Spørgsmål om erstatning for bankens ekspeditionstid i forbindelse med stillingtagen til låneomlægning og indfrielse af lånet efter afslag på omlægning.
| Sagsnummer: | 139/2024 |
| Dato: | 04-12-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for bankens ekspeditionstid i forbindelse med stillingtagen til låneomlægning og indfrielse af lånet efter afslag på omlægning. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for bankens ekspeditionstid i forbindelse med stillingtagen til låneomlægning og indfrielse af lånet efter afslag på omlægning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde nogle konti og et værdipapirdepot indeholdende 1.875 stk. Nordea Invest Basis 3 investeringsbeviser samt netbankadgang. Klageren havde ligeledes et fastforrentet 0,5 % realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 488.000 kr. i Nordea Kredit med pant i hendes faste ejendom.
I en netbankbesked af 20. april 2023 til banken skrev klageren:
”..
Jeg vil gerne have nogle beregninger på omlægning af mit realkreditlån.
Jeg vi gerne have beregninger på et nyt realkreditlån over 30 år samt på et realkreditlån med 30 års afdragsfrihed. De 30 års afdragsfrihed er jo muligt, da jeg mit realkreditlån er under 60% af min ejendomsværdi.
Jeg imødeser beregningerne med amortiseringsplan mm.”
Den 21. april 2023 sendte banken klageren to beregninger på de ønskede lån, blandt andet en beregning på en låneomlægning til et 30-årigt 5 % obligationslån på 343.000 kr., med afdrag.
I en netbankbesked af samme dag til banken skrev klageren:
” …
Tak for beregningerne. Jeg vil gerne have mit realkredit omlagt til et 30 årigt med afdrag. Kan du sørge for det.”
I en nebankbesked af samme dag til klageren skrev banken:
”…
Det vil meget gerne gå videre med.
For at kunne bestille det nye lån, så skal jeg lave en godkendelse. Dette betyder at jeg skal bede dig om at sende følgene oplysninger.
- Budget
- Pensionsinfo
- Restgælds oplysninger på gæld udenfor Nordea
- Skatte oplysninger - Jeg har sendt en samtykkeanmodning til din email.”
I en netbankbesked til banken af 24. april 2023 skrev klageren:
”…
Jeg har sammentykket mht skatteoplysningerne og sendt pensionsinfo til dig. Vedhæftet sender jeg budget.
Samtidig kan jeg oplyse, at jeg ikke har yderligere gæld udover mit realkreditlån.”
Banken foretog sig imidlertid ikke yderligere i sagen, idet klagerens låneansøgning ved en fejl blot blev lukket og ikke behandlet.
Den 17. juli 2023 var klageren blandt andet i dialog med banken om indsættelse af penge på sin konto i banken, men spurgte ikke til låneomlægningen.
Den 11. oktober 2023 kontaktede klageren banken for at følge op på låneomlægningen og fik den 13. oktober 2023 tilsendt en ny beregning på en låneomlægning til et 30-årigt 5 % obligationslån på 325.000 kr.
Den 27. oktober 2023 bestilte banken en vurdering af klagerens ejendom og modtog vurderingen den 3. november 2023. Vurderingen lød på 1.195.000 kr. Den 12. december 2023 anmodede banken klageren om nye skatteoplysninger, da de tidligere indhentede oplysninger var for gamle.
Banken har oplyst, at klageren den 14. december 2023 fik oplyst, at bankens rådgiver ville afsætte tid til sagen dagen efter. På grund af sygdom fik klageren imidlertid først afslag på låneomlægningen den 28. december 2023, idet banken ikke kunne tilbyde at formidle omlægning til et nyt 30-årigt fastforrentet realkreditlån på grund af klagerens lave rådighedsbeløb og økonomi i øvrigt. Klageren fik dog tilbudt en omlægning med samme løbetid.
Klageren har oplyst, at hun i januar 2024 havde en opsparing på 27.900 kr., en aftalekonto på 100.000 kr. samt et værdipapirdepot med en kursværdi på 311.156,25 kr. i banken.
Klageren valgte herefter at indfri sit eksisterende realkreditlån og indgik den 26. januar 2024 en omprioriteringsaftale og en fastkursaftale med banken med henblik på indfrielse af sit realkreditlån i Nordea Kredit. Kursen blev låst til 81,8 til indfrielse den 6. februar 2024.
