Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 206/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 20. marts 2024 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel på 50.000 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i pengeinstitut P.
Banken har oplyst, at overførslen blev gennemført ved, at klageren loggede ind på sin netbank ved at indtaste sit brugernavn og adgangskode til MitID samt godkendelse med MitID-appen.
Som en yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslen blev der sendt en SMS til klagerens telefonnummer. Banken har fremlagt en log, hvoraf det fremgår, at der forinden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. I tvivl? Ring til os via din mobilbank-app eller på 70 33 11 01. Bekræft overførsel af 50.000,00 kr. til konto [-775]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Venlig hilsen Nordea”
Af loggen fremgår, at SMS’en blev godkendt med ”JA”.
Banken har oplyst, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ved en tro- og loveerklæring af 21. marts 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslen. I indsigelsesblanketten oplyste klageren, at hun benyttede netbank og MitID-app. Klageren havde sat kryds ved teksten: ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionerne”. Klageren har herudover oplyst følgende hændelsesforløb:
”…
17/3-24 Fik en besked ang. Kriminalforsorgen klikkede og skrev oplysninger.
20/3-24 Bliver ringet op fra +45 70 33 55 55 som præsenterer sig som [navn] fra Nordea ang. Svindel på min konto. Han fortæller at jeg skal overføre penge til en beskyttet konto, så han beder mig overføre beløbsgrænsen så der ikke kan trækkes flere penge mener han.
Det viser sig at være svindel til sidst.
…”
Klageren har fremlagt et skærmbillede fra sin mobiltelefon, hvoraf fremgår, på hvilke tidspunkter og hvor længe hun talte med en person, som ringede fra telefonnummer + 45 70 33 55 55.
Det lykkedes ikke banken at få nogle penge tilbage fra det modtagende pengeinstitut. Banken afviste at tilbageføre noget beløb til klageren.
Parternes påstande
Den 9. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale hende 50.000 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun var blevet udsat for svindel.
Hun blev ringet op af banken ved dens telefonnummer +45 70 33 55 55 og blev af banken rådgivet til at sikre sin konto, da der var en person, der kunne se, at der var nogle beløb på hendes konto, som han var bekymret for. Det er ikke hendes skyld, at hun har tillid til sin bank. Banken burde sikre sit telefonnummer bedre, så det ikke bruges til svindel. Hun ville aldrig stole på et telefonnummer, hun ikke kendte, men hun stoler på nogen, der ringer fra bankens telefonnummer. Banken skal påtage sig ansvaret og tilbagebetale hende sine penge.
Hun har efter svindlen set en tv-udsendelse, hvor en yngre mand var blevet udsat for det samme som hende. Han fortalte, at man ikke havde en chance for at vide, at der var tale om svindel, og at det ikke kun var ældre personer, der blev snydt. I den yngre mands tilfælde var banken villig til at tilbagebetale ham noget af beløbet.
Det er for langt ude, når banken skriver, at svindlen er hendes egen skyld, og at hun bare kunne lade være med at svare ”JA” på SMS-beskeden. Svindlerne anvendte bankens telefonnummer og alligevel tager banken ikke ansvar herfor. Enhver kunne i princippet have taget hendes telefon og svaret ”JA”.
Hun bad banken om at oplyse, hvorfor den ikke længere f.eks. ved SMS-beskeder gjorde mere opmærksom på svindlen, når der var svindel i omløb. Banken svarede, at den gjorde opmærksom på, at der var svindel i omløb ved brochurer og plakater i banken. Der er ingen mennesker, der tager fysisk i banken. Alt sker online.
Både banken og pengeinstitut P kendte navnet på personen, der ejede modtagerkontoen i pengeinstitut P. Hun måtte ikke få personens oplysninger, da banken og pengeinstituttet ikke måtte videregive disse oplysninger. Personen har fået en advarsel om, at han skal sende pengene tilbage, og at han havde 14 dage hertil, men at det var politianmeldt. Personen har sikkert brugt alle pengene, inden politiet når at gøre noget som helst, da det tager flere år at behandle sådan en sag.
Banken burde kunne spærre beløb på modtagerkontoen i stedet for blot at meddele, at det er en politisag.
Banken tilbød hende at yde hende et forbrugslån, hvis hun havde brug for penge som følge af svindlen. Det giver ingen mening. Hun har i forvejen optaget lån og vil bare skulle afvikle flere lån, hvis hun optog et nyt. Hun har aldrig mødt en bank, der har været så ligeglad med sin kundes penge, men som gerne vil låne flere penge ud. Det giver ingen mening, at en rådgiver tilbyder det.
Nordea Danmark har anført, at den omstridte overførsel er en autoriseret overførsel.
Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31, hvorfor der ved transaktionen blev anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Klageren anerkender i tro og love-erklæringen, at hun selv har foretaget den ovenstående transaktion på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet at transaktionerne. Banken kan derfor ikke ansvarliggøres for overførslen, da overførslen er sket med klagerens samtykke/godkendelse.
Klageren svarede ”JA” til SMS´en, som hun modtog vedrørende overførslens gennemførelse. Teksten i SMS´en var meget tydelig omkring, hvad det omhandlede og med klagerens ”JA”, så godkendte hun gennemførslen.
Overførslen er autoriseret, og banken er derfor ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlende transaktion. Klageren kan herudover ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingsloven § 100.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankad-gang.
Den 20. marts 2024 blev der via klagerens netbank foretaget en overførsel på 50.000 kr. fra klagerens konto til tredjemands konto i pengeinstitut P.
Ved tro og love-erklæring af 21. marts 2024 oplyste klageren blandt andet, at hun selv har foretaget den omstridte transaktion på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionen. Herudover oplyste klageren, at hun den 17. marts 2024 modtog en besked fra kriminalforsorgen, og at hun den 20. marts 2024 blev ringet op fra et telefonnummer, der fremstod som bankens (+45 70 33 55 55), hvor en person præsenterede sig som en ansat i banken. Denne person meddelte hende, at de var ved at ske svindel på hendes konto, hvorfor hun skulle overføre sine penge til en beskyttet konto.
Banken har oplyst, at overførslen blev godkendt med MitID. Endvidere blev overførslen forudgående bekræftet ved SMS.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder Ankenævnet, at den omtvistede betaling blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Anne Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klagerne skal have 42.000 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.