Forhøjelse, indfriet uden indsigelse.
| Sagsnummer: | 223/1992 |
| Dato: | 26-10-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Forhøjelse, indfriet uden indsigelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved særskilt kautionsdokument af 26. august 1987 kautionerede klageren for de rangsidste 45.000 kr. af et lån på opr. 71.049,05 kr. til klagerens søn ydet af indklagedes Suldrup afdeling i forbindelse med overførsel af et lån fra andet pengeinstitut. Klageren kautionerede også for det tidligere lån. Ifølge gældsbrevet var løbetiden anslået til ca. 60 måneder og lånet skulle afvikles med 1.160 kr. månedligt, første gang 30. september 1987.
I oktober 1989 underskrev sønnen allonge til gældsbrevet, hvorefter lånets ydelse forhøjedes til 2.530 kr. månedligt. Baggrunden herfor var, at indklagede var blevet opmærksom på, at lånets ydelse i forhold til den angivne løbetid var fejlagtigt beregnet. På samme tid blev ydelserne på to andre lån ydet til klageren og dennes samlever forhøjet.
Der henvises iøvrigt til sagsfremstillingen i klage indgivet af sønnen (220/1992).
Efter indklagedes opsigelse af lånet gjorde indklagede i efteråret 1990 kautionen gældende overfor klageren. Klageren har i december 1990 indfriet kautionsforpligtelsen ved etablering af nyt lån på 45.000 kr. hos indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionen må anses for bortfaldet, således at indklagede skal tilbagebetale ethvert beløb betalt af klageren ifølge lånedokument af 28. december 1990 og frigøre ham for enhver forpligtelse ifølge dette.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at klageren påtog sig kautionsforpligtelsen under den forudsætning, at der var sammenhæng i sønnens og samleverens økonomi. Denne sammenhæng var kun til stede under forudsætning af, at de stipulerede ydelser var korrekt beregnet. Klageren har påtaget sig kautionsforpligtelsen under urigtige forudsætninger, hvorfor indklagede som følge af fejlen har mistet sin adgang til at gøre kautionsforpligtelsen gældende.
Indklagede har anført, at klageren allerede kautionerede for det lån i det tidligere pengeinstitut, som blev indfriet ved lånet ydet af indklagede. Den ændrede afdragsprofil på de ydede 3 lån til sønnen og dennes samlever ændrede ikke nævneværdigt debitorernes evne til at tilbagebetale lånene, idet stigningen i de månedlige overførsler til debitorernes budgetkonto kun udgjorde 400 kr., idet andre poster samtidig udgik af budgettet. Hertil kommer, at debitorernes økonomi på daværende tidspunkt allerede var brudt sammen. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem kautionsforpligtelsens indtræden og ydelsesforhøjelserne. Indklagede finder heller ikke, at der foreligger andre omstændigheder, som kan medføre kautionsforpligtelsens bortfald, hvortil kommer, at klageren har indfriet sin kaution uden indsigelse eller forbehold af nogen art, hvorfor klageren, som følge af udvist passivitet, må være afskåret fra nu at fremsætte indsigelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens søn har i oktober 1989 som debitor accepteret forhøjelsen af ydelsen på det lån, for hvilket klageren kautionerede, og klageren har i december 1990 uden indsigelse vedrørende dette forhold indfriet sin kautionsforpligtelse. Ankenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage klagerens påstande til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.