Til brug for indfrielsen af realkreditlånet solgte klageren sin beholdning på 1.875 stk. Nordea Invest Basis 3 investeringsbeviser. Af en handelsbekræftelse af 26. januar 2024 fremgik, at investeringsbeviserne blev solgt til kurs 167,80 kr. med et afregningsbeløb på 314.625 kr.
Klageren rettede herefter henvendelse til banken vedrørende hændelsesforløbet, og den 8. februar 2024 afholdt klageren og klagerens repræsentant et møde med banken. Af et mødereferat udarbejdet af banken sendt til klageren den 12. februar 2024 fremgik blandt andet:
”…
Vi gennemgik sammen forløbet fra start til slut.
Du har forsøgt at indlede en dialog omkring omlægning af lån, som vi ikke har besvaret. Igen vil jeg gerne beklage den oplevelse du har haft, i en forvejen svær situation. Jeg sætter pris på at vi har haft en god og konstruktiv dialog på trods af dette.
Jeg præsenterede på mødet hvad lånet reelt er indfriet til her i Februar samt hvilken kurs investeringerne er solgt til. Samtidig kiggede vi tilbage på hvad lånet samt investeringer kunne være indfriet til 01.05 samt 01.11.2023.
Realkreditlån er indfriet d. 06.02.2024 til kurs 81,8 = 321.249 kr. Investering er solgt til kurs 167,8 = 314.000 kr.
Såfremt realkreditlånet var indfriet pr. 01.05.2023 kunne det være til kurs 78,58 = 308.604 kr. (hvis 01.11 kurs 76,85 = 301.252 kr.). Investeringen havde en kurs på 155,2 = 291.000 kr.
Ovenstående giver en positiv netto på 3000 kr. for indfrielsen her i februar 2024.
Der er samtidig godtgjort 3.000 kr. (Nordea gebyr for indfrielse af lån) + 500 kr. (salg af investeringer) + 1.500 kr. indsættes på din konto for det tid og besvær det har været.
Selvom der vil være beskatning af kursgevinst samt Nordea Kredit lånet er nedbragt i perioden, mener vi at det er en fair økonomisk kompensation.
Da præmissen er, at du ønsker at blive stillet som hvis du havde indfriet allerede 01.05.2023, holder vi fast i at det er denne økonomiske godtgørelse som vi kan tilbyde.
…”
Banken har oplyst, at beregningen i mødereferatet ikke tog højde for den højere obligationsrestgæld pr. den 1. maj 2023 eller de løbende terminsydelser herefter.
Den 28. februar 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en beregning af klagerens potentielle tab/gevinst i perioden 1. maj 2023 til 6. februar 2024, hvor der er indregnet den skattemæssige påvirkning af, at det eksisterende lån først blev indfriet i februar 2024 og ikke i maj 2023 både i forhold til porteføljen af investeringsbeviser og de løbende terminsydelser. Beregningen viser, at klageren ved en indfrielse af realkreditlånet pr. 1. maj 2023 til kurs 78,58, ved et salg af sine investeringsbeviser pr. 1. maj 2023 til kurs 155,20 og ved betaling af et indfrielsesgebyr til banken på 2.000 kr., et indfrielsesgebyr til Nordea Kredit på 950 kr. ved betaling af kurtage for salg af sine investeringsbeviser på 0,5 % af kursværdien svarende til 1.455 kr. skulle have betalt et restbeløb (finansiering med andre midler) på 44.981,44 kr.
Ved en indfrielse af realkreditlånet pr. 6. februar 2024, ved et salg af klagerens investeringsbeviser til kurs 167,80 kr. og ved bankens undladelse af beregning af et indfrielsesgebyr til banken på 2.000 kr., et indfrielsesgebyr på 950 kr. til Nordea Kredit og beregning af kurtage for salg af klagerens investeringsbeviser på 0,5 % af kursværdien samt ved bankens ydelse af en kompensation til klageren på 1.500 kr., har klageren betalt et restbeløb (finansiering med andre midler) på 39.569,11 kr.
