Spørgsmål om, hvorvidt forudgående tilladelse til betaling af regning fra advokat var givet.
| Sagsnummer: | 60 /1998 |
| Dato: | 18-12-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Bog - øvrige spørgsmål
Betalingsformidling - tilmelding |
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt forudgående tilladelse til betaling af regning fra advokat var givet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører en udbetaling fra en bankbog hos indklagede tilhørende klageren. Udbetalingen skete til dækning af et salærkrav fremsat af en advokat, der repræsenterede klageren. Sagen angår, om udbetalingen skete med rette.
Sagens omstændigheder.
Den 11. september 1994 døde klagerens ægtefælle. Klageren overtog fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens ægtefællens særbo overgik til offentligt skifte.
Ved behandlingen af særboet var klageren repræsenteret af advokat L.
Den 14. maj 1997 fremsendte advokat L til indklagede afregning vedrørende repræsentationen af klageren i ægtefællens særbo. Ifølge afregningen havde advokat L et samlet tilgodehavende på 19.463,40 kr.
Den 15. maj 1997 hævede indklagede 19.463,40 kr. fra en aktionærkonto med boet efter klagerens ægtefælle som kontohaver. Kontoen indgår i klagerens og ægtefællens fællesbo. Indklagede overførte det hævede beløb til advokat L. Aktionærkontoen var udstedt med tilhørende bankbog forsynet med mærke. Bogen beroede hos klagerens søn S.
I august 1997 rejste S gennem sin advokat spørgsmål vedrørende baggrunden for det fra aktionærkontoen den 15. maj 1997 hævede beløb. Ved skrivelse af 26. august 1997 oplyste advokat L over for skifterettens medhjælper vedrørende klagerens ægtefælles særbo, at der i sin tid var blevet indgået en aftale mellem klageren, en medarbejder hos indklagede og en hos advokat L ansat advokat, hvorefter advokatfirmaet ved sagens afslutning "kunne udstede regningen til [klageren] og fremsende den med anmodning om betaling til [indklagede]".
Den 19. marts 1998 blev S beskikket som værge for klageren efter værgemålslovens § 5, stk. 1, i alle økonomiske forhold.
Parternes påstande.
Den 17. februar 1998 har S på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 19.463,40 kr. til klagerens konto med valør 15. maj 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerens værge (S) har anført, at det omhandlede beløb blev hævet fra en konto, hvortil der var udstedt bog med mærke. Bogen var i hans varetægt. Den registrerede kontohaver var boet efter hans mor. Han finder, at indklagede ikke var berettiget til blot ved præsentation af en faktura fra advokat L at honorere denne uden at sikre sig en påtegning fra klageren, dennes børn eller skifteretten. Klageren havde været senildement siden ægtefællens død i september 1994. Fællesboet udviste i henhold til indleveret fællesboopgørelse i henhold til arvelovens § 13 en underbalance på ca. 163.000 kr., hvorfor det også af denne grund havde været ønskværdigt, om indklagede forinden honorering havde kontaktet familien. Klageren tager forbehold for størrelsen af advokat L's honorar. Det må undre, at honorering fandt sted fra aktionærkontoen, uanset at alle andre betalinger for klageren skete fra klagerens checkkonto.
Indklagede har anført, at honoreringen af regningen fra advokat L skete i henhold til en mundtlig aftale indgået på et møde i 1995, jf. herved advokat L's skrivelse af 26. august 1997. Indklagedes medarbejder, som medvirkede ved aftalen, er nu pensioneret, men har skriftligt bekræftet, at det på mødet blev aftalt med klageren, at regningen kunne fremsendes til indklagede, som herefter var bemyndiget til at honorere regningen. Det samme har den advokat på advokat L's kontor, som dengang repræsenterede klageren. Klageren var og er en kendt person i lokalområdet, og medarbejderen havde bl.a. på denne baggrund ingen problemer med at erindre mødet. Baggrunden for, at den pågældende advokat bekymrede sig for sit honorar, var, at klageren tidligere var "gået ned" med en virksomhed, hvorfor advokaten ønskede at sikre sig betaling for det arbejde, han påtog sig. Måtte Ankenævnet tage klagen til følge, vil konsekvensen være, at indklagede eller advokatfirmaet vil få et tilsvarende tilgodehavende hos klageren. Ved hævningen af beløbet var det uden betydning, at kontoen var registreret som tilhørende boet efter klagerens ægtefælle, idet kontoen indgik i fællesboet, som blev udleveret til klageren. I fællesboopgørelsen er medtaget en gældspost på 400.000 kr., som var en gæld til indklagede. Denne gæld henstod i henhold til en akkordaftale rente- og afdragsfri. Med klageren og dennes afdøde ægtefælle var aftalt, at beløbet først forfaldt til betaling, når en bestemt fast ejendom skulle sælges, og til sikkerhed herfor havde indklagede et ejerpantebrev i ejendommen. Ejendommen tilhørte ægtefællens særbo og er efterfølgende solgt, hvorved lånet blev indfriet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort, at klageren på et tidspunkt i 1995 mundtligt har givet tilsagn om, at advokaten, når dennes arbejde for klageren var afsluttet, blot kunne udstede regning og - uden at klageren skulle godkende regningen - fremsende den til indklagede til betaling. Det må derfor lægges til grund, at indklagede ikke uden klagerens accept var berettiget til at honorere advokatens regning, således som det skete den 15. maj 1997 ved debiteringen af regningsbeløbet på 19.463,40 kr. på den omhandlede aktionærkonto. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.
Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt indklagede efter at have tilbageført beløbet til klagerens konto vil kunne gøre et berigelseskrav gældende mod klageren.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger kreditere klagerens aktionærkonto med 19.463,40 kr. med valør den 15. maj 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.