Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om kurssikring

Sagsnummer: 152/2011
Dato: 09-03-2012
Ankenævn: Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Indsigelse om mangelfuld rådgivning om kurssikring
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelse om mangelfuld rådgivning om kurssikring i forbindelse med hjemtagelse af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klagerne var i 2010 kunder i Danske Bank.

Klagerne købte en ejendom med overtagelsesdag den 1. december 2010. Købsaftalen blev underskrevet af klagerne den 2. november 2010 og af sælger medio november 2010.

Den 12. november 2010 rettede klagerne telefonisk henvendelse til banken, idet de ønskede bankens medvirken til finansiering af købet.

Den 16. november 2010 holdt klagerne møde med deres rådgiver i banken om finansieringen. Klagerne valgte herefter at optage et fast forrentet 30-årigt 4 % obligationslån med mulighed for afdragsfrihed.

Den 17. november 2010 sendte Realkredit Danmark et lånetilbud på det valgte lån, med en hovedstol på 4.196.000 kr. Den tilbudte obligationskurs var 95,416. Lånetilbuddet indeholdt endvidere blandt andet:

"… Lånets kursværdi og provenu afhænger af kursen på obligationerne. …"

Den 17. november 2010 underskrev klagerne en aftale om finansiering og tinglysning. Ifølge aftalen var udbetalingsdatoen for lånet den 30. november 2010. Af aftalen fremgik blandt andet:

"Vi har ikke indgået en fastkursaftale (markedsordre). Vi har fået oplyst, at vi har en kursrisiko, der kan påvirke ydelsens eller provenuets størrelse, frem til lånet bliver udbetalt, eller vi indgår fastkursaftale. Hvis vi ønsker at indgå en fastkursaftale, kan aftalen indgås frem til 5 bankdage, før lånet udbetales. Danske Bank er ikke forpligtet til løbende at oplyse os om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet."

Den 18. november 2010 underskrev klagerneendvidere et "God Skik Tjekskema".Af skemaet fremgik blandt andet:

"…

I får her et skema, hvor I kan se de væsentligste egenskaber ved det lån, I har valgt, og om der er et alternativt lån, som også kunne have opfyldt jeres behov. Derudover kan I se de oplysninger, I har givet os ved den seneste samtale, og som vi har baseret vores rådgivning på. Skemaet skal ses som et supplement til de mundtlige og skriftlige oplysninger, I i øvrigt modtager om det valgte lån. …

Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale, hjemtagelse m.v.)

Jeg har ikke indgået en fastkursaftale, men er oplyst om, at jeg kan indgå en fastkursaftale indtil fem bankdage før, lånet udbetales.

Øvrige råd

Jeg er rådgivet om, at jeg bør kurssikre det nye lån, så jeg kender det provenu, jeg får udbetalt.

Atypiske forudsætninger

Jeg er rådgivet om, at jeg bør kurssikre det nye lån, så jeg kender det provenu, jeg får udbetalt.

…"

Ved e-mail af 27. november 2010 rejste klagerne indsigelse mod bankens rådgivning vedrørende kurssikring. I e-mailen anførte klagerne blandt andet:

"… På vores møde d.15. november 2010 oplyste du os ikke om prisen for kurssikring, da vi drøftede mulighederne for kurssikring. Vi har efterfølgende selv undersøgt dette – da kursen på den valgte obligation jo er faldet drastisk – og kan se, at vi – hvis vi havde fået oplyst prisen på kurssikring – ville have valgt at til[k]øbe denne ydelse. I forhold til en bolighandel på 5,250 mio kr. ville vi selvfølgelig have tilkøbt den sikkerhed en kurssikring giver, når prisen kun er omkring 15.000 kr. …"

Realkreditlånet blev udbetalt til kurs 94,124 den 30. november 2010.

Ved e-mail af 22. december 2010 afviste banken klagernes indsigelser.

I brev af 7. januar 2011 anførte klagerne blandt andet:

"… I den forbindelse fremhævede vores Private Banker, at kursen på dette lån var relativt følsom, og at vi derfor formentlig med fordel ville kunne konvertere lånet på et senere tidspunkt.

Vi drøftede herefter helt overordnet muligheden for kurssikring, men blev ikke oplyst om prisen. Vores Private Bankers råd var, at det var op til os at vælge at kurssikre eller ej, men at han dog konkret ikke anså det for påkrævet med kurssikring. Han begrundede dette med, at der var mindre end 14 dage til lånehjemtagelsen. …"

Klagerne anførte endvidere, at de efterfølgende på egen hånd var blevet bekendt med, at Realkredit Danmark frarådede optagelse af lån til under kurs 95.

I brev af 21. januar 2011 bekræftede banken, at Realkredit Danmark generelt fraråder at optage lån til under kurs 95. Banken oplyste, at der ikke på lånetidspunktet var åbnet for en serie med en højere nominel rente end det valgte 4 % obligationslån, og at 5 % obligationslån først åbnede i begyndelsen af december 2010, efter lånets udbetaling. I e-mail af 3. februar 2011 anførte klagerne blandt andet, at banken i stedet kunne have tilbudt dem at optage et 4 % lån med afdrag.

Klagerne har opgjort deres krav til 35.000 kr. svarende til kurstabet på 50.000 kr. med fradrag af prisen for kurssikring på 15.000 kr.

