Krav om erstatning som følge af for sen frigivelse af tredjemandspant stillet i form af kontantbeløb.
| Sagsnummer: | 296/2022 |
| Dato: | 21-03-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning som følge af for sen frigivelse af tredjemandspant stillet i form af kontantbeløb. |
| Indklagede: | Dragsholm Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Krav om erstatning som følge af for sen frigivelse af tredjemandspant stillet i form af kontantbeløb.
Sagens omstændigheder
Dragsholm Sparekasse havde et kundeforhold med S (klagerens datter) og M (klagerens svigersøn). I forbindelse med M og S’s køb af en ejendom i februar 2019 optog M og S via sparekassen to realkreditlån på henholdsvis 1.465.000 kr. og 1.485.000 kr. med en fast rente på 2 % i DLR Kredit. Det ene realkreditlån var med afdrag, det andet var med afdragsfrihed. I forbindelse med M og S’s optagelse af realkreditlånene stillede sparekassen på vegne M og S to 6 % garantier over for DLR Kredit på henholdsvis 88.000 kr. og 89.000 kr. Herudover optog M og S et boliglån på 900.000 kr. i sparekassen.
Til sikkerhed for sparekassens boligfinansiering til M og S stillede klageren over for sparekassen tredjemandspant i form af et ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i sin ejendom. Pantsætningserklæringen er ikke fremlagt i sagen.
I en mail til klageren af 27. februar 2019 anførte sparekassen:
”Jeg kan herved bekræfte, at når [M og S] har afdraget 300.000 kr. af deres gæld til DLR og Dragsholm Sparekasse så vil dit ejerpantebrev på kr. 300.000 med pant i [navn på vej] kunne blive frigivet.”
Sparekassen har oplyst, at det på tidspunktet for etableringen af huskøbet og tredjemandspantet blev vurderet, at der ville være afdraget 300.000 kr. på boligfinansieringen i slutningen af 2023.
I forbindelse med at klageren i april 2020 solgte sin ejendom, blev der lavet en aftale om, at ejerpantebrevet på 300.000 kr. blev frigivet, og at klageren i stedet indbetalte 300.000 kr. på en konto, der blev pantsat til sparekassen. Af en pantsætningserklæring fra april 2020 fremgik, at klageren til sikkerhed for opfyldelsen af de forpligtelser, som M og S havde over for sparekassen, pantsatte det til enhver tid indestående beløb på kontoen på 300.000 kr. samt afkast heraf. Følgende var endvidere anført i pantsætningserklæringen:
”Pantet ligger tillige til sikkerhed for nuværende samt fremtidige lån og kreditter samt øvrige forpligtelser, herunder f.eks. garantier, kautioner m.v.”
Den 5. februar 2021 foretog M og S via sparekassen en omlægning af de to realkreditlån i DLR Kredit fra lån med fast rente på 2 % til lån med fast rente på 0,5 %. Der var tale om rene omlægninger med samme restløbetid. Baggrunden for omlægningen var muligheden for at få en lavere rentebetaling.
I forbindelse med omlægningen af de to realkreditlån i DLR Kredit blev klageren på grund af en fejl i sparekassen ikke orienteret som tredjemandspantsætter.
Sparekassen har fremlagt årlige orienteringsbreve, som den sendte til klageren som tredjemandspantsætter den 31. december 2019, 31. december 2020 og den 31. marts 2022, der indeholdt de lovpligtige oplysninger om størrelsen af sparekassens garantiforpligtelse for de to realkreditlån hos DLR Kredit og boliglånet i sparekassen. Klageren reagerede ikke på disse årlige breve.
Klageren blev i maj 2022 bekendt med, at M og S havde foretaget en omlægning af de bagvedliggende realkreditlån og kontaktede sparekassen og spurgte, hvorfor hun i sin egenskab af tredjemandspantsætter ikke var blevet orienteret om omlægningen i februar 2021.
Sparekassen har oplyst, at M og S på daværende tidspunkt var i dialog med sparekassen om en ny omlægning, og de stigende boligpriser og dermed en forhøjet ejendomsværdi var medvirkende til, at sparekassen så en mulighed for at frigive tredjemandspantet.
Sparekassen oplyste på denne baggrund klageren om, at tredjemandspantet kunne frigives og beklagede, at sparekassen havde forsømt sin oplysningsforpligtelse i forbindelse med omlægningen i februar 2021.
