Rådgivning om investering.
| Sagsnummer: | 293 /1998 |
| Dato: | 07-12-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar for mangelfuld rådgivning vedrørende klagerens investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Ved fondsafregning udstedt af indklagede den 4. maj 1995 solgte klageren 720 stk. investeringsbeviser i Uni-Invest Panorama til kurs 217,5.
Af en af klageren fremlagt kursliste optrykt i dagbladet Politiken den 2. februar 1994, fremgår en kurs på investeringsbeviserne på 267.
Parternes påstande.
Den 8. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "32.206 kr. + renter frem til jeg fik brug for pengene i erstatning + erstatning for efterfølgende udgift jeg fik ved salget, igen for manglende rådgivning".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun efter en bodeling i forbindelse med skilsmisse i 1986 fik rådighed over et beløb, som hun ønskede at investere. Hun indgik aftale med en navngiven medarbejder hos indklagede om, at indklagede skulle være hende behjælpelig med at få det bedst mulige ud af investeringen frem til 1996, på hvilket tidspunkt hun ikke længere ville modtage hustrubidrag og derfor ville få brug for pengene. Beløbet blev bl.a. investeret i investeringsbeviserne, som blev solgt den 4. maj 1995. Hun er efterfølgende blevet bekendt med, at investeringsbeviserne kunne være solgt i februar 1994 til kurs 267. Kurserne var på daværende tidspunkt stigende, hvilket indklagede i henhold til aftalen burde have gjort hende opmærksom på. Ved at undlade dette har indklagede pådraget sig ansvar og bør betale en erstatning svarende til kurstabet med tillæg af renter. Indklagede undlod endvidere at oplyse, at der skulle betales afgift til staten i forbindelse med salget. Indklagede bør også betale dette beløb.
Indklagede har anført, at der ikke var truffet aftale om overvågning af klagerens portefølje, og at beslutningen om salget blev truffet af klageren. Skattereglerne for aktiegevinster blev ændret i 1993, hvilket ikke kunne være forudset ved klagerens køb i 1986.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede havde påtaget sig at overvåge klagerens investeringer. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at indklagede er ansvarlig for, at klageren ikke opnåede den kursgevinst, som hun nu har konstateret, at hun ville have kunnet opnå ved et salg af investeringsbeviserne den 2. februar 1994.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for mangelfuld rådgivning om de afgiftsmæssige konsekvenser ved salget af investeringsbeviserne. Herved bemærkes, at også et salg 2. februar 1994 ville have udløst afgiftspligt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.