Fejlagtig konsekvensberegning, tab.
| Sagsnummer: | 705/1994 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Fejlagtig konsekvensberegning, tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerne rettede i januar måned 1994 henvendelse til indklagedes Jessensgade afdeling, Horsens med henblik på omprioritering af deres ejendom. Ejendommen var prioriteret med syv lån.
Klagerne fik forelagt fire lånemuligheder. Klagerne valgte et 20-årigt lån på 405.000 kr., idet indklagede oplyste, at dette ville være tilstrækkeligt til indfrielse af de eksisterende lån og medføre et nettoprovenu på 30.000 kr. Nettoprovenuet skulle anvendes til renovering af badeværelset i ejendommen. Klagerne fik af indklagede at vide, at de kunne påbegynde renoveringen af badeværelset.
Ved beregningen anvendte indklagede kontantlånsrestgælden i stedet for obligationsrestgælden for så vidt angik to kontantlån. Nettoprovenuet udgjorde derfor alene 10.688,78 kr.
Ved skrivelse af 8. august 1994 bekræftede indklagede et tidligere afgivet tilbud om at yde klagerne et lån på 19.311,22 med samme rente- og afdragsprofil som det effektuerede realkreditlån og uden etableringsomkostninger. Indklagede tilbød endvidere en kulancemæssig godtgørelse på 2.000 kr. Begge tilbud afvistes af klagernes advokat.
Klagerne har ved klageskema af 30. september 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand principalt om, at indklagede tilpligtes at betale 19.311,22 kr. samt renter heraf til betaling sker, subsidiært at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyr 2.600 kr. samt godtgøre debetrenter på boligsalgskreditten med 84,11 kr. og 366,24 kr.
Indklagede har påstået frifindelse mod at yde klagerne et lån på 19.311,22 på nærmere angivne vilkår.
Efter sagens indbringelse for Ankenævnet har indklagede tilbagebetalt klagerne det erlagte gebyr på 2.600 kr samt tilbageført debetrenter på boligsalgskreditten med 84,11 kr. og 366,24 kr.
Klagerne har anført, at det påståede beløb svarer til deres underskud som følge af den fejl, der opstod ved indklagedes beregninger. Underskuddet må sidestilles med et tab. De har under alle omstændigheder krav på en ulempegodtgørelse svarende til underskuddet ved omprioriteringen. Det bestrides, at de vil få en uberettiget berigelse, hvis de får medhold i klagen. Da fejlen blev konstateret, anmodede de om, at lånesagen blev trukket tilbage, hvilket ikke var muligt. De påbegyndte renoveringen af badeværelset i tillid til indklagedes beregninger.
Indklagede har anført, at klagerne ikke har lidt et tab svarende til beløbet på 19.311,22 kr. Klagerne skal alene stilles, som om man ikke havde begået den pågældende beregningsfejl. Klagerne vil, hvis de fik medhold i påstanden, opnå en uberettiget berigelse, da der ikke er lidt et tab. Man er alene forpligtiget til at tilbyde klagerne at låne 19.311,22 kr. med samme rente, ydelsesforløb og løbetid som et kreditforeningslån og uden betaling af stiftelsesprovision eller andre omkostninger. Det bestrides, at klagerne anmodede om at få lånet tilbagekaldt, men dette har ingen indflydelse på, hvorvidt der er lidt et tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har erkendt, at man ved beregningen af nettoprovenuet af låneomlægningen begik en fejl, som medførte, at nettoprovenuet blev ca. 19.000 kr. mindre end oplyst til klagerne.
Det må lægges til grund, at fejlen ikke indebar, at den gennemførte låneomlægning var økonomisk ufordelagtig for klagerne. Det forhold, at klagerne som følge af fejlen blev skuffet i deres økonomiske forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at de har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom af 1. november 1995. Klagernes påstand kan herefter alene tages til følge, såfremt indklagede må anses at have tilsikret klagerne, at de ville opnå et nettoprovenu på 30.000 kr.
Det må lægges til grund, at klagerne lagde vægt på, at de opnåede dette nettoprovenu, idet de skulle bruge et beløb i denne størrelsesorden til renovering af ejendommens badeværelse, og at indklagede var bekendt hermed. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at disse omstændigheder udgør tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med konsekvensberegningen har påtaget sig at indestå for, at klagerne ville opnå et nettoprovenu på 30.000 kr. Klagernes påstand tages derfor ikke til følge.
Det bemærkes, at indklagede har tilbagebetalt gebyret for omprioriteringssagens behandling og har tilbudt uden etableringsomkostninger at yde klagerne et lån med en hovedstol svarende til det manglende beløb på ca. 19.000 kr. og med samme rente- og afdragsvilkår som det optagne realkreditlåns.
Som følge heraf