Afgørelse

Spørgsmål om ansvar som følge af at en meddelelse fra banken om nytegning af aktier alene blev sendt til klagerens e-Boks.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Arbejdernes Landsbank har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med, at en meddelelse fra banken til klageren om nytegning af aktier alene blev sendt til klagerens e-Boks.

Sagens omstændigheder.

I august 2008 indgik klageren en aftale med Arbejdernes Landsbank om oprettelse af et værdipapirdepot.

Af bankens forretningsbetingelser for opbevaring af værdipapirer i depot fremgår bl.a.:

"…

Nytegning og fondsaktier

Hvis banken via Statstidende eller landsdækkende hverdagsaviser bliver opmærksom på indbydelse til nytegning af aktier/obligationer, herunder konvertible obligationer med fortegningsret for de hidtidige aktionærer/obligationsejere, eller hvis der på samme måde offentliggøres, at der udstedes fondsaktier, underretter banken ved almindeligt brev kunden om det, og om hvornår de nye aktier/obligationer er til rådighed.
…

I brevet vil der være fastsat en frist for, hvornår banken senest skal have instruktion, om kunden ønsker at

·nytegne aktier/obligationer eller hjemtage fondsaktier

·sælge tegningsretter eller fondsaktieretter

·købe eller sælge supplerende/overskydende tegnings- eller fondsaktieretter

Hvis banken ikke inden den angivne frist har modtaget instruktioner, eller kunden ikke har stillet de nødvendige midler til rådighed

·er banken berettiget, men ikke forpligtet, til at sælge tegningsretter. Ubenyttede tegningsretter, der er registreret i en dansk værdipapircentral, slettes automatisk uden meddelelse efter tegningsperiodens udløb.

…"

Via klagerens tilslutning til Arbejdernes Landsbanks netbank blev der den 15. november 2008 indgået en aftale om elektronisk post (e-Boks). Af aftalen fremgår bl.a.:

3. Valg af elektronisk post

3.1. Kunden vælger hermed, at meddelelser og udskrifter fra Arbejdernes Landsbank fremsendes som elektronisk post til kundens e-Boks, og fremsendelse af udskrifter på papir fravælges. … Arbejdernes Landsbank forbeholder sig dog ret til at sende udskrifter som papirbaseret post.

…

4.5. Kunden kan vælge at få tilsendt en e-mail, hver gang Arbejdernes Landsbank sender elektronisk post til e-Boks."

Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2008 indeholdt klagerens depot bl.a. 3.122 stk. aktier i SAS til en kursværdi på knap 80.000 kr. (kurs 25,5242).

Den 16. marts 2009 købte klageren 5.572 stk. SAS aktier til en kursværdi på knap 20.000 kr. (kurs 3,58).

Ved brev af 17. marts 2009 informerede banken om, at klageren på grundlag af sin beholdning af 3.122 stk. SAS aktier var blevet tildelt tegningsretter i forholdet 1:14, således at klageren kunne tegne 43.708 nye SAS aktier til kurs 1,755957. Brevet blev alene sendt til klagerens e-Boks. Af brevet fremgår i øvrigt bl.a.:

"Anmodning om tegning/salg bedes meddelt os inden den 30. marts 2009. I modsat fald sælges tildelte tegningsretter bedst muligt, og modværdien indsættes på konto [-470].

Vi gør opmærksom på, at den angivne tegningskurs kun er foreløbig. Den endelige tegningskurs fastlægges og offentliggøres den 3. april."

Ved brev af 18. marts 2009 fra Værdipapircentralen fik klageren meddelelse om, at han i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen i SAS var blevet tildelt 43.708 tegningsretter. Tegningskursen på 1,755957 ville blive endeligt fastsat den 3. april 2009. Tegningstidspunktet var den 6. april 2009.

Den 31. marts 2009 solgte banken klagerens 43.708 stk. tegningsretter til en kursværdi på 5.682,04 kr. (kurs 0,13).

Den endelige tegningskurs for SAS aktierne blev på 1,819233.

På baggrund af en henvendelse fra klageren afviste banken ved brev af 20. april 2009 at have pådraget sig et ansvar i forbindelse med klagerens manglende udnyttelse af tegningsretterne.

Ved brev af 22. april 2009 fra Værdipapircentralen fik klageren meddelelse om, at den nominelle aktiekapital i SAS pr. den 20. april 2009 var nedskrevet ved at ændre aktiestørrelsen fra 10 svenske kroner (SEK) til 2,50 SEK.

Parternes påstande.

