Opsigelse af særaftale.
| Sagsnummer: | 130/1994 |
| Dato: | 31-08-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Opsigelse af særaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede udbød i 1983 i annoncer i dagspressen en Pluskonto, hvor der kunne indsættes op til 100.000 kr. Renten var 10% det 1. år og stigende med 1% om året til 13%. Der blev lovet rentegaranti i 4 år. Klageren indskød 100.000 kr. på en sådan konto.
I en skrivelse af 10. april 1987 til klageren udtales det:
"Høj, garanteret rente i ny 4 års periode for Pluskontoen.
Pluskontoen, De oprettede for fire år siden, vil automatisk blive forlænget med en høj, fast rente på 8% p.a. (....)
[Indklagede's] rentegaranti gælder for en ny 4 års periode, og kontoen fortsætter iøvrigt på samme vilkår som hidtil."
Klageren meddelte herefter indklagede, at en medarbejder tidligere overfor ham havde givet udtryk for, at renten på 13% skulle være uændret efter udløbet af den første 4-års periode. På baggrund heraf tilbød indklagede at lade klagerens konto forrente med 9% p.a. Dette accepterede klageren. Aftalen bekræftedes af indklagede i en skrivelse af 3. september 1987.
Ved skrivelse af 15. november 1993 meddelte indklagede, at man opsagde Pluskontoen til opgørelse senest 3 måneder fra dato. Ved skrivelse af 15. februar 1994 meddelte indklagede, at Pluskontoens rentesats s.d. var ændret til 2,25%.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente Pluskontoen med 9% p.a.
Indklagede har under sagens forberedelse meddelt, at man er indstillet på at forlænge opsigelsesvarslet for kontoen til den 16. maj 1994. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes opsigelse af aftalen om favørrente er uberettiget, idet det var en del af aftalen om en rente på 9%, at klageren selv kunne bestemme tidspunktet for kontoens udløb.
Indklagede har anført, at der i 1987 aftaltes en 4-årig forlængelse af favørrenten på 9%. Denne aftale rækker ikke udover 4 år og udløb således i 1991. Kontoen fortsatte med uændret forrentning, men i efteråret 1993 var afstanden til markedsrenten så stor, at man så sig nødsaget til at opsige aftalen; efter reguleringen af opsigelsesvarslet til 6 måneder, er dette sket med et rimeligt varsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af indklagedes skrivelse af 10. april 1987 til klageren, at der tilbydes garanteret rente i 4 år. Ved skrivelsen af 3. september 1987 accepterede indklagede, at renten på klagerens konto skulle være 9%, men der er intet angivet om, at garantiperioden ændres i forhold til, hvad der oplystes ved skrivelsen af 10. april 1987. Klageren har herefter ikke haft nogen berettiget forventning om, at indklagede ville forlænge garantiperioden. Indklagede var derfor være berettiget til at opsige den særlige renteaftale med et passende varsel efter udløbet af 4 års-perioden, og klagerens påstand kan derfor ikke tages følge. Indklagede har under sagens forberedelse ændret varslet for renteændring fra 3 til 6 måneder. Dette varsel findes passende i det foreliggende tilfælde.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.