Parternes påstande

Den 28. februar 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 35.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de var nødsaget til at underskrive de forskellige standarddokumenter for at kunne optage realkreditlånet. Banken gennemgik ikke dokumenterne med ansvarsfraskrivelserne med dem. De blev heller ikke på anden vis gjort opmærksom på ansvarsfraskrivelserne i forbindelse med beslutningen om manglende kurssikring eller ved låneoptagelsen i øvrigt. Banken kan ikke fraskrive sig ansvaret som den professionelle part. Bankens standardfraskrivelser kan ikke anvendes i den konkrete situation.

Muligheden for kurssikring blev alene drøftet meget hastigt og på et generelt plan. Det er derfor heller ikke rigtigt at rådgiveren - som anført af banken - "udtrykkeligt forklarede kunderne om mulighederne for at kurssikre lånet og konsekvenserne af at fravælge kurssikring".

Rådgiveren sagde, at det var op til dem at vælge kurssikring eller ej, men at han dog ikke konkret anså kurssikring for påkrævet, da der kun var ca. to uger til, at lånet ville blive udbetalt. Det er derfor forkert, når der i God Skik Tjekskemaet står, at de var blevet rådgivet om, at de burde kurssikre, så de kendte det provenu, de fik udbetalt. Denne standardtekst blev heller ikke gennemgået med dem eller på anden måde gjort dem bekendt.

Banken er enig i, at de ikke fik oplyst prisen på kurssikring på mødet den 16. november 2010. De ville have valgt at kurssikre, hvis de var blevet oplyst om den relativt billige pris på 15.000 kr. Banken havde som den professionelle part pligt til på eget initiativ at oplyse om prisen for kurssikring.

Omtalen af de enkelte lånetyper var meget kortfattet. Der var ikke tale om en egentlig gennemgang. De ønskede et fastforrentet lån og ønskede derfor primært rådgivning om fastforrentede lån med og uden afdrag.

Det er muligt, at de fik udleveret et rådgivningsskema på et møde før huskøbet. Der var dog tale om et møde, som lå mere end et år forud for huskøbet. Rådgivningsskemaet blev heller ikke omtalt på mødet den 16. november 2010, ligesom rådgiveren ikke gjorde opmærksom på skemaets indhold på mødet den 16. november 2010. Det er derfor ikke rimeligt at henvise til et dokument, der ligger så langt tilbage.

Banken begik i øvrigt en række andre fejl i forbindelse med deres huskøb; blandt andet fejlagtig tilmelding til PBS og betaling af tinglysningsafgift uden nærmere aftale.

Danske Bank har blandt andet anført, at klagerne modtog rådgivning om kurssikring af lånet og konsekvenserne af at fravælge kurssikring.

Banken og klagerne gennemgik klagernes økonomi på mødet den 16. november 2010. Banken udarbejdede en formueprognose, og rådgiveren gennemgik herefter samtlige lånetyper og deres respektive fordele og ulemper. Rådgiveren forklarede udtrykkeligt klagerne om mulighederne for at kurssikre lånet og konsekvenserne af at fravælge kurssikring. I brev af 7. januar 2011 bekræftede klagerne da også, at rådgiveren blandt andet oplyste, at kursen på det omhandlede lån var relativt følsom. Rådgiveren har afvist, at han skulle have sagt, at han ikke anså kurssikring for påkrævet.

Med den modtagne information fra banken var klagerne fuldt ud oplyst om, at risikoen ved ikke at foretage kurssikring netop var, at de ikke kunne være sikre på størrelsen af det provenu, som kom til udbetaling.

Klagerne traf selv beslutning om at fravælge kurssikring. Klagernes beslutning om ikke at kurssikre lånet fremgik af Aftale om finansiering og tinglysning samt God Skik Tjekskemaet.

Klagerne fik endvidere udleveret bankens rådgivningsskema på et møde før huskøbet.

Det forhold, at prisen for kurssikring ikke blev taget op af rådgiveren, ændrer ikke herved.

Klagerne spurgte ikke til prisen for kurssikring.

Klagerne burde have spurgt til prisen, hvis prisen var afgørende for deres beslutning om, hvorvidt de skulle kurssikre.

Banken er endvidere ikke enig i klagernes påstand om, at banken har begået en række forskellige fejl vedrørende andre forhold i forbindelse med ekspedition af huskøbet.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne har anført, at banken på mødet den 16. november 2010 anførte, at det var op til dem selv at vælge, om de ville kurssikre eller ej, men at banken dog konkret ikke anså kurssikring for påkrævet.

Banken har anført, at klagerne modtog rådgivning om kurssikring af lånet og konsekvenserne af at fravælge kurssikring, og at rådgiveren ikke frarådede kurssikring.

Klagerne har underskrevet aftale af 17. november 2010, hvorefter klagerne er rådgivet om mulighederne for at kurssikre det tilbudte lån, herunder at en sådan aftale kan indgås frem til 5 dage før lånets udbetaling. Klagerne har endvidere underskrevet God Skik Tjekskema af samme dato, hvor det i rubrikken "Atypiske forudsætninger" er anført, at der er rådgivet om, at det nye lån bør kurssikres således at man kender det provenu, der udbetales. Ankenævnet lægger herefter til grund, at klagerne i forbindelse med hjemtagelsen af realkreditlånet var bekendt med muligheden for at kurssikre lånet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken ved sin rådgivning af klagerne begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar.

Ankenævnet finder således, at klagerne måtte indse, at de selv måtte træffe beslutningen vedrørende kurssikring og bære risikoen herved uanset bankens eventuelle anbefaling vedrørende spørgsmålet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.