Afgørelse

Medhold klager


Klagerens og dennes ægtefælles engagement hos indklagede bestod bl.a. af valutaterminsforretninger med en ramme på 10 mio. kr.

I september 1992 blev forretningerne lukket. Der oprettedes samtidigt et gældsbrev på 2.584.000 kr. svarende til det konstaterede tab. Afviklingen af gælden skulle forhandles årligt i september måned. Indklagede registrerede lånet som en erhvervskredit. Gældsbrevet indeholder bl.a. følgende:

"Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med CIBER-renten på 3 måneder + 2%, p.t. 12,81%. Rentesatsen reguleres hvert kvartal, første gang den 30.9.1992. Renten beregnes kvartalsvis bagud hver ultimo og tillægges det skyldige beløb. ...

For lånet gælder i øvrigt [indklagedes] "Almindelige forretningsbetingelser" og "Almindelige betingelser for ydelse af lån og kreditter", som jeg har modtaget sammen med en kopi af gældsbrevet, og som er en del af gældsbrevets vilkår."

Indklagedes almindelige forretningsbetingelser indeholder bl.a. følgende:

"Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. At forrentningen er variabel betyder, at [indklagede] til enhver tid uden varsel kan ændre rentesatsen.

[Indklagede] oplyser rentesatser på skilte i ekspeditionslokalet og på forespørgsel.

Kunden oplyses om ændring i renten på udlån ved brev eller annoncering i dagspressen, samt på første kontoudtog (eller kontoopgørelse efter annoncering)."

I perioden 25. september 1992 til 14. marts 1993 opkrævede indklagede et midlertidigt pengemarkedstillæg af periodevis varierende størrelse på erhvervskreditter, herunder klagerens lån.

Klageren henvendte sig bl. a. ved skrivelse af 5. september 1993 til indklagede vedrørende rentetilskrivningen. Ved skrivelse af 14. oktober 1993 svarede indklagede bl.a.:

"Som svar på Deres henvendelse omkring regulering af renten på basis af CIBOR-renten på 3 måneder, skal vi hermed meddele:

- rentesatsen reguleres som nævnt i dokumentet (vedlagt i kopi) på basis af CIBOR-renten på 3 måneder. Denne sats offentliggøres i dagspressen - og vil i øvrigt altid kunne oplyses ved henvendelse hertil.

Fastsættelsen af renten sker een gang i kvartalet, normalt månederne 03, 06, 09 og 12 - og er således gældende for hele det følgende kvartal. .....

Engagementet er dog underlagt de almindelige betingelser og vilkår der gælder for ethvert engagement i (indklagede) - dette medførte, at Deres engagement også blev belastet med midlertidige rentetillæg ultimo 1992 og primo 1993, som følge af valutauroen/ presset mod kronen. På trods af de ovenfor anførte rentevilkår er der således periodevis, indenfor det enkelte kvartal, sket renteregulering i op- og nedadgående retning. ....."

Renteudviklingen har efter det oplyste været som følger:

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente lånet med CIBOR-renten på tre måneder + 2% reguleret og tilskrevet hvert kvartal og at regulere restgælden i overensstemmelse hermed.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, jf. Ankenævnets vedtægters § 2, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at renten på lånet ifølge gældsbrevet er CIBOR-renten på tre måneder + 2%, og at denne skal reguleres hvert kvartal, hvilket må forstås således, at renten er fast i hele det følgende kvartal. Indklagedes beregning af rente og pengemarkedstillæg har i hele lånets løbetid været i strid med den indgåede aftale. Han modtog ikke meddelelse om renteændringer eller pengemarkedstillæg. Vedrørende afvisningspåstanden har klageren anført, at han på ingen måde driver erhvervsvirksomhed, og at klagen vedrører et privatlån stiftet til dækning af gæld i forbindelse med valutaterminsforretninger, der nu er afviklet.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren havde en valutaterminsramme på 10 mio. kr. Herudover administrerede klageren en ramme på 10 mio. kr. for et af klageren delvist ejet investeringsselskab samt yderligere en ramme på 20 mio. kr. for sin bror. Forretningerne blev lukket, og tabet på klagerens personlige ramme blev omlagt til det i klagen omhandlede lån, og dette blev registreret som erhvervskredit. Alle erhvervskreditter, herunder klagerens, blev i efteråret 1992 pålagt et midlertidig pengemarkedstillæg. Da klagen vedrører et engagement, der stammer fra betydelige spekulationsforretninger, og da klagen vedrører det midlertidige pengemarkedstillæg, som kun blev pålagt erhvervskunder, bør klagen afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man var berettiget til at ændre den i gældsbrevet fastsatte rente og til at indføre midlertidige pengemarkedstillæg, jf. de almindelige forretningsbetingelser, som er en del af gældsbrevet. Meddelelse om renteændringer skete ved annoncering i dagspressen, samt på første kontoudtog efter annonceringen. Der blev endvidere udsendt brev til alle de kunder, som blev berørt af pengemarkedstillægget.

Ankenævnets bemærkninger:

Under hensyn til, at de omfattende spekulationsforretninger, hvorfra gælden hidrører, er afviklet, og til karakteren af det spørgsmål, klagen angår, finder Ankenævnet ikke grundlag for at afvise klagen.

Ankenævnet finder, at gældsbrevets individuelle rentevilkår efter sin ordlyd er uforenelig med de rentevilkår, der er angivet i de almindelige forretningsbetingelser. Det følger herefter af bestemmelserne i de almindelige rentevilkår, hvorefter renten er variabel "med mindre andet udtrykkeligt er aftalt", at de almindelige betingelsers rentevilkår ikke gælder for låneforholdet. Det har herefter været uberettiget af indklagede at beregne renten anderledes end fastsat i gældsbrevets individuelle rentevilkår, hvorfor