Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Valutaterminsforretninger.

Sagsnummer: 323/1993
Dato: 29-06-1995
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Valutaterminsforretninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 9. juni 1993 påstod klageren indklagede tilpligtet at betale erstatning for tab på valutaterminsforretninger.

Klageren oplyste, at hans valutaramme på 5 mio. kr. hos indklagede pr. 1. november 1990 blev overført til et nyetableret interessentskab med en valutaramme på i alt 50 mio. kr. hos indklagede. På grund af indklagedes dispositioner i strid med de indgåede aftaler led han efterfølgende et tab, som indklagede efter hans opfattelse er ansvarlig for.

Ved skrivelse af 18. juni 1993 afviste sekretariatet i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, den indgivne klage under henvisning til, at engagementet efter sin karakter og sit omfang måtte betragtes som erhvervsmæssig virksomhed.

Denne afgørelse begærede klageren ved skrivelse af 1. november 1994 indbragt for Ankenævnet, idet han anførte, at klagen alene vedrører hans personlige andel af interessentskabets samlede valutaramme. Interessentskabets valutaramme udgjorde samlet 50 mio. kr. Derimod udgjorde klagerens valutaramme som før etableringen af interessentskabet alene 5 mio. kr., idet hans hæftelse overfor indklagede er begrænset til denne låneramme. Et engagement med en valutaramme på 5 mio kr. bør ikke betragtes som erhvervsmæssig virksomhed.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder som sekretariat, at interessentskabets valutaforretninger med indklagede havde et sådant omfang, at de må anses som udøvelse af erhverv. Ankenævnet finder herefter, at klageren har udøvet erhvervsmæssig virksomhed ved sin deltagelse i interessentskabet. Det findes ikke, at kunne føre til et andet resultat, at klagerens hæftelse som interessent er begrænset overfor indklagede i forhold til klagerens andel i interessentskabet. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af sekretariatet ved skrivelsen af 18. juni 1993, afviser Ankenævnet klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.