Krav om frigivelse som meddebitor efter ophør af samliv.
| Sagsnummer: | 618/1994 |
| Dato: | 29-06-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Krav om frigivelse som meddebitor efter ophør af samliv. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 27. oktober 1989 underskrev klageren og dennes daværende samlever låneaftale, hvorefter indklagede, et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, ydede et lån på 20.257 kr., som skulle afvikles med 555 kr. månedligt første gang 1. december 1989. Af låneaftalen fremgår:
"Undertegnede
[samleverens navn]
[klagerens navn]
..............
erkender herved, at have modtaget et lån af [indklagede] stort .......
20.257,00
.........
Som låntager/låntagere in solidum.
[samleverens underskrift]
[klagerens underskrift]"
Lånet var et blancolån ydet i forbindelse med køb af en bil.
Klageren og samleveren ophævede samlivet i maj 1991, og samleveren medtog bilen, som lånet havde finansieret.
Indklagede har oplyst, at ydelserne på lånet indgik frem til 10. juni 1992, idet en del ydelser dog blev betalt med forsinkelse, ligesom der i flere tilfælde blev fremsendt rykker.
Efter lånets misligholdelse overgav indklagede i oktober 1992 lånet til retslig inkasso. Umiddelbart efter blev indklagede bekendt med, at klageren og samleveren ikke længere havde samme adresse.
Ved skrivelse af 27. oktober 1992 fra indklagedes advokat blev klageren anmodet om at indbetale lånets gæld på ca. 20.000 kr. med tillæg af inkassoomkostninger.
I perioden november 1992 til marts 1994 blev sagen mod klageren flere gange foretaget i fogedretten. Der foretoges i denne forbindelse udlæg i klagerens bil, som blev tvangssolgt med et nettoprovenu på 13.282,50 kr., som den 28. oktober 1993 blev krediteret lånet, hvorefter restgælden udgjorde ca. 19.000 kr.
I forbindelse med inkassosagens behandling blev klageren registreret hos RKI Kredit Information.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for det omhandlede lån, at tilbagebetale 13.262,50 kr. samt at foranledige ham slettet hos RKI Kredit Information.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ved sekretariatets skrivelse af 2. november 1994 afviste Ankenævnets sekretariat klagen for så vidt angår klagerens påstand om sletning hos RKI Kredit Information under henvisning til, at klagen faldt udenfor Ankenævnets kompetence, da klager vedrørende kreditoplysningsbureauer behandles af Registertilsynet.
Klageren har anført, at hans tidligere samlever i oktober 1989 til brug for sit arbejde inden for hjemmeplejen havde brug for en personbil. Hun havde ikke boet i Danmark de sidste 5 år, hvilket var en betingelse for lånets etablering. Han skrev derfor under på lånet. Først i oktober 1992 blev han bekendt med, at lånet ikke var indfriet, uanset at samleveren havde oplyst dette. Han finder, at misligholdelsen af lånet er sket på et tidligt tidspunkt; da han ikke har fået en rimelig frist, må hans forpligtelse vedrørende lånet anses for ophørt, og som følge heraf bør indklagede refundere provenuet fra tvangsrealisationen af bilen. Indklagede har endvidere opgivet fejlagtig indberetning til skattevæsenet om restgældens størrelse.
Indklagede har anført, at det fremgår af gældsbrevet, at klageren underskrev in solidum med sin tidligere samlever, hvorfor indklagede kan rette sit fulde krav mod klageren. Klageren er flere gange under inkassosagen blevet afkrævet restgælden uden at have protesteret, hvorfor klageren på nuværende tidspunkt bør være afskåret fra at fremkomme med indsigelser mod kravets opgørelse. Indklagede finder herefter ikke grundlag for, at der kan gives medhold i klagerens påstand.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af det fremlagte gældsbrev, at klageren er meddebitor for det omhandlede lån. Efter lånets misligholdelse i 1992 var indklagede herefter berettiget til at rette sit fulde krav mod klageren. Ankenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at den opgørelse af restgælden med tillæg af omkostninger, som indklagede har foretaget i fogedretten, og som er lagt til grund af denne, er fejlagtig. Ankenævnet finder herefter ikke noget grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hverken helt eller delvis.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.