Den 22. juni 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal betale erstatning.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ønskede at udnytte tegningsretterne. Tegningsretterne var en kompensation for den nedskrivning af værdien af aktien, der var en følge af ændringen af den nominelle værdi (stykstørrelsen) fra 10 til 2,5.

Efter modtagelsen af meddelelsen af 18. marts 2009 fra Værdipapircentralen ventede han på information fra banken om det praktiske ved tegningen. Da han ikke hørte noget, tog han selv kontakt den 2. april 2009 – fire dage før tegningstidspunktet den 6. april 2009, jf. meddelelsen fra Værdipapircentralen. Banken havde imidlertid da solgt tegningsretterne på baggrund af en internt fastsat deadline, som banken kun havde givet besked om i hans e-Boks.

Han havde ikke mulighed for at vide, at meddelelsen fra banken om tegningsretterne alene blev sendt til e-Boksen.

Via en elektronisk besked har han tilsyneladende uforvarende accepteret brug af e-Boks. Han var ikke opmærksom herpå, idet han uændret fik post fra banken på traditionel vis. Meddelelsen om tegningsretterne er reelt den eneste besked fra banken, der er gået via e-Boks. De øvrige meddelelser i e-Boksen har været kontoudtog mv., som også kan læses via netbanken. Han har således ikke haft anledning til løbende at tjekke e-Boksen.

Ifølge bankens egne forretningsbetingelser skal underretning om nytegning ske "ved almindeligt brev".

Banken bør betale en erstatning svarende til forskellen mellem tegningskursen på 1,819233 og den aktuelle kurs.

Arbejdernes Landsbank har anført, at det ikke kan bebrejdes banken, at klageren ikke udnyttede sine tegningsretter.

Det var klagerens ansvar at undersøge, om han havde modtaget post fra banken i e-Boksen, jf. aftalen herom.

Med aftalen om elektronisk post (e-Boks) blev bestemmelsen i forretningsbetingelserne for så vidt angår kommunikation mellem banken og klageren fraveget.

Hvis klageren ikke ønskede at modtage breve fra banken i sin e-Boks, skulle han have kontaktet banken. Klageren kunne endvidere have valgt at få tilsendt en e-mail hver gang, der er post fra banken.

Klageren har modtaget adskillige breve i sin e-Boks, herunder kontoudskrifter, fondsnotaer, meddelelse om indbetalinger, årsoversigt, oversigt over årlige serviceydelser mv. Der kan ikke skelnes mellem vigtigheden af de breve, banken sender. F.eks. medfører modtagelse af en kontoudskrift en forpligtelse for kunden til at undersøge udskriften for eventuelle fejl.

I aftalen om elektronisk post har banken forbeholdt sig at sende breve til klagerens almindelige adresse i stedet for til e-Boksen. Ved bankens udnyttelse af dette forbehold er der ikke skabt en præcedens for, at "vigtige" breve blev sendt med almindelig post.

Fristen for tilbagemelding blev fastsat til den 30. marts 2009, så banken fik mulighed for at ekspedere samtlige overførsler. Køb og salg af tegningsretterne blev gennemført den 1. april 2009.

Klageren har ikke dokumenteret et erstatningsberettiget tab. Efter udvidelsen af aktiekapitalen har klageren ikke købt aktier til en højere kurs, end den han kunne have opnået ved emissionen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved aftalen af 15. november 2008 med Arbejdernes Landsbank accepterede klageren at modtage post fra banken i elektronisk form via sin e-Boks, herunder eventuelle meddelelser om nytegning af aktier, som hidtil havde været fremsendt ved almindeligt brev, jf. bankens forretningsbetingelser for opbevaring af værdipapirer i depot.

Ved brevet af 18. marts 2009 fra Værdipapircentralen blev klageren informeret om sine tegningsretter i forbindelse med udvidelsen af aktiekapitalen i SAS.

Ankenævnet finder, at banken berettiget kunne lægge til grund, at klageren var informeret om kapitaludvidelsen, dels via brevet i e-Boksen, dels ved meddelelsen fra Værdipapircentralen.

Ankenævnet finder, at klageren er nærmest til at bære risikoen for, at banken ikke modtog instrukser om tegningsretterne fra klageren før udløbet af den af banken fastsatte frist, hvor tegningsretterne blev solgt. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at bankens frist var rimelig, og at bestemmelserne i forretningsbetingelserne, hvorefter banken bemyndiges til at sælge sine depothaveres tegningsrettigheder, må anses for generelt bedst stemmende med depothavernes interesser.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.