Afgørelse

Frigivelse af deponeret købesum i forbindelse med deling af fællesbo.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for halvdelen af provenuet ved salget af klagerens tidligere ægtefælles ejendom.

Sagens omstændigheder.

Den 2. november 2005 blev klageren separeret fra sin ægtefælle M.

Ejendommen tilhørende M blev solgt med overtagelsesdag den 1. maj 2007 for 1.275.000 kr. kontant. Ejendommen indgik i det fælles bo. Restkøbesummen på 1.230.000 kr. blev indsat på deponeringskonto hos Arbejdernes Landsbank. Banken har oplyst, at M alene var kontohaver vedrørende deponeringskontoen.

Ved brev af 7. maj 2007 til banken anførte klagerens advokat bl.a. følgende:

"…

For god ordens skyld beder jeg venligst Banken bekræfte, at provenuet ved salget af ejendommen … indsættes på spærret konto, indtil bodelingen er aftalt endeligt …"

I e-mail af 15. maj 2007 til klagerens advokat anførte banken bl.a. følgende:

"… I sagen vedr. … kan jeg herved bekræfte, at restkøbesummen er indsat på deponeringskonto. Så snart vi "får lov" af købers advokat vil realkredit, pantebrev samt boliglån i Arbejdernes Landsbank blive indfriet.

…"

I brev af 16. august 2007 til klagerens advokat anførte banken bl.a. følgende:

"… Vi har i brev af 10.08.2007 fra RetRåd … fået frigivet de deponerede midler vedr. ovennævnte handel.

Vi skal derfor venligst meddele Dem, at provenu vil blive delt ligeligt mellem parterne og, at vi betaler fælles gæld til Acceptcard kr. 4.434,85 og til Handelsfinans kr. 14.157,78 forinden kontoen deles.

Konto vil blive gjort op, såfremt vi ikke hører fra Dem inden den 22.08.2007."

I brev af 21. august 2007 til banken anførte M’s advokat følgende:

"…

På vegne min klient … skal jeg meddele, at De ikke er bemyndiget til at dele provenuet fra ejendommen ligeligt mellem parterne.

Når jeg har fået en endelig stillingtagen fra min klient, vil De blive oplyst om, hvorledes beløbet skal fordeles."

I brev af 22. august 2007 til banken anførte klagerens advokat følgende:

"…

Min klient … kan ikke acceptere, at deponeringskontoen opgøres som nævnt i Deres brev af 16. august 2007.

Der skal foretages en nøjagtig opgørelse af parternes mellemværende, før kontoen opgøres."

Ved brev af 8. oktober 2007 til banken anførte M’s advokat bl.a. følgende:

"…

I det jeg henviser til korrespondancen i sagen, herunder min skrivelse af 21.8.2007, skal jeg gøre opmærksom på, at ejendommen … alene tilhørte min klient, og at kontoen hvorpå provenuet henstår alene tilhører min klient. Følgelig er min klient berettiget til at kræve kontoen ophævet og overført til nyt pengeinstitut.

Min klients tidligere ægtefælle har ingen rettigheder til kontoen, og parterne er via min og [klagerens] advokat … mellemkomst i færd med at undersøge mulighederne for at udarbejde en bodelingsoverenskomst og foretage en egentlig deling af parternes formuefællesskab. Dette er imidlertid Arbejdernes Landsbank uvedkommende.

..

Kopi af nærværende skrivelse er samtidig hermed tilstillet [klagerens] advokat …"

M meddelte derefter, at han ønskede at skifte bank, og M’s advokat anmodede Arbejdernes Landsbank om at overføre deponeringskontoen til M’s nye bank.

Den 15. oktober 2007 blev deponeringskontoen med en saldo på 291.406 kr. overført til Fionia Bank. Saldoen på 291.406 kr. fremkom, efter at der var hævet diverse beløb på deponeringskontoen. Bl.a. blev der hævet 75.000 kr. den 3. juli 2007 vedrørende udlæg i ejendommen, jf. kontooversigt af 16. oktober 2007.

