Tilbageværende restgæld på lån efter delvis indfrielse og overførsel af øvrigt engagement til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 141 /2001 |
| Dato: | 27-08-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Tilbageværende restgæld på lån efter delvis indfrielse og overførsel af øvrigt engagement til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om indklagedes afkald på renter, der påløb på et lån, efter at lånet var delvist indfriet i forbindelse med overførsel af klagerens øvrige engagement til andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
I 1991 ydede indklagedes Enghave afdeling klageren og dennes ægtefælle et lån på 390.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.450 kr. Lånets rente på p.t. 15,5% p.a. blev tilskrevet kvartalsvis.
I januar 1993 blev lånet forhøjet med 13.000 til 419.092,92 kr. Lånets ydelse forblev uændret frem til 30. september 1994, hvor den blev forhøjet til 6.450 kr. Pr. 1. september 1995 blev ydelsen forhøjet til 6.900 kr.
Den 1. april 1999 var lånets restgæld 264.610,34 kr.
Den 26. april 1999 overførte indklagede efter anmodning fra klageren og ægtefællen deres engagement til et andet pengeinstitut, dog således at lånet forblev hos indklagede.
Den 7. maj 1999 modtog indklagede fra Nykredit 250.000 kr. til nedbringelse af lånet. Saldoen var herefter 7.710,34 kr. (eksklusive renter fra 1. april 1999). Afviklingen af lånet ophørte herefter.
Af kontoudtog af 31. december 1999 for lånet fremgår, at der pr. 30. juni, 30. september samt 31. december 1999 blev tilskrevet i alt 3.543 kr. i rente, heraf 2.949,55 kr. den 30. juni. Saldoen pr. 31. december 1999 var herefter 11.253,34 kr.
Primo 2000 fremsendte indklagede desuden en årsoversigt til klageren og dennes ægtefælle, hvoraf bl.a. lånets saldo og rentetilskrivningen i 1999 fremgik. Renten var på dette tidspunkt 11,25% p.a.
Ved skrivelse af 2. marts 2000 kontaktede indklagede klageren og dennes ægtefælle med oplysning om lånets restgæld. Med henvisning til at der ikke var sket afvikling af lånet siden indbetalingen i maj 1999, foreslog indklagede, at lånet blev indfriet, eller at klageren og ægtefællen indgik aftale om en månedlig nedbringelse.
Klageren anmodede indklagede om frist til at fremkomme med svar, idet klageren henvendte sig til sin revisor.
Ved skrivelse af 28. juni 2000 meddelte klagerens revisor, at en afvikling af gælden til indklagede højst kunne ske med 500 kr. månedligt. Revisorens skrivelse indeholdt en oversigt over familiens faste udgifter og indtægter samt et beregnet rådighedsbeløb.
Ved skrivelse af 3. juli 2000 meddelte indklagede, at afviklingen på 500 kr. kunne accepteres, men at man forventede at blive kontaktet, når klageren og ægtefællen havde mulighed for at forøge den månedlige ydelse.
Efter at der var indbetalt to ydelser à 500 kr., blev lånet indfriet den 14. september 2001.
Ved skrivelse af 22. januar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at han fandt det stærkt kritisabelt, at indklagede først i marts 2000 havde rettet henvendelse til dem vedrørende restgælden på lånet. Klageren fandt derfor, at indklagede burde tilbagebetale det rentebeløb, der var påløbet. Ved skrivelse af 29. s.m. afviste indklagede kravet. Af en yderligere skrivelse fra klageren og dennes ægtefælle af 2. februar 2001 fremgår bl.a., at de havde været klar over, at lånet ikke blev indfriet ved betalingen af de 250.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. april 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "tab i form af overtræksrente".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede først i marts 2000 rettede henvendelse til dem om lånet, uanset at afviklingen var ophørt i maj 1999. Indklagede burde have reageret i forbindelse med indbetalingen af de 250.000 kr. og overførslen af engagementet til andet pengeinstitut.
Ved at nægte at imødekomme hans krav pålægger indklagede ham hele ansvaret i forbindelse med overførslen af engagementet til et andet pengeinstitut. Ansvaret begrundes med et brevåbningskrav, der ikke er lovmæssig hjemmel for. De anså ikke årsoversigten for 1999 fra indklagede for at være af stor betydning, da de ikke længere var kunder hos indklagede.
Indklagede har udvist passivitet i perioden fra 7. maj 1999 til 2. marts 2000.
Indklagede har anført, at klageren i medfør af de underskrevne gældsbreve er forpligtet til at betale renter af lånet med den aftalte rentesats.
Klageren var i forbindelse med betalingen af det ekstraordinære afdrag på 250.000 kr. klar over, at lånet ikke blev indfriet.
Hertil kommer, at klageren fik tilsendt årsopgørelse pr. 31. december 1999, hvoraf restgælden tydeligt fremgik. Klageren var vidende om restgælden, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Renterne er ikke krævet uretmæssigt og kan ikke anses for at have en urimelig størrelse. Der er beregnet renter med indklagedes almindelige rentesats for udlån og ikke overtræksrente.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ubestridt, at klageren og dennes ægtefælle var klar over, at lånet ikke fuldt ud blev indfriet ved indbetaling af beløbet på 250.000 kr. den 7. maj 1999, og de modtog i begyndelsen af januar 2000 kontoudskrift vedrørende lånet og årsopgørelse, hvoraf restgælden fremgik. I hvert fald under disse omstændigheder kan det forhold, at indklagede først ved skrivelsen af 2. marts 2000 rettede henvendelse til dem vedrørende afviklingen af restgælden, ikke medføre, at indklagede skal give afkald på renter. Det bemærkes, at der ikke er opkrævet overtræksrente, men alene lånets ordinære rente.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.