Opgørelsen viser således en gevinst i klagerens favør på 5.412,33 kr. ved indfrielsen af lånet den 6. februar 2024 i forhold til, hvis indfrielse var sket pr. 1. maj 2023, det vil sige, at klageren samlet set økonomisk er blevet stillet bedre ved indfrielsen den 6. februar 2024, end klageren var blevet ved en indfrielse pr. 1. maj 2023.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale den mistede kursgevinst i forbindelse med indfrielsen af hendes realkreditlån, som hun kunne have indfriet til en lavere kurs, hvis banken, som oplyst, havde haft en sagsbehandlingstid på ca. 14 dage.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun er uddannet social- og sundhedsassistent og i en længere periode har været sygemeldt med stress og depression. I foråret 2023 overgik hun fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb og gik derfor ned i indtægt.
Hun bor sammen med sin kæreste, men har valgt at beholde sit eget hus, dels fordi hendes mor skattefrit lejer et værelse hos hende, og dels fordi hendes kæreste lider af hjerteproblemer, og såfremt han falder bort, vil hun kunne flytte hjem igen.
I forbindelse med overgangen til jobafklaringsforløbet gennemgik hun og hendes repræsentant hendes budget for at finde mulige besparelser. I den forbindelse var en omlægning af hendes realkreditlån til et 30-årigt realkreditlån en mulighed.
Huset var et par år før i en salgsvurdering vurderet til 1.500.000 kr., så der var en stor friværdi og derfor en forventning om, at reglerne om nedsparingslån eller lignende ville kunne anvendes.
Hun bad derfor om forskellige beregninger og landede på, at det bedste ville være en forlængelse til et 30-årigt lån. På den måde ville hun kunne spare ca. 1.000 kr. pr. måned og samtidig få en pæn kursgevinst.
Banken ville ikke i beregningen af hendes rådighedsbeløb (ved en låneomlægning i oktober til december 2023) medtage, at hendes mor dels betalte en månedlig leje af værelse på 2.000 kr. og dels betalte sin andel af forbrugsudgifterne til huset, idet banken anførte, at hendes mor kunne flytte og dermed ikke betale længere. Dette var meget formynderisk af banken, idet hun havde mulighed for at sælge huset, såfremt hendes mor flyttede eller såfremt økonomien blev for stram, og samtidig havde hun sin opsparing såvel i kontanter, aftalekonto samt investeringen at kunne trække på. Hun finder det mærkeligt, at banken ikke ville omlægge, trods hendes små midler, idet hun kunne have sparet ca. 1.000 kr. pr. måned.
Hun skyldte på tidspunktet for anmodningen om omlægningen 413.936,91 kr. i restgæld, og de beregninger, som hun fik fra banken i april 2023, viste en kursgevinst ved indfrielse på 87.542,64 kr., idet et nyt lån ville blive udbetalt med 326.394,27.
Kursgevinsten er i stedet ifølge bankens egen beregning blevet på 49.268,01 kr. (restgæld 392,726,88 fratrukket omkostninger ved den faktiske indfrielse inkl. kompensation på 1.500 kr., i alt 343,.458,87 kr. = 49.268,01 kr.). Altså er hendes kursgevinst skrumpet med kr. 38.274,63 kr. (87.542,64 kr. – 49.268,01 kr.).
Hun sendte en anmodning til banken om omlægningen og umiddelbart efter skatteoplysninger, pensionsinfo samt budget. Hun forventede herefter, at banken foretog det nødvendige.
Hun havde ikke den store forstand på realkreditlån, omlægninger osv., var meget påvirket af sin sygdom og gik jævnligt til psykiater, som ofte skruede på hendes medicin, da hun var virkelig dårlig. Derfor fik hun desværre ikke rykket banken og troede faktisk, at det hele var gået i orden.
Først i oktober 2023 gik det op for hende, at omlægningen aldrig var sket, og hun rykkede banken.
Dette er en forklaring på det, som banken kalder passivitet. Hun var i juli 2023 i dialog med banken om indsættelse af penge på sin konto, men var desværre ikke klar over, at omlægningen ikke var sket.
Banken burde som den professionelle i forholdet have haft nogle indbyggede forretningsgange, der sikrede at fejl, som i hendes tilfælde, ikke skete. Da hun henvendte sig til banken i oktober 2023, fik hun oplyst, at det var fordi hendes bankrådgiver ikke længere arbejdede i banken. Også i sådanne tilfælde burde der være forretningsgange, der sikrede, at sager overdrages til andre medarbejdere.
