Størrelsen af rykkergebyrer. Interval mellem rykkerskrivelser.
| Sagsnummer: | 370/1998 |
| Dato: | 29-06-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Størrelsen af rykkergebyrer. Interval mellem rykkerskrivelser. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rykkergebyrer.
Sagens omstændigheder.
Den 31. august 1995 underskrev klageren købekontrakt vedrørende køb af en bil med ejendomsforbehold. Kontrakten blev ved påtegning af samme dato overdraget til indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut.
Af kontrakten fremgår, at klageren skulle afvikle 83.351 kr. med en månedlig ydelse på 1.640 kr., første gang 1. oktober 1995. Ydelsen forudsattes betalt via PBS/PTG. Ved betaling kontant eller via giro, ville der påløbe et gebyr pr. indbetaling, ligesom der ved fremsendelse af påkravsskrivelse ved restancer skulle betales gebyr. Gebyr ved aflysning af ejendomsforbehold var oplyst til 500 kr.
Lånets afvikling forløb efter det oplyste regelmæssigt til og med 1. maj 1998.
Klageren betalte ikke ydelsen pr. 1. juni 1998, hvorefter indklagede fremsendte rykkerskrivelse den 9. s.m. med samtidig debitering af et rykkergebyr på 150 kr. Anden rykkerskrivelse fremsendtes 16. juni 1998 med samtidig debitering af rykkergebyr på 250 kr., og 3. rykkerskrivelse fremsendtes 23. juni 1998 med debitering af gebyr på 300 kr.
Den 26. juni 1998 blev der telefonisk mellem indklagede og klageren indgået aftale om, at klageren skulle inddække lånets restance på 1.665 kr. med betaling af 1½ ydelse i juli og 1½ ydelse i august måned. Lånets afvikling forløb herefter således:
Ydelse | Betalt | Beløb | 1. rykker | 2. rykker | 3. rykker |
1.7.98 | 10.7 | 1.665 | 8.7. | 15.7. | 22.7. |
27.7. | 2.522,50 | ||||
1.8.98 | 4.8. | 1.665 | |||
1.9.98 | 8.9. | 15.9. | 22.9. | ||
1.10.98 | 5.10. | 1.665 | |||
6.10 | 1.665 | ||||
1.11.98 | 5.11. | 807,50 |
Ved skrivelse af 28. september 1998 rettede klageren gennem sin revisor henvendelse til indklagede med anmodning om en specifikation af indbetalingerne foretaget i 1998, idet der samtidig blev fremsat indsigelse mod størrelsen af rykkergebyrerne. Indklagede fremsendte en opgørelse til revisoren, og under en yderligere korrespondance redegjorde indklagede for baggrunden for opkrævning af rykkergebyrerne, hvis størrelse indklagede anså for kutumemæssige.
I december 1998 blev lånet indfriet af Tryg Baltica, der havde kaskoforsikret bilen.
På Ankenævnets forespørgsel har indklagede om sin rykkerprocedure oplyst, at denne er tilrettelagt under hensyntagen til de karakteristika, som gør sig gældende for det konkrete låneprodukt. Det er af særlig betydning, hvilket aktiv der finansieres, hvilke følgevirkninger lovgivningen har for den aktuelle finansieringsform, samt edb-systemmæssige overvejelser omkring rykkerprocedurens gennemførelse. I den konkrete sag er rykkerproceduren tilrettelagt ud fra, at det finansierede aktiv er en bil, hvor der er tale om et oprindeligt trepartsforhold, og hvor finansieringen er sket ved en købekontrakt. Da der ved købekontrakter ikke kan gøres et personligt gældsansvar gældende, kræver dette, sammenholdt med at der er tale om et aktiv, som undergår en forholdsvis hurtig værdiforringelse, at der sker en hurtig og effektiv opfølgning, såfremt kreditrisikoen ikke skal forøges for långiver. Af denne grund udsendes rykkerskrivelserne med 7 dages mellemrum. Det er endvidere erfaringen, at en hurtig opfølgning på restancer resulterer i, at restancer inddækkes hurtigere, hvilket er i låntagers interesse.
I relation til rykkergebyrernes størrelse har indklagede på Ankenævnets forespørgsel anført, at rykkergebyrerne skal dække omkostningerne ved de arbejdsopgaver, der udføres i forbindelse med rykkerproceduren, ved produktion af overtrækslister, ved produktion og fremsendelse af rykkerskrivelserne samt ved den tid, der medgår i forbindelse med eventuelle henvendelser fra debitor. Forud for 1. rykker gennemgås overtrækslisten, således at det sikres, at der alene udskrives rykkere vedrørende lån, som reelt er i restance, hvorefter datacentralen adviseres systemmæssigt. Forud for 2. rykker gennemgås lånets - og eventuelle andre nuværende og tidligere låns - "betalingshistorik" til brug for stillingtagen til en eventuel henvendelse fra debitor og til senere udarbejdelse af handlingsplan. Forud for 3. rykker søges telefonisk kontakt med debitor og forud repeteres betalingshistorikken, ligesom overtrækslisten gennemgås.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre uretmæssige opkrævede rykkergebyrer.
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort Tryg Baltica 700 kr. vedrørende rykkergebyrerne opkrævet i juli 1998. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han efter indbetalingerne den 27. juli og 4. august 1998 var forud med betalingen af en halv ydelse, d.v.s. frem til og med 15. september 1998. Opkrævning af gebyr i denne periode var derfor uretmæssig. Hertil kommer, at indklagedes gebyrer er urimelige og må anses for i strid med markedsføringsloven. Han finder, at et gebyr højst bør udgøre 40-50 kr.