Klageren anførte, at pantsætning burde være frigivet ved omlægningen i februar 2021 og fremsatte over for sparekassen krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for manglende mulig gevinst, hvilket sparekassen afviste.
Sparekassen udbetalte beløbet på 300.000 kr. til klageren den 16. juni 2022. Med henblik på at afslutte sagen tilbød sparekassen den 5. juli 2022 pr. kulance og uden præjudice for en senere prøvelse af sagen klageren en godtgørelse på 2.050 kr. udregnet som en renteberegning på 0,5 % fra datoen for omlægningen den 5. februar 2021 til udbetalingen af det pantsatte kontantbeløb den 16. juni 2022, hvilket gav 495 rentedage.
Klageren oplyste, at den tilbudte kulancegodtgørelse lå langt fra hendes forventninger, og at hun i stedet ønskede sagen behandlet ved Ankenævnet.
Parternes påstande
Den 1. august 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dragsholm Sparekasse skal betale en svie og smerte erstatning samt betale yderligere erstatning for, at hun ikke havde mulighed for at investere sine 300.000 kr. i 365 dage.
Dragsholm Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen i februar 2021 forsømte sin oplysningspligt. Da realkreditlånene, som var en del af grundlaget for tredjemandspantet, blev omlagt, burde sparekassen have oplyst hende om, at tredjemandspantet var ophørt og have frigivet hendes 300.000 kr.
Sparekassen har på et møde erklæret sig enig i, at den skulle have frigivet hendes 300.000 kr. den 5. februar 2021. Det betyder, at sparekassen uberettiget har tilbageholdt hendes 300.000 kr. i 495 dage. Hvis hun ikke selv havde gjort sparekassen opmærksom på forløbet, så havde den stadig ikke frigivet beløbet.
Hvis det havde været omvendt, havde hun som kunde både måttet betale gebyrer, almindelige renter samt morarenter for for sen betaling, og derfor kan sparekassen ikke blot nøjes med at tilbagebetale beløbet uden at betale en erstatning for uretmæssig tilbageholdelse samt morarenter svarende til hendes tab, hvis hun havde investeret beløbet i f.eks. aktier i C25-indekset.
Det ville være utrygt, hvis det forholdt sig således, at såfremt man som bankkunde ikke overholdt aftalerne, var der nogle sanktioner grundet dette, men såfremt det var en bank, der ikke overholdt aftalerne, var der ingen eller meget ligegyldige sanktioner.
Sparekassen bør betale en slags svie og smerte for at have tilbageholdt hendes 300.000 kr. uretmæssigt i 495 dage.
Endvidere bør sparekassen betale en erstatning, idet hun kunne have investeret beløbet i f.eks. aktier i C25-indekset, som alene i 2021 i gennemsnit gav et afkast på 17 %.
En kompensation på 0,5 % i rente er den dårligste investering, som hun kunne have foretaget med de 300.000 kr., og er derfor helt urimelig.
Dragsholm Sparekasse har anført, at den manglende opfyldelse af oplysningsforpligtelsen ikke havde nogen retsvirkning i forhold til tredjemandspantet.
Det bestrides, at sparekassen skulle have erkendt, at tredjemandspantet skulle have været frigivet den 5. februar 2021.
Tredjemandspantet var stillet til sikkerhed for den samlede boligfinansiering, og garantierne for de to realkreditlån udgjorde i denne forbindelse en mindre del (177.000 kr.) af den samlede boligfinansiering (1.077.000 kr.) i sparekassen.
Gælden på boliglånet i sparekassen var i september 2022 nedbragt fra 900.000 kr. til 799.000 kr., og sparekassens samlede boligfinansiering var dermed ikke nedbragt med 300.000 kr.
Den samlede restgæld ville ikke være nedbragt med 300.000 kr., uanset om der var sket en omlægning af de to realkreditlån eller ej. Der var mellem sparekassen og klageren indgået aftale om, at tredjemandspantet kunne frigives, når gælden var nedbragt med 300.000 kr., og gælden var på tidspunktet for omlægningen nedbragt med 180.000 kr.
Det fremgik af pantsætningserklæringen fra april 2020, at tredjemandspantet blev stillet til sikkerhed for nuværende samt fremtidige lån og kreditter samt øvrige forpligtelser, herunder f.eks. garantier, kautioner m.v.
Forsømmelsen af oplysningsforpligtelsen i forbindelse med omlægning af realkreditlånene vedrørte udelukkende de to realkreditlån og ikke boliglånet.
