, I realized I fell victim to a swindle, because I couldn`t withdraw my investment from the platform. This fraud was reported to the British and Danish Police in September 2021. I also informed Spar Nord Bank about the fraud but did not receive any help or support. I was told: “The money is gone, and you would never get it back”. By that time, me and my partner of 30 years were ending our relationship and I was informed by his bank that I could keep our house (which was on his name) for DKK 2,300,000. I reached out to Spar Nord again to ask if I could keep the house, I lived in for almost 30 years, the house me and my children were extremely attached to. The Bank denied. At that time, I was devastated as not only I lost DKK 1,300,000 but also lost my home, my children’s childhood home and had to move far away from our family, friends, and my children’s schools. I do blame Spar Nord for losing all my savings to scammers. I couldn`t get 2,100,000 loans when I wanted to invest my entire savings of DKK 1,400,00 into the property. In October 2022 I was looking for new bank and I`ve found [bank] where I`ve easily got DKK 2,100,000 house loan with only having DKK 150,000 savings. Spar Nord wasn`t helpful at all with investing my money wisely (into the property) and did nothing to protect my money when I was investing on my own into the fraudulent company. This letter shall thrust into the spotlight, inter alia, the increasingly significant role financial institutions play in the fight against financial crime and fraud, and the pressing need for higher levels of supervision and vigilance within your organization. Here is an indisputable fact: had you looked at the wider circumstances surrounding the above-referenced transactions, this illicit transfer of wealth could have been prevented. Spar Nord Bank never called me to check where the money was going. I was not aware of that kind of fraud at that time, but your Bank was and you did nothing to protect my funds. Executing transactions without proper authority is not only a severe regulatory offense but also an irresponsible and reckless disregard of the customer’s financial safety. Against this background, and without derogating any of my rights, I hereby hold you liable for financial and emotional harm as well as medical problems relating to this victimization and demand that you reimburse my account in full.”

Banken afviste klagerens krav.

Parternes påstande

Den 6. december 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre klagerens tab.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken burde have reageret, da hun sendte så store beløb næsten hver dag, og burde havde advaret hende om svindel.

Ifølge Finans Danmark skal pengeinstitutterne overvåge alle transaktioner. Hvis transaktionen afviger fra det normale mønster hos kunden, skal pengeinstituttet spørge ind til det. Hvis svarene ikke stemmer, eller det ser meget mistænkeligt ud, skal pengeinstituttet underrette politiet om det.

Ifølge FCA (The Financial Conduct Authority) skal pengeinstitutterne have fokus på at bekæmpe økonomisk kriminalitet og passe på deres kunders penge.

Et andet dansk pengeinstitut har oplyst til FCA, at de uddanner og beskytter deres kunder mod svindel. De angiver, at de sender SMS’er og e-mail til deres kunder for at informere dem om forskellige former for svindel.

Det var ikke for sent at lave en indsigelse, da hun kontaktede bankens Fraud-afdeling i oktober 2021.

Hun har været kunde i banken i 32 år, og siden hun har fik ny bankrådgiver, oplevede hun kun dårlig kommunikation, mangel på respekt og rådgivning og ingen hjælp eller støtte, da hun mistede 1.200.000 kr.

Banken gav hende ikke lov til at beholde hendes hus til 2.300.000 kr. og nægtede hende et lån på 2.100.000 kr., selvom hendes indkomst er over 500.000 kr. om året.

Spar Nord Bank har anført, at det kan lægges til grund, at klageren har haft konti hos B og C, og at klageren har fået den valuta, som hun har købt hos selskaberne med sit Visa Debitb kort. Der er ikke grundlag for erstatning eller charge back efter betalingslovens § 112.

Klageren har ikke bestridt, at hun selv har foretaget transaktionerne.

Dersom der skulle have været tale om tredjemandsmisbrug, ville indsigelsen være fremsat for sent i henhold til betalingslovens § 97.

Banken kan ikke udtale sig om, hvor, hvornår og hvordan pengene er ført videre til svindlerne.

Klageren har ikke godtgjort noget grundlag for, at banken skulle være ansvarlig for hendes tab.

Banken ønsker ikke at kommentere anbringenderne i det engelsksprogede bilag, der – uanset det fremstår som skrevet af klageren selv – efter bankens opfattelse åbenlyst er en slet tilpasset standardskrivelse frembragt som led i et recovery scam, med helt forkerte tidsangivelser og i al væsentlighed uden sammenhæng med faktum i nærværende klagesag.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilhørende Visa Debit kort.

I perioden fra den 4. juni 2021 til den 27. september 2021 foretog klageren med sit betalingskort 27 betalinger på i alt 1.162.711,51 kr. til to kryptovalutabørser, B og C.

Om baggrunden for betalingerne har klageren oplyst, at hun på baggrund af afslag fra banken på et boliglån til finansiering af køb af en ejendom valgte at investere sin opsparing via en investeringsplatform, G, og at hun i forbindelse hermed blev udsat for svindel. Hun har endvidere oplyst, at hun blev instrueret af svindlerne til at købe og overføre penge via forskellige børser (Exchange), og at svindlerne brugte Anydesk til at styre hendes computer, da hun ikke selv kunne finde ud af at købe eller sende kryptovaluta.

Banken har anført, at klageren har fået den valuta, hun har købt hos B og C.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandlede korttransaktioner, skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at B og C leverede den aftalte valuta, og at svindlen er foretaget med de midler, der stod hos B og C. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at Spar Nord Bank i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.