Med hensyn til hendes manglende kursgevinst på grund af den alt for lange sagsbehandling (både fra april til december 2023 og fra oktober til december 2023), mener banken stadig, at den skal modregne kursgevinsten på salget af hendes investeringsbeviser.
Hun har haft risikoen ved investeringen i hele perioden. Dette forhold tager banken ikke med i sine betragtninger.
I øvrigt forudsætter banken i sine beregninger, at hun ville have foretaget samme valg omkring investeringsbeviserne i april/maj 2023, som hun gjorde ved indfrielsen. Det ville hun muligvis, men hun kunne jo også have valgt at bruge sine øvrige opsparinger, som hun har opgjort til ca. 165.000 kr. på daværende tidspunkt.
I øvrigt mindsker det ikke bankens fejl, at hun har været heldig med sin investering i investeringsbeviser. Banken kunne ikke have anvendt dette i sin argumentation, såfremt midlerne havde været investeret udenom banken. I hendes optik kommer det ikke banken ved, hvor pengene til en indfrielse af et realkreditlån kommer fra, uanset om banken har lavet fejl eller ej.
Banken er således ansvarlig for, at hendes kursgevinst er blevet væsentlig mindre, end den burde være. Det faktum, at hun i mellemtiden har haft en stigning i kursen på sin investering kan ikke ændre på dette, da det stadig er hende, der har haft risikoen ved denne investering.
Banken kan ikke blande salg af investeringsbeviserne ind i denne sag, da et sådant salg er én bankforretning og indfrielse af lån en anden. Banken tager også gebyr for hver af de to slags bankforretninger. Hun mener derfor fortsat, at banken blander æbler og pærer.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken anerkender, at der er sket flere beklagelige fejl i forbindelse med klagerens henvendelse i april 2023, idet klagerens låneansøgning blot blev lukket og ikke behandlet, ligesom der også har været en utilfredsstillende sagsbehandlingstid i oktober til december 2023.
For så vidt angår afslaget på et nyt 30-årigt fastforrentet realkreditlån beror det på bankens egen kreditvurdering af klageren, om banken kan imødekomme en låneansøgning. Klagerens indtægter og rådighedsbeløb var meget begrænsede, hvorfor hun blandt andet ikke opfyldte bankens interne kreditregler i forhold til, at hun kunne tilbydes et nyt lån med 30 års løbetid. Der er heller ikke grundlag for, at Ankenævnet kan efterprøve bankens kreditvurdering eller pålægge banken at formidle et tilbud om et 30-årigt realkreditlån til klageren, idet der ikke er en kontraheringspligt i forhold til at tilbyde et nyt realkreditlån med længere løbetid.
Der er derimod fra klagerens side indtrådt passivitet, ligesom klageren burde have foretaget en tabsbegrænsningspligt ved at reagere tidligere end den 11. oktober 2023, f.eks. i juli 2023, hvor klageren også var i kontakt med banken.
Såfremt det lægges til grund, at der er det nødvendige ansvarsgrundlag og ikke er indtrådt passivitet, gør klageren gældende, at banken skal erstatte den mindre kursgevinst, idet kursen på klagerens eksisterende realkreditlån steg fra kurs 78,58 til kurs 81,80.
Banken bestrider imidlertid, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab, idet der blandt andet skal tages højde for kursudviklingen på klagerens portefølje af investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 3, ligesom der skal tages højde for terminsydelserne i perioden, samt de skattemæssige forhold.
Klageren har ikke lidt et erstatningsretligt tab, ligesom klagerens opgørelse af den potentielle kursgevinst ikke indeholder de nødvendige poster til at vurdere, hvorvidt der er et tab eller gevinst for klageren i perioden 1. maj 2023 til 6. februar 2024.
Henset til klagerens økonomi ville klageren også tilbage i april 2023 have fået et afslag, hvorfor klageren dengang som i dag alene havde mulighed for at indfri det eksisterende lån kontant. Derfor vil en tabsopgørelse skulle tage udgangspunkt i, hvad en indfrielse havde haft af økonomisk betydning for klageren ud fra det tidspunkt, hvor klageren havde haft mulighed for at indfri det eksisterende lån efter et afslag. Banken mener, at dette tidspunkt rimeligvis kan fastsættes til 1. maj 2023.