Ved brev af 9. maj 2008 til Arbejdernes Landsbank meddelte klagerens nye advokat, at banken var erstatningsansvarlig overfor klageren for halvdelen af deponeringskontoens indestående.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal betale 183.203 kr. til klageren.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken er erstatningsansvarlig for halvdelen af deponeringskontoens indestående.

Der var mellem klagerens daværende advokat og banken indgået en aftale om, at indeståendet på deponeringskontoen ikke skulle udbetales, før bodelingen var endelig.

Banken har under klagesagen erkendt, at der var indgået aftale mellem banken og parternes advokater om, at deponeringskontoen ville blive delt ligeligt mellem klageren og M.

Hverken klageren eller klagerens advokat var i ond tro og var derfor fuldt berettiget til at tro, at der var indgået en aftale mellem banken og parterne.

Hverken klageren eller klagerens advokat blev orienteret om, at indestående på deponeringskontoen blev overført til et andet pengeinstitut.

Der blev indgået bindende aftale mellem klageren og banken, og der foreligger dermed en tilsikring fra bankens side om, at indeståendet på deponeringskontoen skulle fordeles ligeligt mellem klageren og M.

Arbejdernes Landsbank har bl.a. anført, at banken ikke har begået fejl ved overførsel af deponeringskontoen.

Restkøbesummen fra salget af ejendommen blev indsat på en deponeringskonto. M var eneejer af ejendommen, hvorfor provenuet alene tilhørte M, som ligeledes var eneste kontohaver på deponeringskontoen.

Banken bestrider, at der forelå en aftale med klageren om, at deponeringskontoen var spærret, indtil bodelingen var endeligt aftalt. Banken har ikke bekræftet overfor klagerens advokat, at deponeringen først ville blive frigivet, når endelig bodeling forelå, men at provenuet fra ejendomshandlen indestod på en deponeringskonto.

Klageren har aldrig kunnet disponere over kontoen og har derfor heller ikke været berettiget til at indgå aftale om spærring af kontoen, hvilket måtte have være klart for klageren. Der må således være tale om en misforståelse, når klageren er af den opfattelse, at klageren og banken har indgået en aftale om tredjemands konto.

En bodelingsaftale mellem to tidligere ægtefæller er banken uvedkommende, og der er banken bekendt ikke meddelt transport til klageren i deponeringskontoen, eller på anden måde givet klageren rettigheder over kontoen.

At banken på grund af en fejltagelse meddelte parternes advokater, at deponeringskontoen ville blive delt ligeligt mellem klageren og M, medfører ikke, at klageren har opnået en rettighed over kontoen.

Klageren har aldrig været berettiget til kontoen og har derfor ikke lidt et tab som følge af, at kontoen blev overført til et andet pengeinstitut.

Banken overførte alene kontoen til et andet pengeinstitut, som fik meddelelse om, at kontoen var en deponeringskonto. Banken forestod ikke udbetaling til M.

Banken har på intet tidspunkt tilkendegivet, at der skulle foreligge en aftale mellem banken og klageren om, at kontoen var spærret indtil bodelingen havde fundet sted, eller en aftale mellem banken og parternes advokater om, at deponeringskontoen skulle fordeles ligeligt mellem parterne.

Banken meddelte parterne, at banken ville dele deponeringskontoen ligeligt mellem parterne, såfremt der ikke var indvendinger. Dette skyldtes, at banken var af den fejlagtige opfattelse, at deponeringskontoen skulle deles lige. Begge parternes advokater meddelte banken, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kontoens indestående ikke skulle udbetales.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Banken var berettiget til at overføre deponeringskontoen til andet pengeinstitut uden samtykke fra klageren. Ankenævnet lægger herved til grund, at ejendommen tilhørte M, og at deponeringskontoen vedrørende salget alene var registreret i M’s navn.

Klageren og klagerens advokat måtte indse, at M alene kunne disponere over deponeringskontoen, og at banken ikke kunne indgå en aftale med klageren om spærring eller udbetaling af kontoens indestående uden samtykke fra M.

Det findes ikke godtgjort, at bankens manglende underretning af klageren og klagerens advokat om overførslen af deponeringskontoen til andet pengeinstitut har medført et tab for klageren.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.