Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i 2001 og på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i 2005 eller før. Spørgsmål om ansvar for at fraråde salg.

Sagsnummer:29/2011
Dato:04-05-2015
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anders Holkmann Ol-sen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i 2001 og på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i 2005 eller før. Spørgsmål om ansvar for at fraråde salg.
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier i 2001 og på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i 2005 eller før. Spørgsmål om ansvar for at fraråde salg.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Roskilde Bank, hvor hun havde et såkaldt selvpensionsdepot, et kapitalpensionsdepot og et aktielånsdepot.

Af årsoversigten for 2001 fremgik, at klagerens selvpensions- og kapitalpensionsdepoter den 31. december 2001 indeholdt henholdsvis 30 styk og 27 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af henholdsvis 22.609,80 kr. og 20.348,82 kr. Aktierne indgik i et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 og et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2. Den 21. december 2006 solgte klageren 18 styk Roskilde Bank aktier fra sit selvpensionsdepot. Klageren havde herefter en beholdning på 282 styk Roskilde Bank aktier i selvpensionsdepotet og 270 styk Roskilde Bank aktier i kapitalpensionsdepotet.

Af årsoversigten for 2005 fremgik, at klagerens aktielånsdepot (medejerdepot) indeholdt 47 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 46.521,54 kr. Klageren har oplyst, at hun havde optaget et lån på 30.000 kr. i banken til finansiering af købet af aktierne. Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 indeholdt depotet 94 styk Roskilde Bank aktier.

Ved et brev af 13. marts 2006 til klageren oplyste Roskilde Bank, at klagerens selvpension udløb den 1. april 2006, og at hun kunne vælge at få pensionen udbetalt eller udsætte udbetalingen i et til fem år. I e-mail af 20.marts 2006 spurgte klageren:

”… Hvis jeg vælger at udsætte udbetalingen til jeg er 65 år – er pengene så stadig Roskilde Bank aktier? Min kapitalpension – den udløber vel også?”

I e-mail af samme dag svarede banken:

”Ja, hvis du vælger at udsætte udbetalingen, f.eks. til 65 år så står depotet urørt og der vil fortsat være 150 stk. Roskilde Bank aktier.

Din kapitalpension har ikke en bindingsperiode som din selvpension, og derfor får du ikke brev om den. Hvis du ønsker udbetaling af den, skal du blot henvende dig til din rådgiver …”

I forbindelse med en emission i Roskilde Bank i 2007 købte klageren 6 tegningsretter til kurs 32,5 og tegnede sig for 10 styk Roskilde Bank aktier til kurs 300 til aktielånsdepotet.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 3. januar 2011 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for hendes investeringer i Roskilde Bank aktier.

Samtidig indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”…

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne...”

Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget for aktierne, der var købt i forbindelse med emissionen i 2007.

Klageren fik ikke tilbudt erstatning for de øvrige aktier.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for hendes investeringer i Roskilde Bank aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld og vildledende.

I forbindelse med et arbejdsskift fik hun overført sine pensioner til en kapitalpension og en selvpension i Roskilde Bank. Banken anbefalede hende at placere midlerne i Roskilde Bank aktier.

Den 20. marts 2006 lovede banken, at depotet ville stå urørt, hvis hun valgte at udsætte udbetalingen. Banken kontaktede hende adskillige gange både telefonisk og skriftligt i foråret 2006 og pressede hende til at beholde aktierne og lade pensionsordningerne stå uændret. Banken oplyste, at hun ikke bare kunne overføre pensionsordningen til en almindelig konto, og at det var nødvendigt at møde i banken. Hendes rådgiver i banken bekræftede på et møde, at beløbene med afkast ville blive udbetalt, når hun fyldte 65 år, hvis hun valgte at lade pensionsordningen stå. Hun lod sig overtale til at beholde aktierne, da hun ikke umiddelbart skulle bruge pengene.

Da aktierne begyndte at falde, henvendte hun sig til banken, som oplyste, at pengene var bundet og ikke kunne hæves, før hun fyldte 65 år. Banken oplyste endvidere, at værdien af hendes pension kun kunne svinge minimalt, da ordningen ikke var risikofyldt.

Pensionsordningerne skulle sikre hendes alderdom. I stedet har hun været nødsaget til at fortsætte med at arbejde.

Banken lokkede hende til at optage et lån på 30.000 kr. til køb af Roskilde Bank aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at aktiekøbene ikke er omfattet af det mellem Finansiel Stabilitet og Forbrugerombudsmanden indgåede forlig.

Klageren har ikke dokumenteret, at salg og rådgivning er sket gennem Roskilde Bank.

Klageren har ikke dokumenteret præcist, hvilke fejl og forsømmelser der kan tilregnes Roskilde Bank som ansvarspådragende.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken ydede ansvarspådragende rådgivning.

Klageren, der havde været aktionær i Roskilde Bank gennem en længere årrække, kunne ikke være uvidende om, at Roskilde Bank aktien var kursfølsom. I forbindelse med salget i 2006 må klageren have været opmærksom på, at aktien var steget i værdi og således også kunne falde i værdi.

Klageren har haft mulighed for at sælge sine aktier uanset Roskilde Banks råd. Det må lægges til grund, at beslutningen om at lade pensionsordningerne stå og således undlade at sælge aktierne skete efter klagerens vilje og ønske. Klageren bærer risikoen for sit valg. En eventuel oplysning fra Roskilde Bank om, at depotet ville stå urørt, kan ikke tages som en tilsikring om, at depotet fortsat ville have en bestemt værdi, men alene at aktierne ville forblive stående i depotet. Det var ikke påregneligt for Roskilde Bank på tidspunktet for klagerens overvejelser om at sælge aktierne, at banken ville bryde sammen i sensommeren 2008. Det er ikke ansvarspådragende at anbefale at udskyde salg af Roskilde Bank aktier til et senere tidspunkt, særligt når henses til, at klageren først havde brug for provenuet på dette senere tidspunkt.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har under sagen accepteret et tilbud fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) om erstatning for aktieinvesteringen i 2007 i henhold til forliget med Forbrugerombudsmanden.

I 2001 blev der købt Roskilde Bank aktier til klagerens selvpensions- og kapitalpensionsdepoter i banken. Den 31. december 2001 indeholdt depoterne henholdsvis 30 styk og 27 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 22.609,80 kr. og 20.348,82 kr. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med købet af aktierne.

I 2005 eller før blev der endvidere købt Roskilde Bank aktier til klagerens aktielånsdepot. Købet blev efter det oplyste finansieret ved et lån i Roskilde Bank.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Anders Holkmann Olsen – udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jævnfør nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed.

Vi finder heller ikke grundlag for at pålægge banken et erstatningsansvar for klagerens manglende salg af aktier. Klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at beholde aktierne i pensionsdepoterne, eller at banken på anden uberettiget vis skulle have afskåret klageren fra at sælge sine aktier.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig vedrørende det lånefinansierede køb til aktielånsdepotet. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer herefter for at tage klagen vedrørende det lånefinansierede køb til aktielånsdepotet til følge.

For så vidt angår aktierne i pensionsdepoterne bemærker vi:

Klageren har anført, at banken pressede hende til at beholde aktierne i foråret 2006. Klageren har endvidere anført, at hun henvendte sig til banken, da aktierne begyndte at falde, og at banken oplyste, at pengene var bundet, indtil hun fyldte 65 år. Vi finder, at en afgørelse af, hvorvidt Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar vedrørende aktierne i pensionsdepoterne, beror på, hvilken rådgivning klageren modtog. En afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi finder derfor, at denne del af klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.