Realkreditlånene blev alene omlagt til en anden og mere fordelagtig rente, og garantiforpligtelsen blev i den forbindelse kun ændret i uvæsentlig grad.
Omlægningen af lånene måtte anses som en videreførelse af de oprindelige lån, idet der skete en ren omlægning, hvor kun renten blev ændret, og løbetiden blev fastholdt, jf. Ankenævnets afgørelse i sag 272/2015.
Såfremt Ankenævnet på trods af ovenstående måtte nå frem til, at sparekassen har forsømt sin oplysningsforpligtelse, vil det alene have den retsvirkning, at tredjemandspantet er ugyldigt. Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets praksis i sager, hvor et pengeinstitut på baggrund af en fejl ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse i forbindelse med kaution eller tredjemandspant er, at kautionen/tredjemandspantet bliver ugyldigt. Ugyldigheden bør i givet fald udelukkende omfatte garantiforpligtelserne.
Der er ikke praksis for, at et pengeinstitut skulle være erstatningsansvarlig for forrentning af kautionsbeløbet/tredjemandspantet fra tidspunktet for den manglende opfyldelse af oplysningsforpligtelsen.
Klageren kan ikke dokumentere at have lidt et økonomisk tab, men ønsker erstatning for en forventet investeringsgevinst. Klagerens formodning om en fortjeneste kan ikke betegnes som et tab i erstatningsretlig forstand.
Den manglende oplysningsforpligtelse er ikke medvirkende til erstatningsansvar for sparekassen, da erstatningsrettens grundlæggende betingelser om tab, påregnelighed og årsagssammenhæng ikke kan godtgøres.
Der kan stilles tvivl om klagerens gode tro, idet klageren påstår at kunne have opnået en forrentning på 17% i et volatilt aktiemarked. Klageren kan ikke påvise at ville have foretaget investering med forretning på 17%, hvis tredjemandspantet var frigivet tidligere.
Forudsætningen for, at klageren ønskede at stille sikkerhed for at hjælpe sin datter og svigersøn med at opnå boligfinansiering, burde ikke være påvirket af, at der skete omlægning af de to realkreditlån til en bedre rente.
Ankenævnets bemærkninger
Dragsholm Sparekasse havde et kundeforhold med S (klagerens datter) og M (klagerens svigersøn). I forbindelse med M og S’s køb af en ejendom i februar 2019 optog M og S via sparekassen to realkreditlån på henholdsvis 1.465.000 kr. og 1.485.000 kr. med en fast rente på 2 % i DLR Kredit. I forbindelse med M og S’s optagelse af realkreditlånene stillede sparekassen på vegne M og S to 6 % garantier over for DLR Kredit på henholdsvis 88.000 kr. og 89.000 kr. Herudover optog M og S et boliglån på 900.000 kr. i sparekassen.
Til sikkerhed for sparekassens boligfinansiering til M og S havde klageren indbetalt 300.000 kr. på en konto, der blev pantsat til sparekassen. Af en pantsætningserklæring fra april 2020 fremgik, at klageren til sikkerhed for opfyldelsen af de forpligtelser, som M og S havde over for sparekassen pantsatte det til enhver tid indestående beløb på kontoen på 300.000 kr. samt afkast heraf. Følgende var endvidere anført i pantsætningserklæringen: ”Pantet ligger tillige til sikkerhed for nuværende samt fremtidige lån og kreditter samt øvrige forpligtelser, herunder f.eks. garantier, kautioner m.v.”
Den 5. februar 2021 foretog M og S via sparekassen en omlægning af de to realkreditlån i DLR Kredit fra lån med fast rente på 2 % til lån med fast rente på 0,5 %. Klageren blev på grund af en fejl i sparekassen ikke orienteret om omlægningen som tredjemandspantsætter.
Den 16. juni 2022 frigav sparekassen tredjemandspantet og udbetalte beløbet på 300.000 kr. til klageren.
Allerede fordi det fremgik af pantsætningserklæringen fra april 2020, at det pantsatte beløb blandt andet tjente til sikkerhed for M og S’s boliglån i sparekassen, og fordi der ifølge det oplyste i februar 2021 ikke var afdraget 300.000 kr. på M og S’s boligfinansiering i sparekassen, finder Ankenævnet ikke, at sparekassen på tidspunktet for omlægningen i februar 2021 var forpligtet til at frigive tredjemandspantet.
Ankenævnet finder således ikke, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i sagen, ligesom Ankenævnet heller ikke finder, at klageren har dokumenteret at have lidt et erstatningsberettiget tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.