Indklagede har anført, at rykkerproceduren er tilrettelagt under hensyntagen til Ankenævnets praksis, hvorefter der alene kan kræves betalt 3 rykkergebyrer i en sammenhængende restanceperiode. Det erkendes, at gebyrerne opkrævet i juli 1998 ikke var i overensstemmelse hermed, hvorfor disse er tilbagebetalt. Klageren var efter betalingerne den 27. juli og 4. august 1998 forud med 857,50 kr. Da ydelsen pr. 1. september ikke blev betalt, udgjorde restancen herefter 807,50 kr., som først blev endeligt udlignet efter indbetalingen den 6. oktober 1998. Af købekontrakten fremgår, at der skal betales gebyr ved påkravsskrivelser. Størrelsen af rykkergebyrerne afspejler arbejdsindsatsen i forbindelse med rykkerproceduren. Den 1. rykkerskrivelse kan betragtes som en påmindelsesskrivelse til debitor. 2 rykkerskrivelse udsendes først efter en gennemgang af lånesagen. Ved udsendelse af 3. rykkerskrivelse gennemgås lånesagen påny, hvorefter der udarbejdes en handlingsplan til brug for det videre sagsforløb.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren betalte ikke ydelsen, der forfaldt den 1. juni 1998. Indklagede var derfor berettiget til at fremsende rykkerskrivelser til klageren, ligesom kravet om gebyr herfor har hjemmel i købekontrakten.
Ifølge den aftale, der blev indgået mellem parterne den 26. juni 1998, skulle klageren i hver af de to følgende måneder betale 1½ ydelse, d.v.s. 2.497,50 kr. Klageren betalte i juli måned i alt 4.187,50 kr. og var således ved månedens udgang forud med 1.690 kr. Ydelsen i august måned på 2.497,50 kr. betalte klageren med 1.665 kr. den 4. august 1998; klageren var herefter forud med 857,50 kr. (1.690 kr + 1.665 kr. - 2.497,50 kr.). Klageren undlod at betale septemberydelsen og kom derfor i restance med 807,50 kr. Indklagede var således tillige berettiget til at fremsende rykkerskrivelser i september måned.
Det følger af Ankenævnets praksis, at et pengeinstitut m.v. inden for en sammenhængende restanceperiode alene kan kræve gebyr for 3 rykkerskrivelser. Ankenævnet finder imidlertid, at der tillige bør fastsættes en undergrænse for det tidsrum, der forløber fra afsendelsen af én gebyrbelagt rykkerskrivelse indtil afsendelsen af den følgende gebyrbelagte rykkerskrivelse, idet der bør indrømmes debitor rimelig tid til at rette for sig. Ankenævnet finder, at denne undergrænse passende kan fastsættes til 14 dage, således at der ikke kan kræves gebyr for en rykkerskrivelse, der inden for en sammenhængende restanceperiode afsendes mindre end 14 dage efter en forudgående rykkerskrivelse, for hvilken der er opkrævet gebyr. De særlige forhold, indklagede i denne sag har påberåbt sig, findes ikke at kunne begrunde et andet resultat.
Tre medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Ole Just - udtaler herefter:
Ved vurderingen af størrelsen af de enkelte rykkergebyrer må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve rykkergebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Den arbejdstid, der medgår ved behandlingen af den enkelte restance, må antages gennemsnitligt at være beskeden, og selv om hertil skal lægges omkostninger til porto m.v. og et bidrag til dækning af de generelle omkostninger, der er direkte forbundet med at administrere restancer, finder vi, at de af indklagede opkrævede gebyrer væsentligt overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36. Efter det oplyste er der en vis forskel på det arbejde, der udføres forud for udsendelsen af de enkelte rykkerskrivelser, men vi finder - da vurderingen under alle omstændigheder må baseres på en gennemsnitsbetragtning - ikke tilstrækkeligt grundlag for at sondre mellem 1. rykkerskrivelse, 2. rykkerskrivelse og 3. rykkerskrivelse. Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med en rykkerskrivelse i hvert fald ikke overstiger 100 kr., og vi finder derfor, at gebyret for hver rykkerskrivelse bør nedsættes til dette beløb.
Sammenholdt med det foran anførte om intervallet mellem de enkelte gebyrbelagte rykkerskrivelser finder vi således, at indklagede for rykkerskrivelserne til klageren i juni og september 1998 i alt alene kan beregne sig 400 kr., således at indklagede skal godtgøre klageren 1.000 kr. Dette beløb findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
To medlemmer - Ole Reinholdt og Ole Simonsen - udtaler:
Baseret på vores erfaring mener vi ikke, at den arbejdstid, som medgår ved behandling af en restance, er så beskeden, at de gennemsnitlige omkostninger inkl. omkostninger til porto m.v. og bidrag til dækning af generelle omkostninger som af flertallet antaget ikke overstiger 100 kr. Et loft over rykkergebyrer på 100 kr. vil derfor efter vores opfattelse være ensbetydende med, at kreditor kommer til at bære en del af omkostningerne ved udsendelse af rykkerbreve.
Af det foran anførte om intervallerne mellem de enkelte gebyrbelagte rykkerskrivelser følger, at indklagede kun har været berettiget til at opkræve gebyr for 2 rykkerskrivelser i juni og 2 rykkerskrivelser i september, hvilke gebyrer efter indklagedes satser andrager i alt 800 kr. Vi finder ikke, at et sådant gebyr for udsendelse af 4 gebyrbelagte rykkerskrivelser overstiger det rimelige. Vi finder herefter, at indklagede skal godtgøre klageren 600 kr., svarende til gebyret for de 2 sidste rykkerskrivelser.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 1.000 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 22. september 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.