Klageren har i den forbindelse anført, at banken ikke kan tage højde for kursudviklingen på klagerens investering, som klageren anvendte til at indfri det eksisterende lån delvist ved indfrielsen i februar 2024. Det er derimod bankens opfattelse, at det netop er den korrekte tilgang, idet klageren ikke økonomisk skal stilles bedre, end klageren ellers ville have været stillet i tilfælde af, at banken havde handlet korrekt og inden for normal sagsbehandlingstid, og dermed givet afslaget tilbage i april 2023.
Klageren har anført, at hun kunne have haft midlerne til at indfri det eksisterende lån via indestående i en anden bank eller f.eks. midler fra sin mor.
Henset til at klageren i januar 2024 var nødsaget til at realisere 1.875 stk. investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 3 for at indfri det eksisterende lån, må det lægges til grund, at dette også ville have været nødvendigt tilbage i maj 2023, hvorfor en eventuel positiv kursudvikling fra 1. maj 2023 til salget den 26. januar 2024 skal fradrages den negative udvikling på kursen på klagerens eksisterende lån. I modsat fald ville klageren blive stillet bedre, end klageren ellers ville have været stillet ved en indfrielse pr. 1. maj 2023, hvor klageren tillige havde været nødt til at realisere sine investeringsbeviser for at indfri det eksisterende lån.
Klageren har i klagen til Ankenævnet oplyst, at hun i januar 2024 (forinden indfrielsen) havde følgende aktiver: ”[Klageren] er mangeårig kunde og har i januar en opsparing på 27.900 kr., en aftale konto på 100.000 kr. samt investering i depot på i skrivende stund kr. 311.156,25.”
Klageren havde ikke tilstrækkelig med kontante midler til at indfri det eksisterende lån uden at sælge investeringsbeviserne helt eller delvist, ligesom det har formodningen imod sig, at hun tilbage i maj 2023 ville have været i stand til at anskaffe anden finansiering til indfrielse end salg af investeringsbeviserne.
For at opgøre hvorvidt der har været et tab eller gevinst, er det nødvendigt dels at tage højde for de løbende ydelser, som klageren har betalt i perioden, ligesom det er nødvendigt at tage højde for den skattemæssige påvirkning af, at det eksisterende lån først blev indfriet i februar 2024 og ikke i maj 2023 – både i forhold til porteføljen af investeringsbeviser og de løbende terminsydelser.
I den forbindelse skal der også tages højde for, at banken i forbindelse med indfrielsen i februar 2024 henset til den lange sagsbehandlingstid ikke har opkrævet nogle omkostninger forbundet med indfrielsen eller ved salget af klagers investeringsbeviser, som klageren ellers ville have haft ved en indfrielse i eller omkring den 1. maj 2023, eller kurtage i øvrigt.
I forhold til tabs/gevinst-opgørelsen skal der endeligt tages højde for, at banken pr. kulance har betalt 1.500 kr. til klageren som kompensation for en utilfredsstillende kundeoplevelse.
Den af banken foretagne beregning viser, at klageren samlet set økonomisk er blevet stillet bedre ved indfrielsen den 6. februar 2024 i forhold til, hvis indfrielse var sket pr. 1. maj 2023, svarende til netto 5.412,33 kr., hvorfor der ikke er dokumenteret et tab for klageren på baggrund af bankens langsommelige sagsbehandling.
Hvis Ankenævnet måtte finde, at kursgevinsten ved investeringen ikke kan medtages i opgørelsen, og banken har handlet ansvarspådragende, kan klagerens tab maksimalt udgøre differencen mellem 343.458,87 kr. og 330.562,79 kr. eller i alt 12.896,08 kr. svarende til det nettotab, som klageren i givet fald har haft ved en indfrielse den 6. februar 2024 frem for en kontant indfrielse pr. 1. maj 2023.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde nogle konti og et værdipapirdepot indeholdende 1.875 stk. Nordea Invest Basis 3 investeringsbeviser samt netbankadgang. Klageren havde ligeledes et fastforrentet 0,5 % realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 488.000 kr. i Nordea Kredit med pant i hendes faste ejendom.
Den 20. april 2023 henvendte klageren sig til banken og anmodede om beregninger på en omlægning af klagerens eksisterende lån til henholdsvis et 30-årigt realkreditlån med afdrag samt et 30-årigt realkreditlån med 30 års afdragsfrihed.
Banken besvarede henvendelsen den 21. april 2023 med to beregninger. Klageren oplyste herefter, at hun ønskede at omlægge sit eksisterende lån til et 30-årigt realkreditlån med afdrag. Banken anmodede herefter klageren om budget, pensionsinfo, restgældsinformation på anden gæld og skatteoplysninger til brug for kreditværdighedsvurderingen. Klageren besvarede mailen den 24. april 2023 i sin netbank.
Banken foretog sig imidlertid ikke yderligere i sagen, idet klagerens låneansøgning ved en fejl blot blev lukket og ikke behandlet.
Den 11. oktober 2023 kontaktede klageren banken for at følge op på låneomlægningen og fik den 13. oktober 2023 tilsendt en ny beregning på en låneomlægning til et 30-årigt 5 % obligationslån på 325.000 kr.
Den 27. oktober 2023 bestilte banken en vurdering af klagerens ejendom og modtog vurderingen den 3. november 2023. Vurderingen lød på 1.195.000 kr. Den 12. december 2023 anmodede banken klageren om nye skatteoplysninger, da de tidligere indhentede oplysninger var for gamle.
Banken har oplyst, at klageren den 14. december 2023 fik oplyst, at bankens rådgiver ville afsætte tid til sagen dagen efter. På grund af sygdom fik klageren imidlertid først afslag på låneomlægningen den 28. december 2023, idet banken ikke kunne tilbyde at formidle omlægning til et nyt 30-årigt fastforrentet realkreditlån på grund af klagerens lave rådighedsbeløb og økonomi i øvrigt.
Klageren har oplyst, at hun i januar 2024 havde en opsparing på 27.900 kr., en aftale-konto på 100.000 kr. samt et værdipapirdepot med en kursværdi på 311.156,25 kr. i banken.
Klageren valgte herefter at indfri sit eksisterende realkreditlån og indgik den 26. januar 2024 en omprioriteringsaftale og en fastkursaftale med banken med henblik på indfrielse af sit realkreditlån i Nordea Kredit. Kursen blev låst til 81,8 til indfrielse den 6. februar 2024.
Til brug for indfrielsen af realkreditlånet solgte klageren sin beholdning på 1.875 stk. Nordea Invest Basis 3 investeringsbeviser. Af en handelsbekræftelse af 26. januar 2024 fremgik, at investeringsbeviserne blev solgt til kurs 167,80 kr. med et afregningsbeløb på 314.625 kr.
Klageren har stillet krav om, at banken skal betale den mistede kursgevinst i forbindelse med indfrielsen af hendes realkreditlån, som hun kunne have indfriet til en lavere kurs, hvis banken, som oplyst, havde haft en sagsbehandlingstid på ca. 14 dage.
Ankenævnet bemærker, at banken ikke var forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om at medvirke til at omlægge realkreditlånet. Det beror på et pengeinstituts egen kreditmæssige afgørelse, om det vil imødekomme en ansøgning om omlægning af realkreditlån. Banken var således berettiget til på vegne Nordea Kredit at afslå anmodningen om omlægning af realkreditlånet.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med klagerens oplysninger til grund, at hun pr. den 1. maj 2023 ikke havde tilstrækkelig med kontante midler til at indfri sit bestående realkreditlån uden at sælge investeringsbeviserne, hvad hun også gjorde i forbindelse med indfrielsen af realkreditlånet den 6. februar 2024. Ankenævnet finder derfor, at salget af investeringsbeviserne skal medtages i tabsopgørelsen som anført af banken, ligesom der skal tages højde for, at banken har undladt at tage sine sædvanlige omkostninger forbundet med indfrielsen af realkreditlånet og kurtage ved salg af klagerens investeringsbeviser og for, at banken har betalt 1.500 kr.pr. kulance til klageren.
Ankenævnet finder, at bankens beregning af klagerens potentielle tab/gevinst ved en indfrielse henholdsvis 1. maj 2023 og 6. februar 2024 kan lægges til grund for tabsopgørelsen i sagen. Da det fremgår heraf, at klageren samlet set ikke har lidt et tab ved indfrielsen af realkreditlånet den 6. februar 2024 i forhold til, hvis lånet var blevet indfriet den 1. maj 2023, får klageren ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.